At skifte skrøbelige ældre til et NOAK-præparat fremfor at lade dem fortsætte i VKA-behandling, er forbundet med flere blødningskomplikationer. Risikoen opvejes ikke af en lavere risiko for trombose.

Det viser det hollandske FRAIL-AF-studie, som blev præsenteret på en Hotline-session ved ESC-kongressen i august og samtidigt publiceret i tidsskriftet Circulation. Forskerne har set nærmere på skiftet fra vitamin K-antagonist (VKA)-behandling til en non-vitamin K-antagonist oral antikoagulant (NOAK) hos skrøbelige ældre patienter med atrieflimren (AF). Studiet havde til formål at vurdere, om skiftet var bedre med hensyn til omfanget af større og/eller klinisk relevante ikke-større blødninger.

Studiet omfattede patienter, der var mindst 75 år gamle, havde en ’Groningen Frailty Indicator-score’ på tre eller derover, og var i behandling med VKA. Deltagerne blev randomiseret til enten at skifte fra VKA til et NOAK-præparat eller fortsætte VKA-behandlingen. Det primære resultat var større eller klinisk relevante ikke-større blødninger.

Skrøbelige ældre

Resultaterne viste, at skift til et NOAK-præparat var forbundet med flere blødningskomplikationer sammenlignet med fortsat VKA-behandling hos skrøbelige ældre.

Specifikt var hazard ratioen for det primære resultat af større eller klinisk relevante ikke-større blødninger 1,69 for skift til et NOAK-præparat i forhold til fortsat VKA-behandling. Faktisk blev studiet stoppet på grund af den observerede blødningsrisiko ved NOAK-behandling, der ikke blev opvejet af en lavere risiko for tromboemboliske begivenheder.

Studiet bidrager dermed med vigtige indsigt og antyder, at forsigtighed og omhyggelig overvejelse er klogt, når man overvejer at skifte ældre, skrøbelige patienter fra VKA til NOAK-behandling - især hvis de er i behandling for atrieflimren.