Formand for DLS om behandling af søvnapnø: Behov for struktur på diagnostik, behandling og opfølgning

Vi håber meget på, at der snart kommer nationale kliniske retningslinjer, som bl.a. kan gøre op med den geografiske ulighed, der opstod, da regionerne for ca. fire-fem år siden besluttede at trække området hjem. Det siger formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg.

Obstruktiv Søvnapnø (OSA) er en alvorlig lidelse, som både går ud over patienternes trivsel og øger risikoen for komorbiditet og tidlig død. Ifølge den nationale database for søvnapnø NDOSA, der bygger på data fra hospitalerne, har 100.000 danskere søvnapnø (OSA). Dertil kommer et stort mørketal. Siden databasen blev nedlagt i maj 2020, er der ikke opgjort nye tal, men inden for mange specialer oplever man, at ubehandlet søvnapnø er en hyppig følgesvend til andre kroniske sygdomme.

I Det Syddanske Overvægtsinitiativ (SDOI) fandt man således en overraskende stor andel med uerkendt OSA blandt patienter henvist på grund af svær overvægt, mens det gjaldt halvdelen af 1000 patienter, der blev indlagt på Herlev og Glostrup med apopleksi.

Medicinske Tidsskrifter har udover til Dansk Lungemedicinsk Selskab stillet de samme spørgsmål til Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation (Læs her) og Dansk Selskab for Søvnmedicin (Læs her). Alle erkender, at der er behov for mere systematik og Nationale Retningslinjer, der kan sikre kvalitet i diagnosticering, behandling og opfølgning.

Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg, overlæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus og klinisk professor i lungemedicin ved Institut for Regional Sundhedstjenesteforsrkning, SDU, og Vejle Sygehus.

”Jeg tror, de forskellige specialer er enige om, at der mangler regionalt og nationalt overblik og fælles fodslag på området, så vi sikrer tilstrækkelig udredning og kvalitet i behandlingen. Det er efterhånden 10-11 år siden, der er lavet en MTV, og siden nedlæggelsen af databasen NDOSA sidste år har der ikke været den store aktivitet i registreringerne. Så ja, der er behov for systematik på tværs af specialer.”

Der findes forskellige guidelines og instrukser. Er der behov for en samlet overordnet guideline?

”De forskellige specialer har egne retningslinjer. Jeg ved dog, at der i dette forår er blevet afholdt møder med Sundhedsstyrelsen, og vi håber meget på, at der snart kommer nationale kliniske retningslinjer, som bl.a. kan gøre op med den geografiske ulighed, der opstod, da regionerne for ca. fire-fem år siden besluttede at trække området hjem. Det ændrede landskabet og betød f.eks., at patienter i visse egne af landet ikke så en læge efter udlevereingen af CPAP apparat. Der er et stort behov for at sikre national lighed i udredning, behandling og opfølgning.”

 Skal indsatsen evt. samles i regionale centre, der sikrer geografisk lighed og ensartede tilbud?

 ”For de allerfleste patienter er udredning og behandling enkel, og jeg tror ikke, at centre er løsningen. Tilbuddene skal være borgernære, hvis de skal være effektive. Mens indsatsen skal styres fra en central regional enhed, som f.eks. kan ligge i hospitalsregi.”

Hvor stort et problem er uopdaget OSA?

”Det er et problem, at der er så stort et mørketal. Vi ved, at OSA disponerer for mange kroniske sygdomme bl.a. hjertesygdomme og diabetes. Hos over 90 procent af patienterne er OSA en simpel lidelse, som ret enkelt kan afhjælpes med enten CPAP eller en natskinne. For de 10 procent er det mere kompliceret og kan skyldes underliggende sygdom. Det er derfor vigtigt, at udredningen er grundig, så disse patienter fanges og ikke bare får et CPAP-apparat med hjem, men henvises til specialiseret behandling.”

Kan diagnose og behandling blive bedre?

”For de patienter, der kun har få eller ingen symptomer, er risikoen ved manglende behandling heller ikke stor. Behandlingskrævende OSA manifesterer sig til gengæld med markante symptomer. Jeg tror, man vil kunne fange flere patienter med behandlingsbehov med en styrket oplysningsindsats både i forhold til borgerne og de praktiserende læger.”

Behandling af OSA er forholdsvis billigt og kan forebygge andre sygdomme. Hvordan ser du på det?

”De allerfleste patienter har stor effekt af en forholdsvis simpel behandling med CPAP eller natskinne. Indenfor vores fagområde er OSA f.eks.hos KOL-patienter interessant, fordi kombinationen af OSA og KOL synergistisk forværrer

den respiratoriske funktion, såkaldt overlapsyndrom. Vi er i gang med en undersøgelse af effekten af CPAP, og helt generelt vil det samfundsøkonomisk være en god forretning at fange flere patienter både med og uden kroniske sygdomme.”

Er der barrierer? Økonomiske, kulturelle, tabuer etc. Hvad stiller man op med dem?

 ”Der er givet stadig tabuer omkring snorken og natligt respirationsstop. Men mere oplysning om symptomerne samt eksisterende behandlingsalternativer til de mennesker, der ikke kan forlige sig med CPAP, kan løsne op for det, tror jeg. En anden vigtigere barriere, som også skal adresseres, er den geografiske og sociale ulighed i behandlingen af OSA, som man også vil kunne forbedre med nationale retningslinjer. ”

Kan patienter med OSA fanges tidligere? Er mere tværfagligt samarbejde en vej?

”Det er vigtigt at være opmærksom på OSA også tværfagligt. Hos lungepatienter er det f.eks. vigtigt at diagnosticere OSA, som kan bidrage til den åndenød, de oplever i dagtimerne. Søvnapnø er derfor også noget, vi har med i udredningen, selvom det ikke står først på vores liste. OSA kan desuden være en differentialdiagnose til lungesygdom eller måske forværre senfølger efter corona.”

 Mange patienter, der diagnosticeres med OSA, følges ikke op. Er det et problem?

 ”Opfølgning er vigtigt, og som nævnt er der for mange patienter, der bliver diagnosticeret med OSA, får udleveret et CPAP-apparat og siden ikke ser en læge. Det er jo ærgerligt at bruge ressourcer på at diagnosticere og behandle, hvis patienterne efterfølgende ikke bruger masken eller bruger den forkert. Der skal være opfølgning efter et stykke tid og igen efter et år. Ressourceknaphed i sundhedsvæsenet appellere desuden til at udvikle opfølgningen. Hos os er vi i gang med et projekt med en telemedicinsk opfølgning, hvor patienterne kan selvmonitorere og f.eks. få advarsler pr SMS.”