Epileptiske anfald aftog hurtigt under behandling med Voranigo
EAN: Behandling med Voranigo (vorasidenib) er koblet med hurtig og vedvarende reduktion i epileptiske anfald hos patienter med grad 2 IDH-mutant gliom. Medicinrådet har lige nu behandlingen under vurdering.
Det nye prospektive studie, der blev præsenteret på EAN 2026 (abstract #OPR-012), omfattede 56 patienter med grad 2 IDH-mutant gliom, som fik vorasidenib efter kirurgi. Tolv patienter havde fortsatte epileptiske anfald før behandlingsstart med en gennemsnitlig anfaldsfrekvens på fire om måneden.
Efter en median behandlingstid på 11,6 måneder blev seks af de 12 patienter anfaldsfrie allerede inden for den første 28-dages behandlingscyklus. Yderligere fem patienter fik gradvist færre anfald. Én patient oplevede først bedring, men fik derefter forværring fra fjerde behandlingscyklus.
Medicinrådet er i færd med at vurdere vorasidenib til voksne og unge fra 12 år med overvejende ikke-kontrastopladende grad 2 astrocytom eller oligodendrogliom med IDH1- eller IDH2-mutation, efter kirurgi og før der er umiddelbart behov for strålebehandling eller kemoterapi. Sagen er aktuelt i clock-stop fra 4. juni 2026, og den forventede beslutningsdato er sat til 2. september 2026.
Stabil sygdom efter få behandlingscykler
Studiet på EAN viste, at alle patienter havde stabil sygdom på MR-scanning efter tre og seks behandlingscyklusser.
Blandt de patienter, som fik færre anfald, havde otte ud af ni samtidig reduceret optag på F-DOPA-PET efter tre og seks cyklusser. Alle 11 patienter med vedvarende anfaldsbedring havde desuden faldende plasmaniveauer af D-2-hydroxyglutarat med gennemsnitligt 51 procent efter tre cyklusser og 60 procent efter seks cyklusser.
Den ene patient, som senere fik forværrede anfald, havde et indledende fald i D-2-hydroxyglutarat, men ingen yderligere reduktion og samtidig progression på PET efter seks cyklusser.
Resultaterne tyder på, at anfaldskontrol kan indtræde hurtigt efter opstart med vorasidenib, og at F-DOPA-PET og D-2-hydroxyglutarat muligvis kan bruges som biomarkører for behandlingsrespons. Studiet var dog lille, og kun 12 patienter havde epileptiske anfald ved baseline.
