Et stof, der findes i blandt andet granatæbler, jordbær og valnødder, kan hjælpe på hukommelse og andre symptomer på demens. Det viser et nyt studie med mus fra Københavns Universitet.

Tidligere har forskerne fundet, at et molekyle, der er en form for B3-vitamin – det såkaldte nikotinamidribosid (NAD) – kan spille en vigtig rolle ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, fordi stoffet hjælper aktivt med at fjerne dårlige mitokondrier fra hjernen. I det nye studie, som er publiceret i Alzheimers and Dementia, undersøgte forskerne stoffet Urolithin A, der findes i blandt andet granatæbler, i tre musemodeller af Alzheimers sygdom med adfærdsmæssige, elektrofysiologiske, biokemiske og bioinformatiske tilgange.

Resultaterne viste, at langvarig behandling med Urolitihin A signifikant forbedrede indlæring, hukommelse og lugtefunktion hos forskellige transgene mus med Alzheimers sygdom. Urolitihin A var lige så effektivt som NAD til at fjerne de dårlige mitokondrier i hjernen.

Vilhelm Bohr

”Mange, der har neurogenerative sygdomme, får nedsat funktion af mitokondrierne kaldet mitofagi. Det betyder, at hjernen har svært ved at fjerne dårlige mitokondrier, så de ophober sig, og det giver problemer i hjernefunktionen. Hvis man kan stimulere mitofagi-processen, hvor dårlige mitokondrier bliver fjernet, så kan man få nogle meget positive resultater,” siger Vilhelm Bohr, der er adjungeret professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet og professor ved National Institute on Aging i USA, i en pressemeddelelse.

Perspektiverne for mennesker med demens er gode, selvom studiet er udført i mus, understreger Vilhelm Bohr. Der er indtil videre lovende forskning for Urolithin A i muskler, og der er også igangsat kliniske studier på mennesker.

Forskerne er ikke langt nok i deres forskning til at kunne svare på, hvor meget Urolithin A der skal til, for at det kan hjælpe på hukommelsen og andre symptomer ved demens. Vilhelm Bohr forestiller sig dog, at det er mere end et granatæble om dagen. Stoffet findes i pilleform, og lige nu arbejdes der klinisk på at finde de rigtige mængder.

Vilhelm Bohr håber, at Urolitihin A på sigt er noget, man kan give forebyggende, med den store fordel at det ikke har betydelige bivirkninger. Med NAD har man efterhånden flere studier, der peger på, at der ikke er alvorlige bivirkninger. Der er lidt mindre viden om Urolithin A, men der er igangsat kliniske studier, der skal belyse det, fortæller Vilhelm Bohr.