Formand for øre-næse -halslægerne: Algoritmer vil kunne highlighte OSA i de fleste specialer

De fleste patienter med søvnapnø kan med en grundig udredning og opfølgning behandles meget simpelt, mere eller mindre kureres og anden mere alvorlig kronisk sygdom kan forebygges. Det mener Formand for Danske Øre-Næse -Halslægers Organisation, Thomas Qvist Barrett.

Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en alvorlig lidelse, som både går ud over patienternes trivsel og øger risikoen for komorbiditet og tidlig død. Ifølge den nationale database for søvnapnø NDOSA, der bygger på data fra hospitalerne, har 100.000 danskere søvnapnø (OSA).

Dertil kommer et stort mørketal. Siden databasen blev nedlagt i maj 2020, er der ikke opgjort nye tal, men inden for mange specialer oplever man, at ubehandlet søvnapnø er en hyppig følgesvend til andre kroniske sygdomme.

I Det Syddanske Overvægtsinitiativ (SDOI) fandt man således en overraskende stor andel med uerkendt OSA blandt patienter, henvist på grund af svær overvægt, mens det gjaldt halvdelen af 1000 patienter, der blev indlagt på Herlev og Glostrup med apopleksi.

Medicinsk Tidsskrift har ud over Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation talt med talt med Dansk Lungemedicinsk Selskab (Læs her) og Dansk Selskab for Søvnmedicin (Læs her). Alle erkender, at der er behov for mere systematik og Nationale Retningslinjer, der kan sikre kvalitet i diagnosticering, behandling og opfølgning.

Formand for Danske Øre-Næse -Halslægers Organisation, Thomas Qvist Barrett, funktionsleder for Søvnklinikken, afd. H, Aarhus Universitetshospital.

Er der behov for mere systematiseret samarbejde mellem de mange specialer, der møder patienter med OSA?

”Der er behov for at styrke samarbejdet mellem specialer. Alt for mange patienter med OSA får ikke vurderet deres øvre luftveje. Og der er både stor geografisk og social ulighed i udredning og behandling. Som øre-næse-hals-læge finder jeg det meget beklageligt. De fleste patienter med søvnapnø kan med en grundig udredning og opfølgning behandles meget simpelt, mere eller mindre kureres og anden mere alvorlig kronisk sygdom kan forebygges.”

Der findes forskellige guidelines og instrukser. Er der behov for en samlet overordnet guideline?

”Der er behov for fælles nationale kliniske retningslinjer, og med en udredningsalgoritme vil det tværfaglige samarbejde automatisk følge med. Sammenlignet med flere steder i udlandet sakker vi bagud i forhold til at fange patienter med OSA. Men hvis OSA-kriterier bliver en selvfølgelig del af den diagnostiske udredning uafhængigt af speciale, vil vi hurtigt komme langt. og jeg tror det er et spørgsmål om tid. Alle ønsker dem, og lighed i sundhed har helt overordnet politisk appel.”

Skal indsatsen evt. samles i regionale centre, der sikrer geografisk lighed og ensartede tilbud?

”De 161 praktiserende øre-næse-halslæger, der er fordelt jævnt ud over Danmarkskortet, står parat til at løfte opgaven, så der er ikke behov for regionale centre. Der ligger allerede en såkaldt rammeaftale klar på området, udarbejdet af Danske Regioner og FAPS i øre-næse-halsspecialets seneste modernisering (2019). Det er egentlig blot at aktivere denne aftale, der beskriver CPAP-behandlingsopstart samt de første 4 måneders kontroller og justeringer.

Ofte vil det være den praktiserende læge, der først møder patienter med OSA, og når vi får formuleret fælles retningslinjer, vil det også skærpe opmærksomheden på at fange OSA hos patienter, der fx har et BMI over 35 eller hypertension. Den praktiserende læge kan så henvise til udredning med undersøgelse af de øvre luftveje, CPAP-behandling eller for de mere kompliceret til anden behandling.”

Hvor stort et problem er uopdaget OSA?

”Der er brug for at afdække, hvor stort mørketallet er. Det var naturligvis ærgerligt med nedlæggelsen af NDOSA, men omvendt er det en god mulighed for at ryste posen og få skabt en ny model for dataindsamling, som kan give et mere retvisende billede.

OSA har stor komorbiditet og komortalitet, og det er stadig et overset og underudviklet område. Men jeg ved fra samtaler med kolleger indenfor andre specialer, at interessen for at gøre noget for at styrke området, er stor.”

Kan diagnose og behandling blive bedre?

”Man kan altid blive bedre både til at diagnosticere og behandle. Det gælder alle sygdomme. Men med hensyn til søvnforstyrrelser er vi kommet langt. Især OSA har den seneste snes år fået en væsentlig plads indenfor mit speciale. Der er kommet sikrere måleredskaber og flere diagnostiske muligheder som fx søvn-endoskopi, kikkertundersøgelse af de øvre luftveje i medicininduceret søvn. Og som nævnt tror jeg, at en udredningsalgoritme vil sikre endnu flere patienter optimal behandling.”

 Behandling af OSA er forholdsvis billigt og kan forebygge andre sygdomme. Hvordan ser du på det?

”jeg er helt enig i, at den sundhedsmæssige gevinst er kolossal. Ikke kun økonomisk men sandelig også i forhold til livskvalitet. De patienter i vores praksis, der behandles for OSA med CPAP, er nogle af de gladeste patienter, vi har. De oplever, at behandlingen virker lige med det samme, og som flere udtrykker det, er det som at blive født på ny.”

 Er der barrierer? Økonomiske, kulturelle, tabuer etc. Hvad stiller man op med dem?

”Jeg synes, der er kommet en større opmærksomhed omkring apnøer og deres betydning for generel trivsel. Men det er stadig en lidelse, der er ”skjult” i søvnen, og hvor alvorlige følgevirkningerne måske ikke er så kendte. Der er behov for mere oplysning, og en fælles national klinisk retningslinje vil skærpe opmærksomheden både hos befolkningen og hos de praktiserende læger, når kriterier som BMI, blodtryk, hjerteflimmer etc. bliver formuleret.”

Kan patienter med OSA fanges tidligere? Er mere tværfagligt samarbejde en vej?

”Som nævnt mener jeg, at fælles kriterier nedfældet i nationale kliniske retningslinjer betyder, at flere patienter bliver fanget tidligere enten via besøg hos den praktiserende læge eller bredt i alle specialer fra kardiologi til psykiatri. OSA er enkelt at diagnosticere og behandle, og der er meget at hente både i forhold til trivsel og samfundsøkonomisk. I forhold til den sociale ulighed vil ekstra opmærksomhed i anamnesen bredt indenfor alle specialer, få en effekt.”

Mange patienter, der diagnosticeres med OSA følges ikke op. Er det et problem?

”Hos os ser vi patienterne op til fire måneder efter behandlingsstart og som oftest igen et år efter. Der bør være årlige kontroller. Dels kan compliance være et problem, fordi patienten ikke kan bruge masken, eller ikke gør det. Dels kan der være kommet andre lidelser til. Der sker hele tiden noget med den teknologiske udvikling, og for de velbehandlede patienter vil telemedicinsk opfølgning også fremover i højere grad sikre, at behandlingen fortsat er effektiv.”