Migræne er en folkesygdom, så behandlingen skal ud til folket. Det mener overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab Faisal Mohammad Amin, som vil aflaste hovedpineklinikkerne ved at flytte migrænebehandlingen tættere på patienterne.

De offentlige hovedpineklinikker er overrendt af migrænepatienter, som ikke behøver neurologernes ekspertise, og det går ud over de hårdest ramte hovedpinepatienter, som har mest brug for hjælp. Det mener en af Danmarks førende migræneeksperter, Faisal Mohammad Amin, der er formand for Dansk Hovedpine Selskab og overlæge på Dansk Hovedepinecenter på Rigshospitalet.

”Jeg oplever på daglig basis, at patienter med ganske velbehandlet migræne må møde op på landets få offentlige hovedpineklinikker for at få udleveret medicin. Her møder de erfarne neurologer, inklusive mig selv, der bruger tid på at tælle dage sammen fra hovedpinekalenderen og hente medicin fra køleskabe og pakke dem i kølebokse med mere for at sende patienten hjem igen. Det er tid, som kunne bruges mere effektivt på at tale med patienter med komplicerede hovedpineproblematikker,” siger han.

I dag er det sådan, fortæller Faisal Mohammad Amin, at praktiserende læger typisk ordinerer betablokkere – blodtrykssænkende medicin – som forebyggende behandling af migræne. Virker det ikke, bliver patienten sendt videre til en privatpraktiserende neurolog, som typisk afprøver candesartancilexetil (blodtrykssænkende medicin), topiramat (epilepsimedicin) og/eller amitriptylin (depressionsmedicin). Hvis intet af det virker, bliver patienten sendt videre til en offentlig hovedpineklinik for at afprøve behandling med botox eller CGRP-antistoffer – sidstnævnte er modsat alle øvrige behandlinger rettet specifikt mod migræne.

Men spørger man Faisal Mohammad Amin, er der behov for en omkalfatring af den nuværende praksis.

”Migræne er en folkesygdom, så den sygdomsspecifikke behandling skal ud til folket – det vil sige hos de praktiserende læger. Praktiserende læger udskiver i forvejen medicin, der er langt mere bivirkningstungt end migrænemedicin, og der intet højt specialiseret i de moderne migrænebehandlinger.”

Lange ventetider

Faktisk ser han heller ingen grund til, at CGRP-antistofferne kun kan udleveres på de offentlige hovedpineklinikker, som det er tilfældet i dag. Det kræver dog en ændring af de nuværende regler.

Var det muligt at få CGRP-antistoffer gratis uden for hospitalerne, ville det lette presset på de offentlige hovedpineklinikker og reducere ventetiden på behandling betragteligt, mener Faisal Mohammad Amin.

”Vi har set ventetider til hovedpineklinikkerne på op til tre år. I dag er ventetiden nærmere seks måneder, men det er stadig alt for lang tid. Migræne er en belastende sygdom, som kræver behandling, og så går det jo ikke, at man venter flere måneder på behandling,” siger Faisal Mohammad Amin.

Træge systemer

Det tunge pres på hovedpineklinikkerne skyldes ikke kun den nuværende henvisningspraksis og reglerne om udlevering af medicin. De skyldes også forældede systemer, som forsinker sundhedspersonalet, påpeger Faisal Mohammad Amin. Det er især den analoge hovedpinekalender, som patienten og klinikken bruger til at følge patientens hovedpine over tid, der volder problemer.

”Meget af min tid går med at arbejde i træge systemer som hovedpinekalenderen, hvor jeg manuelt skal regne på, om patienten har gavn af sin behandling. Af og til sker det også, at patienten har glemt sin kalender, men det er jo forventeligt, når man har at gøre med et stykke papir,” siger Faisal Mohammad Amin.

Han efterlyser derfor et elektronisk system, som patienten kan notere sine migræneaffald i, og som automatisk giver grønt lys, hvis patienten skal fortsætte behandlingen. På den måde vil de velbehandlede patienter undgå turen til hospitalet, og neurologerne vil kunne bruge kræfterne på patienter, som ikke har effekt af behandlingen.

National handlingsplan

Migræne rammer mindst 10 procent – eller cirka 600.000 – af danskerne, og af dem lider 120.000 af kronisk migræne, som potentielt kan have gavn af CGRP-antistofferne. I dag er 2.200 patienter i aktiv behandling med CGRP-antistoffer, og ventelisterne til behandlingen er som bekendt lange.

Ud over at få migrænebehandlingen tættere på borgerne efterlyser Faisal Mohammad Amin en national handlingsplan, som kan styrke opsporingen, behandlingen og opfølgningen af migræne.

”Det er især vigtigt, at man spotter børn med migræne allerede i skolealderen. De har ondt i hovedet og trækker sig fra fællesskabet, og studier har vist, at de klarer sig dårligere i skolesystemet. De skal i behandling tidligt for at undgå, at sygdommen bliver kronisk, og for at undgå, at de falder ud af uddannelsessystemet og senere arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi opdager dem tidligt, bliver de stigmatiseret og kronificeret, og så rammes de af følgesygdomme. De udvikler smerter andre steder, medicinoverforbrug og højere risiko for depression og angst. Hvis vi kan opspore, diagnosticere og behandle tidligt, kan vi spare sundhedsvæsenet og samfundet for de afledte omkostninger, der kommer af dårligt behandlet migræne.”