Demenspatienter får ulige adgang til specialiseret udredning
Knap en tredjedel af demenspatienter får ikke de specialiserede undersøgelser, de er i målgruppen for. Patienter med svag social baggrund har samtidig dårligere adgang og længere udredningstid.
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om regionernes demensudredning i 2022-2025, offentliggjort 5. oktober 2026.
Den basale udredning bliver generelt gennemført ensartet, og næsten alle får de undersøgelser, de er i målgruppen for. Forskellene viser sig især i den specialiserede udredning.
Rigsrevisionens modelberegninger for en gennemsnitlig patient estimerer sandsynligheden for relevante specialiserede undersøgelser til 79 procent ved stærk social baggrund mod 64 procent ved svag. Den estimerede udredningstid er samtidig 24 dage kortere ved stærk social baggrund. Beregningerne tager højde for blandt andet alder, sygdomme og udredningssted.
Patienter på store udredningsenheder får oftere de specialiserede undersøgelser, de er i målgruppen for. I 2025 udredte 23 af landets 33 enheder færre end 500 patienter.
Ventetiderne var samtidig lange. Fra 2022 til 2025 blev 84 procent ikke udredt inden for 30 dage. I 2025 gik der i gennemsnit 165 dage fra henvisning til diagnose.
”Rigsrevisionens kritik af de lange ventetider er berettiget,” siger Mads Duedahl, formand for Danske Regioner, i organisationens reaktion på beretningen.
Danske Regioner vil blandt andet målrette udredningsforløbene til forskellige patientgrupper og undgå unødige undersøgelser. Organisationen forventer varige midler til personale og udstyr, så kapaciteten kan udbygges.
Rigsrevisionen kritiserer også registreringen. Nogle enheder registrerer patienter som færdigudredte ved første hospitalsbesøg, selvom udredningen fortsætter. Ministeriets data om udredningsretten bliver dermed misvisende.
Statsrevisorerne tilslutter sig Rigsrevisionens anbefaling om at undersøge årsagerne til forskellene i udredningskvalitet og den sociale ulighed nærmere.
