Overlæge: Medicinrådets afvisning af demensmidlet Leqembi rammer patienterne

Medicinrådet har afvist det nye lægemiddel Leqembi (lecanemab) mod tidlig demens. Prisen er for høj og effekten for lille, lyder det fra rådet. Jeg er ærgerlig på mine patienters vegne, som lige nu ikke har andre behandlingsmuligheder, siger overlæge Kristian Steen Frederiksen.

”Afgørelsen betyder, at vi ikke kan tilbyde en behandling til patienter med tidlig Alzheimers sygdom, hvor vi ikke har en medicinsk behandling overhovedet. Og heller ikke til patienter med mere fremskreden sygdom, hvor vi slet ikke har tilstrækkelig god medicinsk behandling,” siger Kristian Steen Frederiksen, der er overlæge og forskningsleder på Hukommelsesklinikken og National Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

I det videnskabelige studie, der lå til grund for godkendelsen i det europæiske lægemiddelagentur EMA, er lecanemab blevet afprøvet på patienter med let demens og lettere kognitiv svækkelse (MCI) i 18 måneder. Her viste resultaterne, at lecanemab var effektivt til at reducere mængden af beta-amyloid ned til tærskelværdierne for en normal forekomst i den raske hjerne. Desuden kunne behandlingen forhale sygdommen og reducere risikoen for at progrediere til et mere alvorligt sygdomsstadie med henholdsvis 31 procent for lecanemab.

"Jeg anerkender fuldt ud, at medicinen ikke har en stor effekt, men der er ikke nogen diskussion om, at medicinen har en effekt," siger Kristian Steen Frederiksen.

Tror donanemab også afvises

I foråret 2026 skal Medicinrådet vurdere endnu et lægemiddel rettet mod beta-amyloid til behandling af tidlig Alzheimers sygdom, nemlig Kisunla (donanemab). Men efter afvisning af lecanemab tror Kristian Steen Frederiksen heller ikke, at det vil blive anbefalet.

”Lecanemab og donanemab ligner meget hinanden i effekt og i de studier, der ligger til grund for godkendelsen (i FDA og EMA, red.). Derfor tror jeg, at Medicinrådet vil komme frem til en lignende afgørelse, når de er færdige med at behandle donanemab,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror desværre, at vi ser ind i en fremtid, hvor der kommer til at gå nogle år, før der bliver anbefalet ny medicin til Alzheimers sygdom i Danmark. For nu er der brug for, at der bliver genereret nye data fra studier, der mere præcist kan vise, hvem der har gavn af for eksempel lecanemab. Og så er der nye antistoffer til behandling af Alzheimer på vej, som potentielt ser ud til at have en mere favorabel profil i forhold til effekt og bivirkninger – for eksempel trontinemab,” siger Kristian Steen Frederiksen.

Medicinrådet vurderer, at ca. 650 personer om året ville starte behandlingen med lecanemab, hvis den blev standardbehandling i Danmark, og at de samlede omkostninger til behandlingen ville koste et trecifret millionbeløb hvert år.

Alzheimerforeningen er skuffet

Hos Alzheimerforeningen ser man med bekymring mod Medicinrådets afvisning af lecanemab.

”Vi er rigtig skuffede over, at vi i Danmark ikke kan tage det næste skridt i kampen mod demens. Vi mener, at lecanemab vil give patienterne mulighed for et mere selvstændigt og bedre liv i en længere periode. Og nu fratager man patienterne den mulighed,” siger Mette Raun Fjordside, der er direktør i Alzheimerforeningen.

For foreningen handler afgørelsen også om Danmarks position inden for behandlingen af Alzheimers sygdom.

”Det sker en masse på Alzheimer-området i øjeblikket. Så for os handler det også om, hvorvidt Danmark står og kigger på et højhastighedstog, der kører forbi, eller om vi samlet set vil investere i demensindsatsen. Det kan godt være, at medicinen kun vil være velegnet til en lille gruppe patienter, men den vil også give vigtig viden til danske læger og forskere. Og så vil den kunne forberede sundhedsvæsenet på, at der kommer flere typer af medicin,” siger Mette Raun Fjordside.

Manglende kapacitet er ikke en undskyldning

Medicinske Tidsskrifter har i en artikel i november beskrevet, hvordan neurologer landet over er bekymrede for, om der er kapacitet nok på afdelingerne til at indføre behandling med lecanemab. Danske regioner erkender også, at der mangler ressourcer på demensområdet.

Bekymringer blandt neurologer skyldes, at behandling med lecanemab vil stille flere krav til demensenhederne rundt omkring på hospitalerne, fordi en række kriterier skal være opfyldt, før patienterne kan blive kandidater til medicinen. Denne bekymring om kapacitet har Medicinrådet også taget op i forbindelse med sin sagsbehandling.

”Vi er også nødt til at tage de betydelige ressourcer for sundhedsvæsenet til tidlig udredning, behandling og opfølgning med i betragtning. De potentielt alvorlige bivirkninger kræver hyppige MR-scanninger af hjernen, og behandlingen skal gives på hospitalet hver anden uge,” siger Jannick Brennum.

Kristian Steen Frederiksen mener dog ikke, at det kan være en begrundelse for at afvise lecanemab.

”Hvis man virkelig har den medicin, der skal til for at behandle Alzheimers sygdom, så må man jo opbygge den kapacitet, der er nødvendig,” siger han.