Patienter med kronisk migræne går flere skridt, hvis de kommer i behandling med CGRP-antistoffer, viser et dansk pilotstudie lavet på data fra patienternes egne iPhone-telefoner. Den dokumenterede effekt er et godt argument for, at migrænebehandling bør udbredes, siger forskningsleder Faisal Mohammad Amin. 

Det nye danske studie, der er publiceret i Scientific Reports, har undersøgt sammenhængen mellem anti-CGRP behandling for patienter med kronisk migræne og antallet af skridt, som patienterne har gået før og efter opstart af behandlingen – uden at patienterne vidste, at deres fysiske aktivitet ville bliver monitoreret. Og her viser resultaterne, at hvis man som kronisk migrænepatient har effekt af CGRP-behandlingen på antallet af migrænedage, så går man også flere skridt.

”Vi ville afklare, om det også hjælper på aktivitetsniveauet at få behandlet sin migræne, og det ser det ud til at gøre,” siger Faisal Mohammad Amin, der er forskningsleder på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet.

”Vi ved fra tidligere studier, at fysisk aktivitet kan afhjælpe noget af hovedpinen. Men næsten alle patienter med kronisk migræne oplever forværring af deres hovedpine, når de laver rutinemæssig fysisk aktivitet, og så er man ikke i stand til at lave fysisk træning. Derfor kan effektiv anti-CGRP behandling være en måde at komme i gang med mere motion på og på sigt blive en hjælp til selvhjælp for patienterne.”

IPhone talte automatisk skridt

Studiet, som er udført på Dansk Hovedpinecenter, er et pilotstudie med 22 patienter. Forskerne har inkluderet et repræsentativt udsnit af patienter med kronisk migræne, der allerede havde opnået god effekt af anti-CGRP behandling og samtidig havde en iPhone. Alle nyere iPhone-telefoner har nemlig en sundheds-app installeret, der blandt andet indeholder en skridttæller.

Forskerne lånte studiedeltagernes iPhone og aflæste antal skridt, som patienterne i gennemsnit havde gået dagligt i tre måneder før behandlingsopstart samt i tre måneder efter behandlingsopstart.

Resultaterne viste, at patienterne i gennemsnit gik 4.421 skridt om dagen før de startede på behandlingen og 5.241 skridt efter opstart af behandling – en stigning på 21,3 procent. Til sammenligning har et tidligere studie vist, at en gennemsnitsdansker går 5.263 skridt om dagen.

”Det var bekræftende at finde ud af, at patienter med kronisk migræne, der er i effektiv behandling med CGRP-antistoffer faktisk kan komme op at gå det samme antal skridt om dagen som det gennemsnitlige antal skridt for baggrundsbefolkningen,” siger Faisal Mohammad Amin.

”Samtidig er det første gang, at man bruger et objektivt mål for migrænebehandling. Traditionelt har man kun set på migrænedage om måneden som effektmål, selv om den anfaldsrelaterede nedsatte fysiske aktivitet også er et væsentligt problem.”

Anti-CGRP behandling ikke afgørende

Patienterne i studiet var i anti-CGRP behandling med præparaterne erenumab eller fremanezumab, der begge bruges til forebyggende behandling hos patienter med kronisk migræne. Disse patienter er særdeles godt monitoreret med hensyn til hovedpineintensitet og antal migræneanfald, da præparaterne både skal startes op og monitoreres på et af landets offentlige hovedpinecentre under de gældende retningslinjer. Men for Faisal Mohammed Amins forskning er det i princippet underordnet, om patienterne er på anti-CGRP behandling.

”Vi valgte at kigge på patienter på anti-CGRP behandling, for det er de præparater, der er allerbedst monitoreret. Vores studie kan bruges som argumentation for, at behandlingen af kronisk migræne bør udbredes. Ikke nødvendigvis anti-CGRP behandlingen, men migrænebehandling i almindelighed.”

Brug for større studie

Faisal Mohammad Amin vil nu gerne i gang med et større studie, der skal validere sammenhængen mellem anti-CGRP behandling og fysisk aktivitet på en større gruppe patienter. I dette studie er det planen, at patienterne skal inkluderes, før de starter på behandlingen – og det vil derfor også være muligt at sammenligne patienter, der havde effekt af CGRP-behandlingen med patienter, der ikke havde effekt. Samtidig skal der afklares, om patienterne skal udstyres med en skridttæller eller om løsningen med sundheds-app’en på en iPhone giver et retvisende billede af patienternes fysiske aktivitet.

”Det var en styrke ved pilotstudiet var, at patienterne ikke vidste, at vi senere ville kigge tilbage på deres telefon for at se hvor mange skridt, de havde gået. Så det gav et meget reelt billede af deres fysiske aktivitet. Hvis man skal lave et nyt studie, som er randomiseret, prospektivt og placebo-kontrolleret, så skal man nok tage højde for, at patienterne automatisk vil begynde at gå mere, fordi de ved, at de bliver monitoreret,” siger Faisal Mohammad Amin.