Der er mange penge at spare på både sundhedsydelser og socioøkonomiske omkostninger, hvis kroniske migrænepatienter sættes i anti-CGRP behandling, viser et dansk studie.

Det danske studie – som er publiceret i BMC Neurology - er en del af en større rapport, som for første gang har opgjort de samfundsøkonomiske konsekvenser ved migræne i Danmark.

”Konklusionen er helt klart, at vi som samfund bør sætte flere migrænepatienter på anti-CGRP behandling, for patienterne får det meget bedre af det, og det giver os en besparelse som samfund,” siger Lars Bendtsen, der er ledende overlæge på Dansk Hovedpinecenter.

I studiet har man bedt migrænepatienter – blandt andet rekrutteret gennem patientforeningerne Migræne & Hovedpineforeningen samt Migræne Danmark – om at svare på spørgeskemaer om deres hverdag med migræne. Omkring 16 procent af patienterne var på anti-CGRP behandling, da de deltog i undersøgelsen. Ud fra disse data på lidt over 300 patienter har man lavet henholdsvis en sundhedsøkonomisk og en socioøkonomisk analyse af, hvad samfundet vinder i kroner og ører ved anti-CGRP behandling.

Socioøkonomisk gevinst er størst

Resultaterne viser, at den sundhedsøkonomiske gevinst ved at have en patient på anti-CGRP behandling beløber sig til 1.179 euro per patient med kronisk migræne om året. Pengene spares blandt andet ved, at patienterne har brug for færre sundhedsydelser, primært forebyggende migrænebehandling.

Den socioøkonomiske gevinst løber til gengæld helt op i 13.329 euro om året i gennemsnit per kronisk migrænepatient. Disse besparelser opnås ved, at patienterne i højere grad er i stand til at være på arbejdsmarkedet og være mere produktive.

”Vi kan se, at man sparer penge direkte på behandlingsomkostninger. Men man sparer langt det meste i øget arbejdsevne,” siger Lars Bendtsen.

”Studiets resultater passer meget godt med det, som vi ser hver dag i klinikken. Vi skriver utallige statusattester på patienterne til kommunerne, hvor vi skal forklare, hvorfor de ikke kan arbejde optimalt. Men når de kommer på den her behandling, så får de det bedre med deres migræne, og så kan vi se, at de også kan klare mere på deres arbejde”.

Han vurderer, at de beløb, som man ifølge analysen vil kunne spare på samfundsøkonomien, faktisk også er reelle besparelser – og ikke bare besparelser, som resulterer i udgifter andre steder i sundhedsvæsenet.

”Det unikke ved anti-CGRP behandling er, at den har meget få bivirkninger. Andre behandlinger mod migræne kan medføre depression eller overvægt, som giver yderligere udgifter, men det er ikke tilfældet med denne behandling.”

Ventelister forsinker behandling

 I dag skal man være i behandling på et af landets hovedpinecentre for at komme i anti-CGRP behandling, og det har tidligere skabt meget lange ventelister.

”I dag er der 10 hovedpinecentre i Danmark - blandt andet nye centre i Roskilde og Herlev - hvilket har hjulpet meget på ventelisterne. Men stadig har vi hos os omkring syv måneders ventetid. Så derfor arbejder vi også for, at privatpraktiserende neurologer skal kunne give anti-CGRP behandlingen,” siger Lars Bendtsen.

Da anti-CGRP behandlingen er dyr, har Medicinrådet besluttet, at patienterne skal følges af speciallæger i neurologi på hospitalerne for at sikre sig, at behandlingen bliver ved med at have effekt.

”Men når behandlingen på et tidspunkt bliver billigere, håber jeg, at patienterne på anti-CGRP behandling vil kunne afsluttes fra hovedpinecentrene og følges i almen praksis. Det dur ikke, at alle patienterne skal følges hos os, for det har vi slet ikke kapacitet til.”

Om CGRP

• CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) er et signalstof, som kroppen selv danner. Under et migræneanfald kan man måle en stigning i CGRP i blodet.
• Der er blevet udviklet flere forskellige lægemidler mod CGRP (anti-CGRP behandlinger), som nu er tilgængelige i Danmark. Nogle af dem anvendes til forebyggende behandling og andre bruges mod anfald.
• I Danmark skal man have 15 hovedpinedage om måneden – heraf otte dage med migræne - for at komme i betragtning til anti-CGRP behandling. Behandlingen igangsættes og følges aktuelt kun på de danske hovedpinecentre.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine og Dansk Hovedpinecenter