Fampyra kan blive genvej til bedre remyeliniseringsforsøg

EAN: Et lægemiddel, der i dag anvendes til at forbedre gangfunktionen hos patienter med multipel sclerose, kan også bruges til at udpege de patienter, der har størst sandsynlighed for at få gavn af remyeliniserende behandling. Det viser et hollandsk studie.

Multipel sclerose behandles i dag med sygdomsmodificerende behandling, der kan dæmpe den inflammation, som karakteriserer sygdommen. Men den mere grundlæggende nerveskade, som sygdommen forårsager – at det isolerende myelin omkring nervefibrene forsvinder – findes der ikke nogen behandling for.

Nu har hollandske forskere gjort en opdagelse, som måske kan bane vejen for at udvikle behandlinger, der kan genskabe myelinet – også kaldet remyelinisering – hos patienter med multipel sclerose (MS).

Resultaterne blev præsenteret i et late breaking-studie (LB_06) på den europæiske neurologikonference EAN.

Antihistamin forværrede symptomer

Egentlig handler studiet om den velkendte og billige form for antihistamin Clemastin, som i flere studier på både celler, dyr og mennesker er blevet afprøvet som en remyeliniserende behandling af multipel sclerose. Blandt andet har et studie fra 2017 vist en lille effekt af Clemastin på MS-patienter med kroniske følger efter synsnervebetændelse.

Derfor satte de hollandske forskere sig for at undersøge, om Clemastin også kunne forbedre synsforstyrrelsen internukleær oftalmoplegi, hvor øjnene ikke bevæger sig synkront. Det er et klassisk symptom ved MS og en indikator på, om man har skader på hjernestammen som følge af multipel sclerose.

Resultaterne i studiet viste faktisk, at Clemastin ikke havde en effekt på internuklær oftalmoplegi efter seks måneder. Og faktisk var symptomerne blevet værre efter 12 måneder. Men undervejs gjorde forskerne en anden opdagelse; nemlig at lægemidlet Fampyra (fampridin) er en god prediktør for hvilke patienter, der reagerede på remyelinisering.

”Generelt er det svært på forhånd at finde ud af hvilke patienter, der har tilstrækkeligt evne til at kunne reagere på remyeliniserende behandling. Men fampridin ser ud til at kunne gøre det,” siger Sam Hof, der præsenterede studiet. Han er læge og ph.d.-studerende på Amsterdam University Medical Center.

Fampridin identificerede respondere

Fampridin er en kaliumkanalblokker, der bruges til at forbedre gangfunktionen hos MS-patienter. Lægemidlet kan ret hurtigt afklare, om der er et potentiale for at forbedre gangfunktionen – og dermed også et potentiale for remyelinisering. I studiet fik alle patienter fampridin før studiets start, og de patienter i placebogruppen, der reagerede bedst på fampridin, var også de patienter, der havde den bedste forbedring i deres øjenbevægelser. Derimod oplevede gruppen på Clemastin ingen forbedringer i deres øjenbevægelser, selv om de havde taget fampridin.

”Så selv om clemastine ikke havde en positiv effekt i dette studie, så fandt vi ud af, at fampridin kunne forudsige hvilke patienter, der spontant oplevede en forbedring af internukleær oftalmolegia og dermed havde potentiale til remyelinisering. Det er første gang, at man har været i stand til at vise det,” siger Sam Hof og tilføjer:

”Det er en lovende og vigtig viden for den fremtidige forskning i remyeliniserende behandling. For tidligere har man ikke vidst, om man testede remyelinisering på de rigtige patienter. Men nu ved vi, at man kan bruge fampridin til at selektere de patienter, der sandsynligvis vil får største effekt af remyelinisering.”

Det er genialt

Helle Hvilsted Nielsen, der er professor i neurologi på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, har i en årrække interesseret sig for remyelinisering. Hun mener også, at effekten af fampridin er interessant.

”I studiet bruger man fampridin som en markør for, om der er velfungerende axoner tilbage efter skaden, som det kan betale sig at reparere på. Det er ret genialt, for det har jeg ikke set andre, der har gjort,” siger Helle Hvilsted Nielsen og uddyber:

”Fampridin er spændende, fordi det er et stof, som vi kender. Det anvendes allerede i klinisk praksis, og vi kender alle de skadelige effekter. Hvis fampridine kan være med til at vise, hvilke patienter der vil have gavn af en remyeliniserende behandling, så er det værdifuldt, fordi vi så kan undgå at behandle de patienter, der ikke vil opnå effekt, men kun bivirkninger.”

Helle Hvilsted Nielsen er dog ikke parat til at opgive Clemastin som en mulig behandling af MS på baggrund af det negative studie på EAN-konference.

”Vi har jo faktisk set, at et stof som clamastine kan være remyelinsierende og dermed gavnligt ved for eksempel opticus neuritis, men skadeligt til progressiv MS. Så hvis man kunne selektere patienterne og kun behandle dem, der har gavn af det, så er det bestemt værdifuldt. Det vil kræve, at man mere systematisk anvender fampridine til at selektere patientergrupper i fremtidige forsøg med remyeliniserende stoffer,” siger hun.

Generelt efterlyser Helle Hvilsted Nielsen, at der forskes mere i remyeliniserende behandling.

”Der mangler virkelig noget på det område, for der er ikke et behandlingstilbud inden for remyelinisering. I dag stopper vi den inflammatoriske proces ved MS med medicin, og lader hjernen klare resten selv. Men hvis man kan lykkes med at remyelinisere, kan man regenerere skaden og ikke bare stoppe sygdommen.”

”Man ved meget om remyelinisering fra dyreforsøg og kliniske forsøg som disse med øjensymptomer, men store kliniske forsøg på den generelle MS befolkning er svære at lave. Det skyldes at vi ikke har ordentlige metoder til at kvantificere remyelinisering med mindre der er en klar klinisk effekt som for eksempel måling af dobbeltsyn som i dette studie. For at komme videre i kliniske forsøg har vi brug for bedre billeddannende metoder eller andre valide biomarkører ,der er alment tilgængelige og kan bruges som kliniske outcomes i forsøg.”