Stroke og hjertekar-sygdomme øger risikoen for den aldersrelaterede demens, viser dansk studie, der har sammenkørt både observationelle og genetiske datasæt. Resultaterne understreger, at forebyggelse af hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme er essentielt for at forebygge demens, siger professor Ruth Frikke-Schmidt.

Et dansk studie publiceret i European Journal of Preventive Cardiology har på baggrund af et omfattende datasæt sat en tyk streg under sammenhængen mellem hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme og forskellige former for demens.

”Det er velkendt fra observationelle studier, at der er en korrelation mellem disse karsygdomme og demens. Men først inden for de seneste år er det blevet muligt at undersøge robust i store internationale datasæt, om der er en sammenhæng mellem en genetisk sårbarhed over for hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens. Og det er vores studie med til at skabe evidens for,” siger Ruth Frikke-Schmidt, der er overlæge på Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet og klinisk professor på Københavns Universitet.

Association eller årsagssammenhæng

I studiet har forskere fra Rigshospitalet, Herlev Hospital og Københavns Universitet sammenkørt data fra en række forskellige datasæt: Observationelle data fra Østerbroundersøgelsen, Herlev-Østerbroundersøgelsen og den britiske UK Biobank. Desuden genetiske data fra UK Biobank, det finske FinnGen-studie og fra konsortier med genomisk information fra hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme. I de observationelle datasæt har forskerne analyseret korrelationen mellem forskellige typer af hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme og forskellige typer af demens. I de genetiske datasæt har de kigget på, om der er hyppige genetiske varianter, der har ændret frekvens både hos patienter med disse karsygdomme og demens.

Det omfattende datasæt er afgørende for at kunne få viden om, hvorvidt der er en statistisk association eller en årsagssammenhæng mellem hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens, siger Ruth Drikke Schmidt.

”Ved at bruge de genetiske datasæt sammen med de observationelle studier kan vi tilføje et ekstra evidenslag til risikofaktorer som blodprop i hjertet eller hjernen. Dette er med til at styrke, at det reelt drejer sig om en årsagssammenhæng mellem hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens. Forklaringen på dette er, at de genetiske data overvejende er upåvirket af almindelige fejlkilder i modsætning til observationelle data og dermed giver os et mere robust estimat for udviklingen af demens,” siger Ruth Frikke Schmidt.

Forebyggelse skal prioriteres

Resultaterne af studiet viste en signifikant association mellem hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme og alle hyppige typer af demens i de observationelle data. Genetisk kunne man se en signifikant association mellem iskæmisk stroke og demens, samt med de hyppige undergrupper Alzheimer’s sygdom og vaskulær demens.

”Vi kan vise i vores studie, at der højst sandsynligt er en årsagssammenhæng mellem hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens. Derfor giver det rigtig god mening at advokere kraftigt for, at vi skal forebygge disse karsygdomme for at nedsætte risikoen for fremtidig udvikling af demens. Derfor skal der være øget fokus på blodtryk og kolesteroltallet og rygestop – ikke kun i forbindelse med hjertekar-sygdom, men også i forbindelse med demens.”

”Det er de klassiske livsstilsråd, som vi kender så godt, men ved at tilføje det ekstra lag med påvisning af en årsagssammenhæng via den almindelige genetiske variation i vores studie, kan vi vise potentialet i, at forebyggelse af hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme også kan forebygge demens. Og det er først nu, at det virkelig er ved at blive artikuleret,” siger Ruth Frikke-Schmidt.

Forebyggelse burde prioriteres

Hun henviser til, at The Lancet Commission løbende laver anbefalinger baseret på den internationale videnskabelige litteratur omkring demens. Kommissionen har nu identificeret 14 risikofaktorer for demens, og senest – i 2024 – er et højt LDL-kolesterol blevet tilføjet som en ny risikofaktor for udviklingen af demens. Samtidig konstaterer kommissionen, at der i fremtiden vil blive en stigende byrde af ældre med demens, for gruppen af ældre bliver større.

”Vi gør alt for lidt for at forebygge hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme herhjemme. Sundhedssystemet, læger og sygeplejersker generelt har bestemt øget opmærksomhed på forebyggelse, men der ligger et stort uudnyttet potentiale i strukturelle – det vil sige lovgivningsmæssige – tiltag. Hele området omkring prisfastsættelse af tobak og usund mad advokeres der for at gøre noget ved. Derudover håber jeg ganske snart vi lovgivningsmæssigt kan sikre vores børn sund mad efter gældende Nationale Kostråd igennem hele den tid, de er i vores børneinstitutioner og skoler. Dette har man lovgivningsmæssigt sikret svenske og finske børn igennem årtier,” siger Ruth Frikke-Schmidt.

”Ved at lovgive gælder det for alle, og vi vil kunne imødekomme social ulighed i sundhed. Forskellige offentlige institutioner og patientforeninger, som Hjerteforeningen og Alzheimerforeningen gør et enestående arbejde omkring forebyggelse, men de kan jo ikke gøre det alene.”

Risikofaktorer undersøgt

Forskningsgruppen bag studiet er allerede i gang med at publicere et opfølgende studie, hvor de inspireret af arbejdet i Lancet Commission har undersøgt sammenhængen mellem de enkelte risikofaktorer for hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme – som for eksempel forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol – og demens. Her har de også brugt den samme kombination af observationelle og genetiske datasæt.

”De foreløbige resultater viser, at også risikofaktorerne for hjertekarsygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, rygning, diabetes og overvægt selvstændigt kan forklare en årsagssammenhæng for udviklingen af demens, fordi de genetiske og observationelle data går i samme retning. Så det kan vi bruge til at argumentere for, at man også skal have styr på disse risikofaktorer for at nedsætte risikoen for senere udvikling af demens,” siger Ruth Frikke-Schmidt.