Tidlig behandling med kortikostereoider giver bedre beskyttelse af den kognitive funktion hos børn med den sjældne epilepsiform ESES, end clobazam, antyder et nyt randomiseret studie. 

Børn med ESES har epileptisk aktivitet i hjernen i 50 - 85 procent af non-REM søvnen, hvilket giver sig udslag i svært abnorme EEG-målinger, og sygdommen er forbundet med både kognitiv og adfærdsmæssig forværring hos barnet. 

Der findes ikke veldokumenteret behandling af sygdommen, men clobazam og kortikostereoider anvendes i dag på baggrund af fund i en begrænset mængde retrospektive observationsstudier. 

I et nyt randomiseret multicenterstudie, der netop er publiceret i The Lancet Neurology, har en international forskningsgruppe med dansk deltagelse imidlertid ikke fundet effekt på den kognitive funktion ved behandling med clozabam, mens kortikostereoider havde effekt hos 25 procent af de inkluderede børn, og på den baggrund skriver forskerne, at deres undersøgelse understøtter den hidtidige forskning, der peger på tidlig behandling af tilstanden med kortikostereoider. 

Konklusionen er forsigtig, da der er tale om et lille studie, der måtte afsluttes før tid, da det ikke lykkedes at rekruttere de 130 børn, som var målet. 

I alt blev 45 børn med nydiagnosticeret og hidtil ubehandlet ESES inkluderet og randomiseret en til en til behandling med enten kortikostereoider eller clobazam. Studiets primære mål var effekten af behandlingen på børnenes kognitive funktion målt ved henholdsvis IQ-forbedringer på 11,25 point eller mere og forbedringer i cognitive sum score på 0,75 point eller mere. 

Sikkerhed blev målt ved forekomst af bivirkninger og alvorlige hændelser, og resultaterne omfatter alle deltagere, hvor der var seksmånedersdata for studiets primære mål.

Fandt IQ-forbedringer

Ved studiets afslutning fandt forskerne IQ-forbedringer på 11,24 point eller mere hos fem af de tyve børn, der var behandlet med kortikostereoider, mens ingen af de 18 børn i behandling med clobazam opnåede sådanne forbedringer. 

I begge grupper sås forberinger af cognitive sum score på 0,75 point eller mere hos et enkelt barn (fem procent i begge grupper).

Antallet af børn, der oplevede bivirkninger var omtrent den samme i de to behandlingsgrupper (RR 0·8, 95% CI 0·4–1·4; p=0·65) med ti ud af 22 børn i gruppen, der fik kortikostereoider, og 11 ud af 21 børn, der fik clobazam. Blandt børn, der fik kortikostereoider var vægtøgning den mest hyppige bivirkning, mens børn i clobazam-gruppen oftest oplevede fatigue og adfærdsforstyrrelser. 

Ét barn i behandling med kortikostereoider blev indlagt med en halsinfektion, og to børn i behandling med clobazam blev indlagt med henholdsvis anfaldsforværring og luftvejsinfektion. 

Med forbehold for, at der er tale om et meget lille studie, konkluderer forskerne på den baggrund, at resultatet understøtter tidlig behandling med kortikostereoider til børn med ESES.