Nyt studie viser forbindelse mellem nyfødtes blodproteiner og risiko for MS

Et nyt studie fra Statens Serum Institut viser, at proteiner i blodet fra nyfødte børn, kan give indsigt i risikoen for at udvikle MS, når børnene bliver ældre.

Statens Serum Institut (SSI) har i samarbejde med et internationalt forskerhold analyseret 68.768 blodprøver fra nyfødte børn, og resultaterne kaster nyt lys over de genetiske sammenhænge mellem komponenterne i det medfødte immunsystem, specifikt C3 og C4 proteiner, og deres specifikke rolle i risikoen for at udvikle autoimmune sygdomme som MS, lupus, leddegigt, og type-1 diabetes og mentale lidelser.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Cell Genomics.

Det medfødte immunsystem (komplementsystemet) består af en række forskellige proteiner, og det er disse proteiner, der kan være med til at sige noget om risikoen for at udvikle autoimmune sygdomme og psykiske sygdomme på et meget tidligt tidspunkt.

Forskningen fremhæver, at individuelle genetiske forskelle, der fører til variationer i niveauet af komplement C4-protein, spiller en kritisk rolle i kroppens immunrespons. Interessant nok tyder resultaterne på, at personer med genetiske variationer, der resulterer i højere niveauer af C4-protein, kan have en lavere risiko for at udvikle MS, men også lupus, leddegigt og type-1 diabetes.

Genetiske varianter, der er koblet til højt niveau af proteinet C4, er derimod koblet til øget risiko for udvikling af tarmsygdommen Crohn’s sygdom senere i livet.

”Vores fund støtter den hypotese, at komplementsystemet er indblandet i autoimmune og psykiatriske sygdomme og påskynder yderligere forskning i mekanismerne bag dette. Desuden ser vi over 50 koblinger til andre steder i vores arvemateriale, der har betydning for mængden af C3 og C4 i vores blod. Disse fund giver ligeledes anledning til yderligere forskningsstudier,” siger Nis Borbye-Lorenzen, der er specialkonsulent og forsker i afdeling for medfødte sygdomme på SSI.

Det internationale forskerhold bag fundene, som udover forskere fra SSI, inkluderer forskere fra Australien og fra Aarhus- og Københavns Universiteter og Universitets Hospitaler, har sammenholdt proteinmålinger med forsøgsdeltagernes arvemateriale i det hidtil største forskningsprojekt i verden.