Danske forskere har fundet genetiske årsager til hydrocephalus
Sygdomsfremkaldende genvarianter spiller en vigtig rolle for udviklingen af hydrocephalus hos børn, viser et studie fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut.
- Oprettet den .
Nye anbefalinger skal forebygge psykisk mistrivsel blandt demente
En arbejdsgruppe, der er under etablering i Sundhedsstyrelsen, skal udarbejde anbefalinger, der fremover skal understøtte arbejdet med at forebygge og behandle psykisk mistrivsel hos mennesker med demens.
- Oprettet den .
Dansk-kinesisk samarbejde skal udforske proteiners rolle i den syge hjerne
Med 20 millioner kroner i ryggen fra Lundbeckfonden skal professor Kristian Strømgaard forske i en fundamentalt ny tilgang til behandling af sygdomme i hjernen, hvor proteiners dynamik i den postsynaptiske membran er omdrejningspunktet.
- Oprettet den .
International forskergruppe vil flytte fokus i Parkinsons-forskningen
Med 20 mio. kroner fra Lundbeckfonden skal danske og hollandske forskere afdække de tidlige faser af Parkinsons sygdom. Målet er at skabe grundlag for tidlig diagnostik og behandling.
- Oprettet den .
Effektiv nålefri DNA-vaccine mod Alzheimers forhindrer inflammation
Nålefri intradermal injektion af en ny DNA-vaccine rettet mod Aβ42 udløser en sikkert immunrespons uden induktion af inflammatoriske cytokiner.
- Oprettet den .
Private aktører fører inden for neurorehabilitering
Mens den kommunale neurorehabilitering halter, fylder private aktører tomrummet. To hovedaktører efterlyser en plan for området for at sikre patienterne lige adgang.
- Oprettet den .
Nyt biotekselskab skal udvikle lægemidler til at bremse hjernelidelser
Aarhus Universitet understøtter iværksætteri blandt sine forskere. På den baggrund er biotekselskabet Teitur Trophics på vej til at udvikle lægemidler mod Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens.
- Oprettet den .
Nordisk samarbejde om innovativ behandling viser vej mod stærkere evidens og billigere medicin
Innovativ behandling af sjældne sygdomme lider under sparsom evidens og ekstremt høje priser. Men et styrket nordisk samarbejde åbner nye muligheder for fælles dataindsamling og innovative indkøbsaftaler.
- Oprettet den .
Professor: Sjældne sygdomme nedprioriteres på et forkert grundlag
Store folkesygdomme får flere midler end sjældne sygdomme både samlet og per patient. Det bør vi diskutere, siger en af Danmarks førende eksperter inden for sjældne sygdomme. Han mener, at ressourcefordelingen er til fordel for kræft og hjertekarsygdomme på bekostning af mindre kendte, men ofte meget alvorlige sygdomme.
- Oprettet den .
Ny teknologi og multidisciplinært samarbejde er nøglen
Genomisk sekventering rummer et enormt potentiale for diagnosticering og behandling af sjældne sygdomme. Succes kræver dog bedre rammer for tværfagligt samarbejde i sundhedsvæsenet. Vi har talt med Anna Wedell, som er professor i medicinsk genetik, direktør for Precision Medicine Center Karolinska og taler på Nordic Rare Disease Summit 2023.
- Oprettet den .
Fremskridt i diagnostik og behandling skabes ved internationalt samarbejde
Internationalt samarbejde er afgørende for at skabe bedre forskning og behandling inden for sjældne sygdomme. Vi har talt med en af Danmarks førende eksperter på området, som kalder det ”op ad bakke” at få samarbejdet med internationale kolleger i gang. Samtidig er han tydeligt optimistisk og taler begejstret om konkrete gevinster opnået på baggrund af et styrket internationalt netværk.
- Oprettet den .
Cheflæge: Folk med sjældne diagnoser er nødt til at råbe op
Begrænset viden gør det svært at involvere patienter med sjældne sygdomme i behandlingen, og forskningsmidlerne kommer langtfra af sig selv. Men det hjælper at skabe stærke patientforeninger og at råbe op, siger chefen for Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt. En patientformand beretter om en markant positiv udvikling gennem de senere år.
- Oprettet den .
