Næstformand for Dansk Selskab for Søvnmedicin: OSA-patienter falder mellem for mange stole

Der er rigtig mange specialer, der møder patienter med uerkendt OSA. Og i forhold til mange kroniske sygdomme er OSA en faktor, der burde avle stor interesse bredt hos kardiologer, lungemedicinere, endokrinologer osv. Det siger næstformand for Dansk Selskab for Søvnmedicin, Rune Vestergaard Frandsen.

Obstruktiv Søvnapnø (OSA) er en alvorlig lidelse, som både går ud over patienternes trivsel og øger risikoen for komorbiditet og tidlig død. Ifølge den nationale database for søvnapnø NDOSA, der bygger på data fra hospitalerne, har 100.000 danskere søvnapnø (OSA). Dertil kommer et stort mørketal. Siden databasen blev nedlagt i maj 2020, er der ikke opgjort nye tal, men inden for mange specialer oplever man, at ubehandlet søvnapnø er en hyppig følgesvend til andre kroniske sygdomme.

I Det Syddanske Overvægtsinitiativ (SDOI) fandt man således en overraskende stor andel med uerkendt OSA blandt patienter, henvist på grund af svær overvægt, mens det gjaldt halvdelen af 1000 patienter, der blev indlagt på Herlev og Glostrup med apopleksi.

Medicinsk Tidsskrift har udover Dansk Selskab for Søvnmedicin talt med Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation (Læs her) og Dansk Lungemedicinsk Selskab (Læs her). Alle erkender, at der er behov for mere systematik og Nationale Retningslinjer, der kan sikre kvalitet i diagnosticering, behandling og opfølgning.

Næstformand for Dansk Selskab for Søvnmedicin, Rune Vestergaard Frandsen, afdelingslæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Er der behov for mere systematiseret samarbejde mellem de mange specialer, der møder patienter med OSA?

”Der er rigtig mange specialer, der møder patienter med uerkendt OSA. Og i forhold til mange kroniske sygdomme er OSA en faktor, der burde avle stor interesse bredt hos kardiologer, lungemedicinere, endokrinologer osv. Jeg ser et stort behov for at styrke samarbejde mellem både specialer og sektorer, så patienter med OSA ikke, som det er tilfældet i dag, falder mellem de mange stole og ender på gulvet.”

Der findes forskellige guidelines og instrukser. Er der behov for en samlet overordnet guideline?

”Der er behov for at skabe overblik og formulere en fælles guideline. Jeg mener, det er en katastrofe, at databasen ENDOSA blev nedlagt sidste år, fordi vi her bl.a. kunne se stor variation i kvalitet af diagnose, behandling og opfølgning. Samtidig er puljen, der var afsat til at formulere en national klinisk retningslinje, også løbet ud og ikke blevet erstattet. Det handler ikke kun om at tage tråden op men også om politiske prioriteringer, hvor andre sygdomme prioriteres på bekostning af OSA. Behandling af søvnapnø har en stor forebyggende effekt og bør prioriteres, inden skaderne i form af følgesygdomme manifestere sig.”

Skal indsatsen evt. samles i regionale centre, der sikrer geografisk lighed og ensartede tilbud?

”En mulig OSA-diagnose kan på samme måde som forhøjet blodtryk ret let opdages og behandles hos den praktiserende øre-næse-hals-læge, som har udstyr og erfaringer med søvnapnø. OSA kan dog have mange alvorlige konsekvenser, og jeg mener, at der er behov for at opgradere kvaliteten med krav om f.eks. ESRS-certificering (European Sleep Research Society) af de speciallæger, der skal stå for behandlingen. Flere sygdomme kan ligne søvnapnø men er tilhørende i neurologien. Det er derfor vigtigt, at de, der behandler søvnapnø, kender det søvnmedicinske krydsfelt. Patienter med kompleks søvnapnø skal varetages på centre, hvor der både er neurologer, øre-næse-halslæger, lungemedicinere og kardiologer, der er certificeret. Dette er essentielt for at sikre viden og erfaringsudveksling på tværs af specialer. Løsningen er altså både behandling af simpel søvnapnø hos praktiserende speciallæger og etablering af centre til kompleks søvnapnø. Uden dette samarbejde mellem de forskellige sektorer kan vi ikke få behandlet alle patienterne og sikret kvaliteten.”

