Seks danske neuro-professorer modtager 177 millioner kroner fra Lundbeckfonden

Seks danske forskere modtager store forskningsbevillinger til banebrydende hjerneforskningsprojekter.

Lundbeckfonden uddeler årligt over 500 millioner kroner til danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning primært med fokus på hjernen. Blandt bevillingerne er de såkaldte ’LF Professorships” som udgør maksimalt 40 millioner kroner til forskning på professorniveau ved en ikke-kommerciel dansk forskningsinstitution.

Ifølge Scientific Programme Director, Lars Thorup, repræsenterer modtagerne af ’LF Professorships’ 21’ et bredt udsnit af centrale temaer indenfor neurovidenskab, som Lundbeckfonden ønsker at gøre Danmark til en ledende nation inden for:

”En del af vores strategi er at arbejde frem mod dette mål ved at støtte en række meget stærke profiler inden for dansk neurovidenskab med en af disse store bevillinger. På den måde får talentfulde forskere på professorniveau mulighed for at gennemføre forskningsprojekter, som har banebrydende potentiale. Det gør det også muligt for dem at udvikle et inspirerende forskningsmiljø – og samtidig er det en vigtig del af ’LF Professorships’-programmet, at modtagerne af disse bevillinger engagerer sig i at uddanne den næste generation forskere ved at inddrage yngre kolleger i projektet, ” forklarer Lars Thorup.

Modtagerne af ’LF Professorships’ 2021 er:

Professor Nanna Brix Finnerup, der vil undersøge genetiske faktorer, der øger risiko for neuropatiske smerter

Professor Nanna Brix Finnerup, ansat på Institut for Klinisk Medicin og leder af her Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitet, har modtaget en forskningsbevilling på 36.175.638 kr.

Nanna Brix Finnerup arbejder med behandling af neuropatiiske smeter samt at afdække de molekylære mekanismer i forbindelse med smerter udløst af nerveskader (neuropatiske smerter). Disse nerveskader kan bl.a. opstå i forbindelse med stroke eller i forbindelse med rygmarvsskader, og smerterne kan være meget vanskelige at behandle medicinsk.

Hendes aktuelle forskningsområder inkluderer således blandt andet smertefuld polyneuropati på grund af kemoterapi og diabetes, postoperative neuropatiske smerter, smerter ved cerebral parese, farmakologiske randomiserede forsøg og systematiske reviews.

Hun er desuden past-chair for den internationale neuropatiske smertegruppe: Neuropathic Pain Special Interest Group (NeuPSIG) of the International Association for the Study of Pain (IASP) og section editor for tidsskriftet PAIN.

Nanna Brix Finnerup vil i sit forskningsprojekt bl.a. undersøge genetiske faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle neuropatiske smerter ved nerveskader – for på sigt at kunne bidrage til udvikling af præcisionsmedicin.

Professor Søren Riis Paludan, der vil hindre skader i hjernen efter virusinfektion

Professor Søren Riis Paludan, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har af Lundbeckfonden modtaget en forskningsbevilling på 28.232.500 kr. Søren Riis Paludan forsker i sygdomsforebyggelse og immunsystemet – herunder i forsvarsmekanismer i hjernen, der skal forhindre, at virusinfektioner forårsager skader i hjernen.

Søren Riis Paludan har opdaget en ny type forsvarsmekanisme mod virusangreb i hjernen. Han vil i sit projekt undersøge denne forsvarsmekanisme. Han vil desuden undersøge eventuelle sammenhænge mellem virusinfektioner i hjernen og neurodegenerative sygdomme som f.eks. Alzheimer.

Professor Per Borghammer der vil undersøge om Parkinson sygdom begynder i tarmene

Klinisk Professor Per Borghammer, Institut for Klinisk Medicin - Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitet, har af Lundbeckfonden modtaget en forskningsbevilling på 29.984.865 kr.

Per Borghammer forsker i Parkinson og i Parkinsonlignende sygdomme. Et væsentligt spørgsmål i hans forskning er, hvor Parkinson begynder? Per Borghammer arbejder med en hypotese, der siger, at sygdommen enten kan begynde i hjernen og derfra bevæge sig ned i kroppen. Eller den kan begynde i fordøjelsessystemet og arbejde sig op mod hjernen. Han vil i sit projekt gennemføre en lang række studier, som blandt andet. inkluderer PET-skanning af patienter, søvnforskning, analyser af urin og afføring samt studier af hjerner fra afdøde.

Professor Shohreh Issazadeh-Navikas vil undersøge DNA-skader i mitochondrierne

Professor Shohreh Issazadeh-Navikas, Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Københavns Universitet, har modtaget en forskningsbevilling på 28.717.253 kr.

Shohreh Issazadeh-Navikas  der blandt forsker i DNA-skader i mitochondrierne vil undersøge en hypostese om, at DNA- skader på mitochondrierne kan sprede sig fra celle til celle i hjernen og medføre udtalt celledød og om dette igen kan lede til Parkinson sygdom.

Professor Ulrik Gether vil undersøge dopamins rolle for sygdom i hjernen

Professor og institutleder Ulrik Gether, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, har modtaget en forskningsbevilling på 39.998.934 kr.

Ulrik Gether forsker i signalstoffer og receptorer i hjernen. Han undersøger blandet andet, hvordan disse mekanismer påvirkes af sygdom, og hvordan de kan påvirkes medicinsk. Ulrik Gether vil i sit projekt anvende højt sofistikerede molekylære undersøgelsesmetoder for at få ny viden om, hvordan dopamin på basalt niveau er involveret i adfærd og sygdom i hjernen.

Professor Tiit Mathiesen vil undersøge hjernetumorers genetik

Tiit Mathiesen, klinisk professor i neurokirurgi på Rigshospitalet har modtaget en forskningsbevilling på 14.851.880 kr.

Tiit Mathiesen har speciale i behandling af meningeomer, der typisk opstår i hjernehinderne, men som dog også kan opstå omkring rygmarven. Meningeomerne er som regel godartede. Men når tumoren fjernes ved en hjerneoperation, sker det jævnligt, at en ny godartet svulst dukker op 10-20 år efter – med en række problemer til følge, herunder epileptiske anfald og psykiatriske symptomer. Tiit Mathiesen vil i sit projekt søge ny viden om blandt andet genetikken bag meningeomer – og om evt. sammenhænge mellem betændelsestilstande og psykiatriske.

Neurologisk Tidsskrift vil i den kommende tid beskrive de belønnede professorers belønnede projekter og videnskabelige potentialer mere indgående, og i dette nyhedsbrev har vi talt med Søren Riis Paludan om hans projekt.