Danske og tyske forskere vil undersøge, hvorfor personer med type 2-diabetes tilsyneladende udvikler kognitive problemer og demens hyppigere end andre på samme alder uden diabetes. Ambitionen er at finde frem til forebyggelse og behandling mod Alzheimer og Parkinsons sygdom.

Med en bevilling på 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden vil en forskergruppe fra Rigshospitalet og Steno Diabetes Center Copenhagen i et seksårigt forløb undersøge op mod 1.000 personer med diabetes, især type 2-diabetes, for at finde ud af, hvordan deres hjerne reagerer på insulin.

Det er forholdsvis velkendt, at personer med især type 2-diabetes kan have svært ved at huske og koncentrere sig, og at det kan hænge sammen med insulinresistens i hjernen. Det vil sige, at det sukker, som er nødvendigt for at vores krop og hjerne kan fungere, har svært ved at komme ud i cellerne på grund af nedsat insulinfølsomhed. Men hvorfor, og hvad kan man gøre ved det? Det skal forskerne nu til at finde ud af.

”Hjernen er det organ, der omsætter allermest sukker. Faktisk har hjernen brug for trekvart kilo sukker om ugen for at fungere. Når hjernen får for lidt sukker på grund af insulinresistens, har vi balladen. Derfor samler vi nu flere ekspertiser for forhåbentlig at finde en måde at forebygge og behandle på”, udtaler overlæge og forskningsleder Jørgen Rungby fra Steno Diabetes Center Copenhagen i en pressetekst fra samme center.

Scanninger skal undersøge hjernefunktion

Professor Henrik Larsson fra Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, skal blandt andet stå i spidsen for de MR- og PET-scanninger af diabetespatienternes hjerner, som er en vital del af forskningsprojektet.

”MR og PET-scanninger gør det muligt at undersøge hjernen fuldstændigt non-invasivt. Vi vil kunne se og undersøge, om hjernen får tilstrækkelig blodtilførsel, samt hvordan og hvor meget sukker hjernen optager. Derudover kan vi forhåbentlig undersøge, hvor effektivt hjernen omsætter sukker til energi, og hvor meget ilt hjernen forbruger. De forhold er afgørende for hjernens funktion. Endelig gør scanningerne os i stand til at undersøge, hvordan hjernens nerveceller arbejder, når hjernen stimuleres på forskellige måder,” siger Henrik Larsson i presseteksten.

Deltagerne i den store kohorte vil blive tilbudt behandling både i form af medicin og fysisk aktivitet, som udføres i samarbejde med fysiologer og fysioterapeuter på Københavns Professionshøjskole, for at se, hvordan de kognitive funktioner reagerer på forskellige typer af behandling.

Svært ved at tabe sig

Jørgen Rungby fra Steno Diabetes Center Copenhagen vurderer, at netop insulinresistens også kan påvirke hjernen, så det for eksempel er svært at tabe sig.

”Hvis hjernen ikke responderer på insulin og dermed kommer til at mangle sukker, så forestiller jeg mig, at man måske overkompenserer med søde sager. Det er noget af det, vi kommer til at finde ud af,” siger Jørgen Rungby.

I det hele taget skal forskerne dykke ned i hjernens kringelkroge for at forbedre vores hjernesundhed, fortæller Henrik Larsson, der pointerer, at projektet muligvis også vil komme andre end personer med diabetes til gavn: 

”Vores projekt sætter fokus på hjernesundhed og særligt, hvordan patienter med diabetes bevarer god hjernefunktion og forhindrer udvikling af demens. Noget tyder på, at også andre patienter med for eksempel Parkinson og Alzheimers demenssygdom, uden diabetes, også kan have nedsat følsomhed af insulin i hjernen. Vores forskning kan derfor også vise sig at have betydning for andre sygdomme end diabetes,” siger Henrik Larsson.

Forskergruppen består desuden af et hold ledet af professor, overlæge, dr.med. Flemming Pociot, Steno Diabetes Center Copenhagen, der er ekspert i biokemiske analyser af sygdomsfremkaldende stoffer og professor Martin Heni fra Tyskland, der som den første har beskrevet hjernens insulinresistens i undersøgelser, der nu skal omsættes i yderligere forskning og behandling.