Helhjerneanalyse af migræne sammenlignet med sunde kontroller. Frontal-lateral billede af højre og venstre hjernehalvdel. Nedsat kortikalt overfladeareal i venstre forreste insula hos deltagere med kronisk migræne sammenlignet med raske kontroller (hvid pilespids). Overfladearealet i samme region blev reduceret for deltagere med migræne generelt sammenlignet med kontroller.Grafik fra studiet
Hjernen ser anderledes ud hos personer med migræne
Hjernens struktur er anderledes hos personer med migræne sammenlignet personer uden migræne. Det viser et nyt dansk studie, som peger på, at ændringerne ses i områder i hjernen, som er forbundet med smerte.
I studiet, som er publiceret i Neurology, undersøgte forskerne, om der er forskelle i hjernens struktur og overflade når man sammenligner mellem personer med og uden migræne. I studiet deltog 296 voksne med migræne og 155 voksne uden migræne. De deltagende personers hjerner blev scannet i en MR-scanner.
Forskerne fandt tydelige forskelle mellem forsøgsdeltagerne med og uden migræne. Jo flere hovedpinedage deltagerne havde, jo større var forskellen i forhold til deltagerne uden migræne. Forskellen var derfor størst hos deltagerne med kronisk migræne. Sammenhængen mellem forandringerne og hovedpinedage gør forskerne sikre på, at forandringerne forbundet med migræne.
”Det er påfaldende, at forandringerne er mest udtalte hos dem, som er sværest påvirket af migræne, og at forandringerne er direkte relateret til hvor ofte, man har hovedpine. Dette taler for, at vores fund hænger stærkt sammen med migrænesygdommen,” siger professor Messoud Ashina, der er ansvarlig for projektet, i en pressemeddelelse.
Det står endnu uvist, om forandringerne skyldes at hjernen tilpasser sig de gentagne migræneanfald, eller om forandringerne er genetisk bestemte og giver risiko for at udvikle migræne. Det håber forskerne at kunne belyse i fremtidige studier.
Det er ikke tidligere lykkedes at vise en entydig forskel i hjernen hos personer med migræne. Resultaterne fra det nye studie bidrager til forståelsen af migræne som en biologisk, neurologisk sygdom, hvor biologiske systemer i hjernen spiller en rolle for sygdommen. Det er dog fortsat nødvendigt med flere studier for at kortlægge de processer på celleniveau, der sker i hjernen ved migræne, og hvordan ændringerne i hjernens struktur eventuelt er forbundet med disse mekanismer, står der i pressemeddelelsen.
Messoud Ashina peger på behovet for studier med andre typer af scanninger og for grundforskning i modeller for migræne.
”Vi har muligvis fundet en biomarkør for migræne, altså en måde at opdage sygdommen på. Det skal undersøges nærmere. Vi kan endnu ikke stille diagnosen på baggrund af en MR-scanning, men vores resultater viser nye retninger for, hvilke mekanismer vi skal kigge på for at forstå sygdommen, og hvordan fremtidige behandlinger kan påvirke dem,” siger han.