Hvor stort et problem er uopdaget OSA?

”OSA er alvorligt og kan have store konsekvenser både for patienten og samfundsøkonomisk. Halvdelen af de patienter, vi ser med apopleksi på Glostrup og Herlev hospitaler har også uopdaget søvnapnø. Hertil kommer studier, der viser, at dette også gælder f.eks. patienter, der skal gennemgå en klap- eller bypassoperation eller har paroxystisk atrieflimren. Fundene har betydet, at patienter med apopleksi hos os nu bliver udredt for søvnapnø som standard. Generelt burde tallene få alarmklokker til at ringe. Det er veldokumenteret, at OSA øger risikoen for komorbiditet og mortalitet og berører mange specialer, så der er behov for generelle ikke lokale standarder.”

Kan diagnose og behandling blive bedre?

”ja, jeg mener, at en bedre organisering med nationale retningslinjer, der beskriver kriterier for behandling, kan give mere kvalitet både i opsporing, diagnose og behandling. Og som nævnt er der også behov for uddannelse samt en ny dataopsamling, så vi kan kontrollere kvaliteten af indsatsen og sikrer, at alle patienter har adgang til samme optimale tilbud.”

 Behandling af OSA er forholdsvis billigt og kan forebygge andre sygdomme. Hvordan ser du på det?

”At diagnosticere OSA er ikke svært, og behandlingen er for de allerflestes tilfælde enkel med rigtig gode resultater. Jeg mener ikke, man skal screene hele befolkningen, men man kunne jo overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at udvide tilbud om børneundersøgelser til andre aldersgrupper. Vi ved f.eks., at mænd ikke går til læge, før de har fået manifeste symptomer på type 2-diabetes eller en prostatalidelse. Mænd går stort set ikke til lægen mellem sidste børnevaccine og de debuterer med manifeste symptomer i 50-årsalderen. Med kriterier som BMI over 35, atrieflimren, hypertension eller type 2-diabetes, kunne man fange meget uopdaget OSA hos den modne patient.”

Er der barrierer? Økonomiske, kulturelle, tabuer etc. Hvad stiller man op med dem?

”Som nævnt er der stadig barrierer ikke mindst i form af økonomiske prioriteringer i sundhedssystemet. Og der er også stadig tabuer forbundet med apnø, men der er trods alt flere og flere patienter, der taler om, at de bruger CPAP og deler deres gode erfaringer. Jeg er sikker på, at fælles retningslinjer og overblik også er et stort skridt i forhold til at nedbryde eksisterende barrierer. ”

Kan patienter med OSA fanges tidligere? Er mere tværfagligt samarbejde en vej?

”Det vil være en stor gevinst både i forhold til trivsel og helbred og samfundsøkonomisk, hvis vi kunne fange patienter med OSA tidligt. Følgerne af ubehandlet OSA er omkostningstunge. Et tættere samarbejde på på tværs af specialerne vil også samle stolene, så vi ikke taber patienterne på gulvet, men er opmærksomme på, at OSA både kan være en følge af og en medvirkende årsag til kronisk sygdom. ”

Mange patienter, der diagnosticeres med OSA følges ikke op. Er det et problem?

”Det er et problem, hvis patienter får udleveret et CPAP-apparat og så aldrig igen ser en læge. Vi ved, der kan være problemer f.eks. med compliance, og der er behov med årlige opfølgninger, og krav til opfølgning er blandt de vigtige ingredienser i en national kliniks retningslinje.