Høreapparat koblet til lavere demensrisiko hos personer med epilepsi
EAN: Brug af høreapparat var forbundet med 23 procent lavere risiko for demens blandt voksne med både epilepsi og høretab. Sammenhængen blev ikke fundet i andre undersøgte sygdomsgrupper.
Det viser en analyse af elektroniske patientjournaler, som blev præsenteret på den europæiske neurologikongres EAN 2026 (abstract #A-26-18825).
Forskerne analyserede data fra TriNetX-netværket, som omfatter journaloplysninger fra mere end 250 millioner patienter. Voksne med høretab, som brugte høreapparat, blev sammenlignet med matchede personer med høretab, som ikke brugte høreapparat.
Analysen omfattede både den samlede population med høretab og patienter med epilepsi, stroke, type 2-diabetes, kronisk nyresygdom, hjertesvigt, migræne eller artrose.
I den samlede population med høretab blev der ikke fundet en statistisk signifikant sammenhæng mellem brug af høreapparat og risikoen for demens. Det samme gjaldt patienter med stroke, migræne, type 2-diabetes, kronisk nyresygdom, hjertesvigt og artrose.
Blandt personer med både epilepsi og høretab var brug af høreapparat derimod associeret med 23 procent lavere risiko for demens. Den absolutte risikoforskel var 2,7 procentpoint over fem år, svarende til ét færre tilfælde af demens for hver 37 personer, som brugte høreapparat.
Ifølge forskerne var sammenhængen retningsmæssigt konsistent på tværs af analyserne.
En mulig forklaring kan være, at personer med epilepsi i forvejen har reduceret kognitiv reserve. Høretab kan dermed udgøre en ekstra belastning, som får større betydning i denne gruppe end blandt personer uden neurologisk sygdom.
Forskerne peger også på, at epilepsi er forbundet med accelereret kognitiv svækkelse, og at temporallapsepilepsi påvirker hjerneområder med betydning for både hørelse og kognition. Nogle antiepileptiske lægemidler kan desuden påvirke hørelsen.
Studiet var observationelt og kan derfor ikke dokumentere, at høreapparater direkte forebygger demens. Resultaterne kan blandt andet være påvirket af forskelle i helbred, socioøkonomi, kontakt til sundhedsvæsenet og behandlingsadfærd mellem personer, der bruger og ikke bruger høreapparat.
Forskerne mener dog, at resultaterne taler for øget opmærksomhed på høretab hos patienter med epilepsi. Hørescreening vil relativt enkelt kunne indarbejdes i den løbende kliniske kontrol, og behandling af høretab har allerede veldokumenterede gevinster for kommunikation, trivsel og social deltagelse.
