Miljøforurenende kemikalier kan påvirke migræne-mekanismer på molekylært niveau, viser en ny ph.d.-afhandling. Studiet viser eksempelvis, at et pesticid kaldet pentachlorophenol kan frigøre signalstoffet CGRP, som spiller en rolle ved migræne.

Bag ph.d.-afhandlingen står kandidat i molekylær biomedicin Rikke Holm Rasmussen, som forsker ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup. I studiet har hun sammen med en gruppe kolleger brugt musemodeller til at undersøge, hvilke biologiske mekanismer på celleniveau, der er involveret i at udløse migræneanfald.

Forskerne har særligt kigget på blodkarrenes betydning og især den rolle, de glatte muskelceller i blodkarret spiller. Derudover har de undersøgt, om miljøkemikalier som pesticider, ftalater, parabener og UV-filtre kan påvirke de biologiske mekanismer i migræne. 

Resultaterne viser blandt andet, at en specifik ion-kanal kaldet KATP, som findes i glatte muskelceller, spiller en afgørende rolle i migræne-modellerne. Forsøgene viser, at det er KATP-kanalen i de glatte muskelceller udenfor hjernen, der er vigtige for migræne. 

Derudover viser studiet, at mange af de mljøforurenende kemikalier, som er undersøgt i studiet, kan påvirke migræne-mekanismer på molekylært niveau. Det gælder blandt andet pesticidet pentachlorophenol, der typisk er blevet brugt som træbeskyttelse. Pentachlorophenol kan udvide blodkar og frigøre signalstoffet CGRP, som spiller en rolle ved migræne, viser studiet. 

Rikke Holm Rasmussen afhandling har været med til at åbne et forholdsvist nyt felt indenfor migræneforskningen, nemlig hvordan miljøforurenede kemikalier potentielt kan påvirke migrænens biologi.

Det er forskerne nu i gang med at undersøge yderligere med nye studier, der i højere grad efterligner det almindelige menneskes samlede eksponering for miljøkemikalier. Håbet er, at det kan bidrage med ny viden om, hvordan de mange forskellige miljøkemikalier, vi bliver udsat for, påvirker risikoen for migræne.