Skip to main content
 

- først med nyheder om medicin

Nyt professorat skal åbne neuropsykiatriens sorte bokse

Region Hovedstaden etablerer et nyt professorat i neuropsykiatri, der skal styrke det formaliserede samarbejde på tværs af psykiatrien og neurologien, fortæller lægelig direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Ida Hagemann.

Viden er en mangelvare inden for det neuro­psykiatriske område, og derfor udbyder Region Hovedstadens Psykiatri nu i samarbejde med Rigshospitalet et professorat, der skal kaste lys over feltet og styrke det tværfaglige samarbejde der, hvor psykiatrien og neurologien overlapper hinanden.

Formålet er at bidrage til at forstå kompleksiteten i årsagerne til psykiske lidelser – og skabe forskningsresultater, som kan integ­reres i den kliniske hverdag, fortæller Ida Hageman, der er lægelig direktør i Region Hovedstadens Psykiatri.

”Hvis man kigger på den forskning, vi allerede har i Hovedstaden, har vi rigtig mange felter, hvor vi arbejder sammen på tværs af specialer, og flere professorer har porteføljer med stærke elementer af neuropsykiatri. Men her ønsker vi et professorat, der alene beskæftiger sig med neuropsykiatri, og det er helt nyt,” siger hun.

Ida Hageman peger på, at der i regionen allerede findes en række eksempler på forskning, der kobler arbejdet med psykiske sygdomme sammen med neurologien. Blandt andet neuropsykoimmunologisk forskning, skizofreniforskning og biologisk depressionsforskning, der tager afsæt i et tæt samarbejde med neurologer.

”Men de psykiske sygdomme er – selvom vi ved rigtig meget mere, end vi gjorde for 20 – 30 år siden – stadig nogle af de sygdomme, der har store elementer af ‘blackbox’. Derfor er det vigtigt, at rigtig mange specialer og kompetencer spiller sammen, og den udvikling vil vi styrke med det her professorat,” siger Ida Hagemann.

Fokus på præcisionsmedicin

Det planlagte professorat ventes at løbe fra 2023, og ifølge Ida Hageman vil noget af det, som professoren skal arbejde indgående med, være præcisionsmedicin. For personlig medicin er et helt afgørende spor i arbejdet for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til helbredelse, fortæller hun.

”Det er stadig sådan med mange psykiske lidelser, at vi ikke kan sige: ’fra A til Å sker der X,Y,Z, og vi kender alle stoppene på vejen, fra du fik den psykiske lidelse, til du er rask.’ I forhold til at styrke vores viden på det område, spiller arbejdet med præcisionsmedicin en væsentlig rolle,” siger hun.

Ifølge Ida Hageman findes der ikke en behandling, der virker ens for alle patienter, hverken i psykiatrien eller somatikken. Derfor er det afgørende at arbejde for at kunne skåne patienter for behandlinger, der ikke virker på dem – og at kunne tilbyde den rigtige behandling fra start.

”Dét, at vi i højere grad finder nogle prædiktorer for respons på medicin, psykologiske interventioner eller andre forebyggelsesmekanismer, er også en del af det her professorat. Og så skal personen, der besætter stillingen, også kigge på modstandsmekanismer hos det enkelte individ, altså resilience, der kan oversættes til risiko- og robusthedsmekanismer. Det er for, at vi på sigt mere målrettet kan forebygge og tilrettelægge behandlingsstrategier for hjernesygdomme, der har psykiske manifestationer,” siger Ida Hageman.

Forskning til brug i klinisk praksis

Opslaget til professoratet er ikke offentliggjort endnu, men Ida Hageman forklarer, at stillingen vil blive slået op som et lægevidens­kabeligt professorat, hvor ansøgeren enten skal være speciallæge i psykiatri eller neurologi. Selve professoratet er forankret på Københavns Universitetet, mens det daglige kliniske arbejde vil ligge på hospitalerne. Hvis det er en neurolog, der bliver ansat, vil stillingen ligge på Rigshospitalets neurologiske klinik, mens den vil ligge i psykiatrien, hvis det bliver en psykiater, der ansættes i professoratet.

En af de vigtige opgaver i professoratet vil være at bedrive forskning og facilitere, at den forskning kan bruges i klinisk praksis. Ida Hageman peger på, at man inden for hospitalspsykiatrien dels håndterer en stor patientgruppe, der lider af skizofreni, og dels en stor gruppe, der lider af de affektive lidelser, altså depression og bipolar lidelse. Derfor vil det være oplagt, at professoren har tidligere erfaring fra netop et af de felter, forklarer hun.

”Fra et psykiatrisk perspektiv vil det være vigtigt, at forskningen skal munde ud i noget klinisk anvendeligt, og der er det klart, at det vil være rart, hvis vi finder én, der allerede har stærk forskningserfaring inden for nogle af de store sygdomme, så resultaterne kan komme så mange som muligt til gode,” siger hun.

Endnu et par vigtige mål i professoratet bliver at sikre hurtigere helbredelse af patienter i hospitalspsykiatrien og en fokuseret indsats for at styrke forebyggelsen af de psykiske lidelser.

”Skizofreni og de affektive lidelser findes i sværhedsgrader, men når vi har dem i hospitalspsykiatrien, er patienterne som minimum moderat og ofte svært syge. Hvis man kender de ting, der øger folks modstandskraft, så kan man styrke forebyggelsen langt før den psykiske lidelse starter, så man slet ikke kommer så langt, eller så man måske på et tidligere stadie kan forebygge, at det udvikler sig til en svær psykisk lidelse,” siger hun.

Professoratet kommer til at løbe i fem eller ti år med mulighed for forlængelse ad to omgange.

Sundhedskultur

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, neurologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether