“Det mest iøjnefaldende er, at omkring halvdelen har behov for at behandle det samme migræneanfald igen. Det viser, at mange patienter ikke opnår tilstrækkelig eller vedvarende effekt af den første dosis,” siger Henrik Schytz.
Mange triptanbrugere får ikke migræneanfaldet under kontrol
EAN: Næsten halvdelen af danske triptanbrugere tager en ekstra dosis under samme migræneanfald, og blandt dem, der genbehandlede efter to til 24 timer, opnåede kun lidt over halvdelen vedvarende smertelindring.
Det viser resultater fra den danske DREAM-undersøgelse, som blev præsenteret på neurologi-kongressen EAN2026 (abstract #EPO-0094).
Analysen omfattede 21.960 voksne med migræne, som havde behandlet et anfald inden for de seneste tre måneder og havde anvendt et oralt triptan som første eller eneste akutte behandling.
I alt tog 10.762 deltagere (49 procent) en ekstra dosis under samme migræneanfald. Blandt patienterne, som genbehandlede efter to til 24 timer, havde 57 procent vedvarende smertelindring mod 84 procent blandt patienterne uden genbehandling.
“Det mest iøjnefaldende er, at omkring halvdelen har behov for at behandle det samme migræneanfald igen. Det viser, at mange patienter ikke opnår tilstrækkelig eller vedvarende effekt af den første dosis,” siger Henrik Schytz, overlæge ved Dansk Hovedpinecenter, professor på Københavns Universitet og medforfatter til studiet.
Færre opnåede vedvarende lindring
Blandt patienterne, der tog en ekstra dosis mellem to og 24 timer efter den første, rapporterede 73 procent smertelindring efter to timer. Det samme gjaldt 88 procent af patienterne, som ikke tog en ekstra dosis.
Vedvarende smertelindring i mere end 24 timer blev rapporteret af 57 procent i gruppen, som genbehandlede, mod 84 procent blandt patienterne uden genbehandling.
Forskellen kunne også ses på patienternes funktionsniveau. To timer efter behandlingen var 32 procent af patienterne, som senere tog en ekstra dosis, vendt tilbage til normal funktion sammenlignet med 50 procent blandt patienterne, der ikke genbehandlede (p<0,01 for alle sammenligninger).
“Udfordringen for den enkelte patient er at få behandlet anfaldet så effektivt, at vedkommende bliver smertefri og kan fortsætte sin dagligdag. Resultaterne viser, at det ikke lykkes for alle med den første dosis og for nogle heller ikke anden dosis,” siger Henrik Schytz.
Resultaterne betyder imidlertid ikke, at den anden dosis forringede behandlingseffekten. Patienterne tog sandsynligvis netop en ekstra dosis, fordi den første dosis ikke havde virket tilstrækkeligt, eller fordi hovedpinen var vendt tilbage.
Studiet målte ikke effekten før og efter den ekstra dosis og kan derfor ikke vise, hvor meget patienterne fik ud af at genbehandle.
“Man kan ikke ud fra resultaterne konkludere, at en ekstra dosis ikke virker. Vi kan kun se, at de patienter, der ender med at genbehandle, samlet set har dårligere behandlingsresultater end dem, der klarer sig med én dosis,” siger Henrik Schytz.
Anbefalingen om en ny dosis står ved magt
Henrik Schytz mener ikke, at resultaterne bør rokke ved anbefalingen om, at patienterne kan tage en ny triptandosis efter mindst to timer, hvis effekten af den første dosis er utilstrækkelig, eller hvis hovedpinen vender tilbage.
“Det er flere, end vi regnede med, der ikke har effekt af triptanerne i første omgang. Resultaterne fra denne undersøgelse ændrer ikke vores anbefaling om genbehandling. Hvis den første dosis ikke giver tilstrækkelig effekt, er det fortsat korrekt at tage en ny dosis efter mindst to timer,” siger han.
Studiet viser heller ikke, at patienter, som tager en ekstra dosis under et enkelt anfald, bør skifte behandling. Men hvis en patient gentagne gange oplever utilstrækkelig eller kortvarig effekt, bør lægen ifølge Henrik Schytz undersøge, om behandlingen anvendes optimalt, og om patienten bør forsøge et andet triptan.
Omkring 48 procent af deltagerne havde kun prøvet ét triptan, 30 procent havde prøvet to, og knap 23 procent havde prøvet mindst tre forskellige triptaner.
Patienter reagerer ikke nødvendigvis ens på de forskellige triptaner. Manglende effekt af ét præparat udelukker derfor ikke, at et andet kan virke.
Senere behandlingstrin kan komme på tale
Hvis patienten fortsat ikke opnår tilstrækkelig effekt eller får uacceptable bivirkninger efter at have afprøvet flere triptaner, kan behandling med en gepant komme på tale.
Ifølge Henrik Schytz skal patienten, ifølge de danske behandlingsvejledning, som udgangspunkt have forsøgt mindst tre til fire forskellige triptaner, før der kan søges enkelttilskud til andenlinjebehandling med rimegepant (Vydura).
“På Dansk Hovedpinecenter ser jeg, at en del af de patienter, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af triptaner, responderer på rimegepant,” siger han.
DREAM-resultaterne kan dog ikke bruges til at afgøre, hvor mange af patienterne med behov for genbehandling der burde skifte til en gepant. Analysen sammenlignede ikke forskellige behandlinger og registrerede kun deltagernes seneste migræneanfald.
Triptaner virker godt for mange
Henrik Schytz understreger, at det store behov for genbehandling ikke bør fortolkes som udtryk for, at triptaner generelt har en ringe effekt.
“For mange migrænepatienter virker triptaner rigtig godt. De har været en kæmpe forbedring af migrænebehandlingen og gør det muligt for mange patienter at få deres hverdag til at fungere,” siger han.
Resultaterne viser derimod, at læger ikke alene bør spørge, om patienten har fået ordineret et triptan. Det er også relevant at afdække, om behandlingen giver hurtig og vedvarende smertelindring, om patienten kan vende tilbage til normale aktiviteter, og om hovedpinen vender tilbage.
Patienterne, der tog en ekstra dosis, rapporterede også oftere bivirkninger. Milde eller moderate bivirkninger forekom hos 53 procent mod 45 procent blandt patienterne uden genbehandling. Alvorlige bivirkninger blev rapporteret af henholdsvis tre og to procent (p<0,01).
Studiet kan ikke afgøre, om forskellene skyldtes den ekstra dosis. Patienterne i genbehandlingsgruppen kan både have haft sværere eller længerevarende anfald og have modtaget en større samlet mængde medicin.
DREAM er baseret på registeroplysninger og deltagernes egne beskrivelser af deres seneste migræneanfald. Resultaterne kan derfor være påvirket af recall bias og forskelle i, hvordan spørgsmålene blev fortolket.
Studiet var sponsoreret af Pfizer. Flere af forfatterne var ansat i selskabet, mens Henrik Schytz deltog som konsulent og var med til at designe undersøgelsen.
