Cochrane angriber Alzheimer-medicin – og eksperter angriber Cochranes analyse

En spritny Cochrane-gennemgang af amyloid-rettede lægemidler mod Alzheimers sygdom bliver nu mødt af skarp kritik fra dansk demensekspert. Overlæge Kristian Steen Frederiksen mener, at analysen grundlæggende ikke giver mening og risikerer at tegne et misvisende billede af effekten af de nye lægemidler.

Cochrane, som er kendt for store meta-analyser af medicinsk forskning, langer nu kraftigt ud mod de nye amyloid-rettede lægemidler mod Alzheimers sygdom. I en ny analyse fra torsdag 16. april konkluderer forskerne, at behandlingerne samlet set ikke giver en klinisk meningsfuld gevinst for patienter med tidlig Alzheimers sygdom.

Men den konklusion bliver nu mødt af skarp kritik fra Kristian Steen Frederiksen, som er overlæge, klinisk forskningslektor og leder af Klinisk Forskningsenhed i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.

Han siger at Cochrane-reviewet efter hans vurdering ikke gør fagfolk meget klogere på effekten af de nye behandlinger.

"Designet af reviewet giver grundlæggende ikke mening. Jeg tror ikke, vi bliver så meget klogere på effekten af antistoffer med dette review," siger Kristian Steen Frederiksen.

De mest omtalte lægemidler i gruppen er lecanemab og donanemab. Det er antistofbehandlinger, som er udviklet til at fjerne eller mindske amyloid i hjernen. Amyloid er et protein, som ophober sig i hjernen hos mennesker med Alzheimers sygdom, og tanken bag behandlingerne er, at sygdommen måske kan bremses, hvis ophobningerne fjernes tidligt i forløbet. Lecanemab fik EU-godkendelse i april 2025, og donanemab fulgte efter i september 2025. Lecanemab fik i december en ikke-anbefaling af Medicinrådet som standardbehandling i Danmark, mens donanemab endnu ikke er færdigvurderet.

Cochranes gennemgang bygger på 17 kliniske forsøg med i alt 20.342 deltagere med mild kognitiv svækkelse eller mild demens som følge af Alzheimers sygdom. Ifølge Cochrane var virkningen på hukommelse, tænkning og demensgrad fraværende eller så lille, at patienter næppe vil mærke en reel forskel i hverdagen. Samtidig fandt forskerne øget risiko for hævelse og små blødninger i hjernen, kaldet ARIA.

I Cochrane-rapporten fremgår det også, at forskellen mellem medicin og placebo efter 18 måneder var meget lille, både når forskerne målte udviklingen i demens og evnen til at klare daglige gøremål. Cochrane vurderer selv sikkerheden bag resultaterne som lav til moderat.

Hovedforfatter Francesco Nonino, neurolog og epidemiolog ved IRCCS Institute of Neurological Sciences of Bologna, siger til Cochrane: "Desværre tyder evidensen på, at lægemidlerne ikke gør nogen meningsfuld forskel for patienterne." Han siger også til Cochrane: "Der er nu en overbevisende mængde evidens, som peger i retning af samme konklusion: at der ikke er nogen klinisk meningsfuld effekt."

Designet giver ikke mening, siger dansk ekspert

Kritikken af Cochrane er kommet hurtigt i løbet af torsdagen fra flere udenlandske forskere. Men også herhjemme bliver analysen nu mødt med klar skepsis. Ifølge Kristian Steen Frederiksen ligger hovedproblemet i, at reviewet lægger meget forskellige præparater sammen i én samlet analyse.

Cochrane har nemlig ikke kun set på de godkendte midler, lecanemab og donanemab. I den samlede analyse indgår også fem ældre amyloid-rettede præparater, som ikke blev til almindelig behandling: aducanumab, bapineuzumab, crenezumab, gantenerumab og solanezumab. Aducanumab fik først en amerikansk godkendelse, som senere blev trukket tilbage, mens de øvrige faldt i forsøgene. Netop det gør det efter Kristian Steen Frederiksens vurdering problematisk at bruge analysen til at fælde en bred dom over hele feltet.

"Det er et stort problem at man ”blander” forskellige præparater sammen i analysen og er det, der gør at analysen ikke er brugbar," siger Kristian Steen Frederiksen.

Han peger især på, at de ældste forsøg ligger langt fra den måde, man i dag udvælger patienter og tester amyloid-rettede lægemidler på.

"Det ældste præparat, man har taget med, er bapineuzumab, hvor resultaterne fra fase 3 studiet blev præsenteret i 2012. I dette studie var der ikke krav om, at patienter skulle være undersøgt for, om de havde amyloid i hjernen, og det har efterfølgende vist sig, at op til 1/3 af deltagerne ikke havde amyloid i hjernen. Derfor er der god grund til at bapineuzumab ikke virkede, da man ikke kan fjerne amyloid, hvis det ikke er der," siger han.

"Hele udviklingen af antistoffer – frem til lecanemab og donanemab – er et studie i, hvordan den videnskabelige metode virker: Lav et eksperiment – lær af det – forbedr – gentag forsøget. På den måde har vi lært, at antistoffer mod amyloid har større effekt, hvis de startes tidligere, så antistoffet hurtigt fjerner meget amyloid. Og at patienter i studiet har Alzheimers sygdom, det vil sige har amyloid i hjernen," siger Kristian Steen Frederiksen.

Han er langt fra alene i sin kritik. The Guardian beskriver således, hvordan Cochrane-analysen straks blev mødt af kritik fra forskere og Alzheimer-organisationer, som mente, at billedet blev gjort mere sort-hvidt, end data kan bære.

UK Dementia Research Institute er gået ud med en særskilt reaktion. Her siger professor Bart De Strooper, forskningsleder ved instituttet: "Denne gennemgang skaber ikke klarhed, den slører billedet." Han fortsætter til UK Dementia Research Institute: "Ved at blande fejlslagne lægemidler med de eneste antistoffer, som faktisk har ændret klinisk praksis, forvandler den terapeutiske fremskridt til statistisk støj."

Førende Alzheimer-centre diskuterer reviewet i København

Ifølge Kristian Steen Frederiksen bliver kritikken også drøftet på højt fagligt niveau i disse timer. Nationalt Videnscenter for Demens er i dag, torsdag, og i morgen vært for det halvårlige møde i European Alzheimer’s Disease Consortium, hvor omkring 100 deltagere fra førende Alzheimer-forskningscentre er samlet i København.

"Her bliver reviewet også diskuteret. Der er generel bekymring omkring de misvisende konklusioner fra reviewet," siger Kristian Steen Frederiksen.

For ham ændrer Cochrane-reviewet derfor ikke grundlæggende ved det billede, fagfolk allerede står med. 

"Cochrane reviewet kan desværre ikke gøre os klogere på dette. De godkendte antistoffer virker – de fjerner effektivt amyloid og forhaler sygdomsudviklingen. Men behandlingen er for særligt udvalgte patientgrupper, effekten er ikke stor, men relevant, og der er bivrkninger, der skal tages alvorligt. Alt det vidste vi dog i forvejen," siger Kristian Steen Frederiksen.