Epilepsi-forskere: Lange ventetider på EEG-undersøgelser i Danmark koster liv

Ventetider på akutte EEG-undersøgelser for patienter med langvarige epileptiske anfald er forbundet med ringe prognose og død, viser et nyt studie. Især et weekend-beredskab til EEG i hele landet har et potentiale til at kunne nedsætte dødeligheden, siger professor Christoph Beier.

Mangel på kapacitet til akutte EEG-undersøgelser har tilsyneladende mærkbare konsekvenser for de patienter, der skal undersøges for langvarige epileptiske anfald, også kaldet status epilepticus. Det indikerer det nye danske retrospektive kohortestudie, der er blevet publiceret i Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry.

”Jo længere patienterne skulle vente på EEG, desto dårligere var patienternes tilstand ved udskrivelsen – og desto højere var dødeligheden også. Vi har gode medicinske behandlingsmuligheder for status epilepticus, men patienterne venter ofte unødvendigt længe på at komme i behandling, fordi der er mangel på kapacitet til EEG-undersøgelser, især i weekenden,” siger Christoph Beier, der er ledende overlæge og professor ved Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital samt sidsteforfatter på studiet.

Status epilepticus er en tilstand med vedvarende eller gentagen epileptisk anfaldsaktivitet, uden at patienten vender tilbage til sit normale neurologiske niveau. Den operationelle tidsgrænse afhænger af anfaldstypen. Tidligere undersøgelser peger på, at cirka 10 til 15 procent af patienterne dør på hospitalet – og af de patienter, som bliver udskrevet, er halvdelen døde efter to og et halvt år.

Ingen EEG i weekenden

I det danske studie har forskerne analyseret et dataudtræk af voksne patienter fra Odense Universitetshospital (OUH), der i perioden 2008 til 2017 fik bekræftet et tilfælde af status epilepticus med EEG for første gang. På denne gruppe patienter har man målt, hvor lang tid de skulle vente på en EEG-undersøgelse. Forsinkelse i EEG-undersøgelsen blev defineret som ventetiden fra den første mistanke om status epilepticus eller den sidste anti-epileptiske behandling – og indtil EEG-undersøgelsen rent faktisk fandt sted. Studiets endepunkter var nye neurologiske funktionsnedsættelser ved udskrivelsen og død uanset årsag inden for to år.

Resultaterne viste, at medianventetiden til EEG var 11,7 timer (interkvartilinterval 3,5-22,6 timer). Men dette gennemsnit dækkede over meget store variationer: Nogle patienter fik en EEG-undersøgelse meget hurtigt efter ankomsten til hospitalet. Forsinkelsen var særlig lang for patienter, der blev indlagt fredag eller lørdag, hvor EEG den følgende dag ikke var tilgængeligt i studieperioden.

Gode behandlingsmuligheder

De lange ventetider var forbundet med nye neurologiske funktionsnedsættelser hos patienterne. Og dødeligheden efter to år var forøget – særligt hos den gruppe af patienter, der havde ventet mere end 22,6 timer på en EEG-undersøgelse.

”Vi kunne se, at dem, der fik EEG samme dag, havde det markant bedre end dem, der måtte vente tre dage på undersøgelsen. Så kommer man ind på OUH en fredag eller lørdag, har man en markant dårligere prognose end de andre dage,” siger Christoph Beier og tilføjer:

”Når først status epilepticus er blevet diagnosticeret, har man forskellige effektive muligheder for at behandle hurtigt. Man kan give benzodiazepin som mundsprøjte eller næsespray, og på hospitalet kan man også give epilepsimedicin intravenøst. Men det afgørende er at få stillet diagnosen og komme tidligt i gang med behandlingen.”

Undersøgelsen er især afgørende for at påvise non-konvulsiv status epilepticus.

Forskerne sammenlignede deres danske resultater med to store kohorter i Tyskland. En i Marburg, hvor der er døgnberedskab til akutte EEG-undersøgelser. Og en i Frankfurt, hvor der ligesom på Odense Universitetshospital ikke kan laves EEG-undersøgelser i weekenden. Sammenligningen viste, at patienterne i Marburg havde samme overlevelse på alle ugens dage, mens patienterne i Frankfurt havde dårligere overlevelse, hvis de kom ind en fredag eller lørdag.

Opråb til politikerne

Ifølge forskerne er det det første studie, der har vist en sammenhæng mellem systembetinget EEG-forsinkelse og øget dødelighed. Derfor håber Christoph Beier, at de nye resultater kan overbevise politikerne om, at det er nødvendigt at oprette et landsdækkende akut EEG-beredskab, også i weekenden. Det vil sige, at der skal være adgang til en EEG-maskine og en neurolog i alle landets akutmodtagelser. Problemet findes nemlig i hele landet – undtagen på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, hvor der godt kan udføres EEG-undersøgelser i weekenden.

”På stroke-området har vi set, hvordan der er blevet opbygget et døgndækkende beredskab, som involverer mange faggrupper. Arbejdsgangene er blevet optimeret, og det har forbedret behandlingen og overlevelsen hos patienterne. Jeg håber, at noget lignende kan opbygges inden for behandling af akutte anfald,” siger Christoph Beier.

Den teknologiske udvikling på EEG-området burde også gøre EEG-undersøgelser mere tilgængelige, mener Christoph Beier.

”I dag findes der mange nye produkter i udvikling, der gør det nemmere at foretage EEG-undersøgelser. For eksempel kan man i USA lave et point-of-care-EEG der, hvor patienten befinder sig, hvorefter en kunstig intelligens kan afgøre, om det er status epilepticus. Desuden udvikles der lignende systemer i Danmark, som også kunne være en forholdsvis billig løsning, hvis man ville give bedre adgang til EEG-undersøgelser.”