Seks MS-registre samler data fra patienter i fælles model
EAN: En ny fælles datamodel gør det muligt at analysere data fra seks store MS-registre på tværs af lande, uden at oplysninger om de enkelte patienter flyttes mellem registrene. Det skal styrke studier af sjældne bivirkninger og behandlingsmønstre, som er vanskelige at undersøge i ét register alene.
Sådan lyder det fra forskerne bag et internationalt registerprojekt, som blev præsenteret på den europæiske neurologikongres EAN 2026 (abstract #EPO-0569).
Projektet omfatter MS-registre fra Danmark, Sverige, Frankrig, Italien og Tjekkiet samt det internationale MSBase-register. Tilsammen blev data fra 348.371 patienter harmoniseret i en fælles datamodel.
Blandt medforfatterne er professor og overlæge Melinda Magyari fra Dansk Multipel Sclerose Center og leder af Det Danske Scleroseregister.
Registrene havde oprindeligt forskellige strukturer og definitioner, hvilket gjorde det vanskeligt at gennemføre sammenlignelige analyser på tværs af lande. Forskerne udviklede derfor en model med 120 standardiserede variable inden for blandt andet demografi, sygdomshistorik, attakker, behandling, komorbiditet, funktionsniveau og parakliniske undersøgelser.
Data fra hvert register blev derefter omformet til det fælles format ved hjælp af automatiserede scripts. Antallet af patienter i de enkelte registre varierede fra 19.097 til 111.727.
For de centrale dataområder, herunder patientoplysninger, besøg, behandlinger og medicinske diagnoser, blev mellem 98 og 100 procent af informationerne bevaret under omformningen.
Demografiske kontroller viste desuden forventeligt ensartede populationer. Gennemsnitsalderen ved sygdomsdebut lå mellem 31,8 og 35,4 år i registrene, og omkring 70 procent af patienterne var kvinder.
Forskerne gennemførte også pilotanalyser med såkaldt federeret logistisk regression. Metoden gør det muligt at udføre en samlet analyse på tværs af registrene, mens data om de enkelte patienter forbliver i det land eller register, hvor de er indsamlet.
Analyserne gav konsistente effektestimater på tværs af registrene uden overførsel af patientdata.
Ifølge forskerne kan modellen gøre det muligt at undersøge sjældne behandlingsudfald og bivirkninger, som ikke forekommer hyppigt nok til at kunne påvises i enkelte nationale registre. Den kan samtidig bruges til at sammenligne behandlingsmønstre på tværs af lande.
Projektet leverer ikke i sig selv nye kliniske resultater. Det etablerer derimod en forskningsinfrastruktur, som kan danne grundlag for større europæiske real world-studier og potentielt senere anvendes inden for andre neurologiske sygdomme, skriver forskerne.
