“Mange fortæller, at musikken er vigtig i en psykedelisk proces, men vi mangler det videnskabelige grundlag for at forstå, hvad der mere præcist bliver påvirket af musikken. Derfor har vi lavet et musikprogram, der skal hjælpe os med at undersøge det,” fortæller Dea Siggaard Stenbæk.
Danske forskere udvikler musikprogram til psykedelisk behandling
Danske og internationale forskere har sammen udviklet et musikprogram, der understøtter den terapeutiske dynamik under behandling med psilocybin.
Behandling med psilocybin kræver omhyggelig opmærksomhed på den psykologiske støtte og de omgivelser, som stoffet administreres i. Under ceremonier og i nyere terapi er musik ofte blevet anvendt til at understøtte de akutte psykoaktive effekter af stoffet, men hidtil har effekten, og hvordan musikken bedst understøtter behandlingen, ikke været videnskabeligt dokumenteret.
“Mange fortæller, at musikken er vigtig i en psykedelisk proces, men vi mangler det videnskabelige grundlag for at forstå, hvad der mere præcist bliver påvirket af musikken. Derfor har vi lavet et musikprogram, der skal hjælpe os med at undersøge det,” fortæller Dea Siggaard Stenbæk, der er lektor i psykologi ved Københavns Universitet og står i spidsen for to studier om musikkens effekt.
I de to danske studier ved navn “Is music a hidden therapist in psychedelic interventions” og ”Unlocking the doors of perception: Impact of music on acute and lasting effects of psilocybin in depressed patients” undersøger forskere, hvilken effekt musik har på forsøgspersoners oplevelse, både mens de indtager psilocybin og tre måneder efter.
Studierne er et tværfagligt samarbejde mellem Neurobiologisk Forskningsenhed, Neurologisk afdeling ved Rigshospitalet og Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, og Centre for Psychedelic Research ved Imperial College London er international samarbejdspartner. Forskningen har foreløbig resulteret i udviklingen af musikprogrammet “Copenhagen Music Program”.
“Vores forsøgspersoner fortæller ofte, at musikken er den vigtigste støtte, når de har fået psilocybin, fordi musikken støtter dem i at vende opmærksomheden indad og lade sindet blive kreativt i takt med, at stoffet tager sin effekt. Under den psykedeliske oplevelse oplever mange synæstesi, der betyder ”samsansning”, og som vi mener skyldes, at hjernens interne kommunikationsmønstre ændrer sig under akut stofpåvirkning. Sanser, der normalt er opdelt, kommunikerer nu tværsanseligt. Man kan for eksempel høre farver og se eller smage lyde. Vi regner med, at musik er med til at forme den oplevelse, og at den rette musik medvirker til at få patienterne godt ind og ud af stoffet igen,” siger Dea Siggaard Stenbæk.
Tre faser i den psykedeliske rejse
Ved indtagelse af stofferne varer effekten cirka seks til otte timer og er typisk inddelt i tre faser. Den første fase kan sammenlignes med, når et fly letter, og der kan være noget turbulens. Midterfasen, der kaldes peakfasen, er den lange fase, hvor effekten stabiliserer sig. Endeligt er der den sidste fase, hvor patienten skal tilbage og ud af stoffet igen.
“Vi har i et tidligere studie vist, hvordan effekterne af psilocybin falder i disse tre faser, og musikprogrammet (Copenhagen Music Program, red.) bygger på de faser, hvor vi har arbejdet på at tilpasse musikken til faserne. Nu skal vi i gang med at undersøge, hvordan musikken bliver opfattet, og hvilken betydning effekterne af musikken har for behandlingen,” siger Dea Siggaard Stenbæk.
Under psykedelisk indflydelse er det kendt, at selvidentiteten kan opløse sig helt eller delvist, og man får et nyt perspektiv på mange ting. Hjernens modulære netværk ser ud til at fragmentere midlertidigt og integrere sig i et mere globalt kommunikationsmønster. Det er muligvis derfor mange beskriver, at de kan komme i kontakt med følelser og indsigter, de normalt ikke har kontakt med. Håbet er, at den rette musik nænsomt kan guide patienterne sikkert gennem den proces.
“Når man åbner for en hyperfleksibel hjerne på den måde, er der også nogle risici forbundet med det. Vi håber, at musikken kan strukturere patienterne i processen og kan være med til at holde dem fast i at føle, at de er på en rejse. Musikken har på en måde et forslag til, hvor hjernen kan bevæge sig hen, som er musikterapeutisk anlagt til gavn for patienten,” siger Dea Siggaard Stenbæk.
Næste skridt i forskningen er, at de to eksperimentelle studier skal teste effekten af musik på den psykedeliske oplevelse. Ét studie skal teste effekten med sunde og raske mennesker, og det andet studie skal teste interaktionen mellem musik og psilocybin med depressive patienter.
