EMA’s komité for lægemidler til mennesker (CHMP) anbefaler, at Europa-Kommissionen godkender MS-lægemidlet Ocrevus (ocrelizumab) som subkutan indsprøjtning for attakvise og progressive former for multipel sclerose. Det vil kunne spare ressourcer på afdelingerne og gøre hverdagen lettere for patienterne, vurderer MS-læger.

Firmaet Roche, der står bag lægemidlet, forventer, at Europa-Kommissionen vil godkende ocrelizumab i subkutan version i midten af 2024.

I Danmark er ocrelizumab det mest benyttede lægemiddel til sygdomsmodificerende behandling for MS-patienter. I 2023 fik 1.937 danske patienter ocrelizumab, hvilket svarer til 19,2 procent af MS-patienterne, viser tal fra Det Danske Scleroseregister. Derfor vil det også få betydning både for de danske scleroseklinikker og deres patienter, hvis ocrelizumab godkendes til subkutan injektion. 

”Vi ser frem til, at det vil blive muligt at give ocrelizumab som en subkutan injektion, og det vil også gøre det lettere for patienterne,” siger Helle Hvilsted Nielsen, som er professor på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Markant kortere behandlingstid

Bag anbefalingen af ocrelizumab til subkutan injektion ligger data fra fase III-studiet OCARINA II, der viser, at den subkutane version af ocreliaumab er sammenlignelig med IV-infusion – den administrationsvej, som bruges i dag. Data viste en næsten fuldstændig reduktion af relapsaktiviteten (97 procent) og MR-læsioner (97,2 procent) over en periode på 48 ugers behandling. 

En patient på ocrelizumab skal have behandling to gange om året. Gøres det som IV-behandling, vil det tage 2,5 til 3 timer, mens de subkutane indsprøjtninger kun vil tage cirka 10 minutter. 

Rent praktisk komme sclerosepatienterne dog ikke ind på scleroseklinikken på Odense Universitetshospital, når de skal have IV-behandling i dag, men møder i stedet på OUH Fælles Dagshospital, der giver IV-behandlinger til alle typer af patienter på tværs af hospitalet. Det samme vil formentlig også gælde for de subkutane indsprøjtninger. 

”Derfor mærker vi heller ikke her i afdelingen, hvis de skal være der i kortere tid for at få en behandling. Men det gør personalet på daghospitalet og patienterne.”

Samtidig forventer Helle Hvilsted Nielsen, at patienterne samlet set skal være i kortere tid på hospitalet ved subkutane indsprøjtninger, fordi den præmedicin, der skal tages forud for behandlingen med ocrelizumab (allergimedicin og binyrebarkhormon), kan tages derhjemme, når man får indsprøjtninger. 

”Vi vil også prøve at placere patienternes halvårlige kontrol samtidig med indsprøjtningerne, og det er sværere at planlægge ind i dag, fordi IV-behandlingerne tager længere tid,” siger Helle Hvilsted Nielsen. 

Subkutane indsprøjtninger bruges allerede

Matthias Kant, leder af Sydjysk Skleroseklinik, fortæller, at andre MS-lægemidler tidligere er blevet udviklet i en subkutan version. Det drejer sig blandt andet om Tysabri (natalizumab). 

”Det skabte noget frihed, fordi vi bedre kunne fordele patienterne hen over ugen. Ved ocrelizumab er det en større mængde, der skal sprøjtes ind. Så det kan få betydning, at ocrelizumab snart kan fås i en subkutan version, men jeg er spændt på at se, hvor attraktivt, det vil være.”

Der findes også sygdomsmodificerende MS-medicin i en subkutan version, der i dag kan gives som hjemmebehandling, så patienten får sprøjterne med hjem og selv skal stikke sig. Det har været en mulighed for beta-interferon siden 1996, Glatirameracetat (copaxone) siden 2000 og Kesimpta (ofatumumab) siden 2022.

”Det er de fleste patienter glade for, og i princippet kan hjemmebehandlingen også gives af den praktiserende læge eller hjemmeplejen. Jeg tror dog ikke på, at det vil fungere, hvis vi involverer et andet led i sundhedsvæsenet til at give indsprøjtningerne. For os er det bedre, hvis vi bevarer den direkte kontakt med patienten,” siger Matthias Kant.