11 forskertalenter midt i karrieren får fem millioner hver

Elleve forskere på vej op får mulighed for at dykke ned i hjerneforskningen med fem mio. kr. i tilskud fra Lundbeckfonden.

Forskningsbevillingerne fra både offentlige og private kilder har en tendens til at favorisere hhv. de nye talenter og de ældre, veletablerede medlemmer af professor-laget – mens forskerne i ’midtvejs-laget’ ofte kan have sværere ved at komme i betragtning. Midtvejs i karrieren – typisk på lektorniveau – møder mange sundhedsvidenskabelige forskere på danske universiteter og hospitaler derfor den såkaldte timeglasproblematik. Her løber pengene langsommere til, lige som sandet også har sværest ved at slippe gennem timeglasset, hvor det er smallest – nemlig midtpå.

Lundbeckfonden vil timeglas-problematikken til livs og giver nu 11 ’midtvejs-forskere’ inden for neurovidenskab en Ascending Investigator-bevilling. Forskerne modtager hver fem mio. kr. til projekter, der skal løbe over en fireårig periode og gøre os klogere på hjernen fra vidt forskellige perspektiver.

Den samlede bevilling til Ascending Investigator-programmet er i 2021 på 55 millioner kr., og bevillingen deles mellem 11 forskere. De får i snit hver fem millioner kr. – et beløb, som udbetales i rater over de næste fire år.

”Ascending Investigator-programmet er et væsentligt element i Lundbeckfondens sammenhængende indsats for at støtte dansk neurovidenskab”, siger Peter Thostrup, videnskabelig direktør for Lundbeckfondens talentprogrammer.

65 forskere søgte om at komme i betragtning til årets pulje, og alle ansøgninger er kvalitetsbedømt af et særligt talentpanel, som nu har udvalgt de 11 projekter, der får støtte.

Projekterne repræsenterer en række problematikker, som hver på sin måde især knytter an til neurovidenskabelig forskning.

Projekterne og modtagerne er:

1. Vasileios Bekiaris, associate professor, lektor, Experimental and Translational Immunology, Danmarks Tekniske Universitet. Hans projekt "The importance of neonatal life for the development of neuroinflammation" handler om at studere molekylære mekanismer, som i høj grad beskytter nyfødte mod at udvikle autoimmune reaktioner – for at se, om ny viden på dette felt kan nyttiggøres i forbindelse med behandling af f.eks. multipel sklerose.
2. Alexander Buell, professor, Institut for Bioteknologi og Biomedicin, Danmarks Tekniske Universitet,. Hans projekt The stability of disease-related protein aggregates and their clearance" handler om at udvide den biofysiske forståelse af den sammenklumpning af proteiner, som finder sted ved visse neurodegenerative sygdomme, heriblandt Parkinsons sygdom.
3. Florence Kermen, associate professor, lektor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet. Hendes projekt "Impact of early life stress on neural circuits and maladaptive behaviors" handler om at undersøge, hvordan tidlige stresspåvirkninger kan skade dannelsen af netværk i hjernen – og dermed muligvis disponere for senere problemer i form af bl.a. depression.
4. Hanne Borger Rasmussen, associate professor, lektor, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. Hendes projekt "Gatekeeping the electrical activity of the brain" handler om via bl.a. avancerede proteinanalyser at undersøge, hvordan et område, som spiller en dørvogterrolle for hjernens elektriske aktivitet, mere specifikt fungerer på molekylært niveau. Dette område (AIS) spiller også en rolle i forbindelse med adskillige neurodegenerative- og psykiatriske tilstande.
5. Anders Bach, associate professor, lektor, Københavns Universitet. Hans projekt "Targeting oxidative stress in the brain with Keap1 prodrugs cleavable by reactive oxygen species" handler om at opbygge et nyt koncept til udvikling af lægemidler mod sygdomme i centralnervesystemet, herunder medicin mod multipel sklerose.
6. Rune Berg, associate professor, lektor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet. Hans projekt "A new theory of the neural mechanisms behind movement" handler om via rotteforsøg at teste en teori, der kan antages at kunne give en udvidet forståelse af, hvordan nerveceller i hjernen og centralnervesystemet styrer bevægelsesaktivitet hos pattedyr.
7. Signe Sørensen Torekov, professor, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. Hendes projekt "Disruption of the neurobiological body-weight defense system in chronic childhood-onset obesity" handler om at få en dybere forståelse af de neurobiologiske faktorer, som ligger bag udvikling af fedme i de tidligste opvækstår – og dermed ultimativt en mulighed for at udvikle nye former for behandling. Børn, som bliver stærkt overvægtige i de første leveår, vil statistisk set være i stor risiko for også senere i livet at skulle slås med overvægt.
8. Daniel Wüstner, associate professor, lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet. Hans projekt "Tracking cholesterol and oxysterol transport pathways across the blood-brain barrier" handler om at undersøge, hvordan kolesterol og kolesterolforbindelsen oxysterol finder vej ind i hjernen gennem blod-hjerne barrieren – og i hvilken udstrækning de to stoffer synes at spille en rolle ved neurodegenerative sygdomme, fx Parkinsons.
9. Sâmia Joca, associate professor, Lektor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. Hendes projekt "Towards Better Therapeutics for Depression with Cannabidiol (CBD) - cMOOD" handler om at undersøge, om cannabidiol (CBD) kan bruges ved behandling af depression. CBD er et ikke-hallucinationsfremkaldende stof i cannabisplanten.
10. Anne-Mette Lebech, associate professor, Overlæge, lektor, Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet. Hendes projekt "Lyme neuroborreliosis: Studies on pathogenesis, clinical aspects and new diagnostic methods" handler om at undersøge lyme-borreliose. Det er den hyppigste flåtbårne infektion hos mennesker, som i Danmark oftest overføres via skovflåt-bid. Analyser af data fra 3.000 patienter skal skaffe ny viden, der skal bruges til at forbedre både diagnostiske metoder og patientbehandlingen.
11. Morgane Thomsen, seniorforsker, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri. Hendes projekt "Muscarinic M1 ligands as cocaine addiction treatment: elucidating unusual long-acting mechanisms" handler om at undersøge kokainafhængighed: Om det er muligt at modvirke kokainafhængighed ved at stimulere en bestemt gruppe receptorer i hjernen medicinsk. Der er i første omgang tale om dyreforsøg.