Lecanemac gives som infusion hver anden uge, og en mulig godkendelse fra EMA vil derfor kalde på en ny infrastruktur på demensområdet, vurderer overlæge Kristian Steen Frederiksen.

Medicinalkoncernerne Biogen og Eisai har søgt om godkendelse af Alzheimerspræparatet lecanemab hos EMA, og hvis præparatet bliver godkendt, vil behandlingen formentlig også blive tilbudt til danske patienter, der er i begyndelsen af deres sygdom. Flere infusioner kan imidlertid blive en udfordring, da klinikkerne i forvejen kæmper med lange ventelister til demensudredningen. 

“Som med alle andre dele af sundhedsvæsenet, er demensområdet påvirket af ventelister. Hvis lecanemab bliver godkendt, kalder det på, at vi kigger på, hvordan vi har organiseret udredningen. Der vil uden tvivl være et ønske om behandlingen fra de patienter, som er er mulige kandidater til den. Behandlingen vil kræve en udredning på højt niveau, og det skal ske hos de specialister, der har kompetencerne til at håndtere behandlingen. Derfor er vi for eksempel nødt til at kigge på, hvilke patienter der skal udredes i hospitalsregi, og hvem der måske skal udredes hos egen læge,” siger Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. 

Infusionsbehandling hver 14. dag

I USA, hvor medicinen netop er blevet godkendt af FDA, gives behandlingen som en infusion hver 14. dag. Hvis behandlingen kommer til Danmark, vil det derfor kalde på, hvordan ressourcerne bliver brugt.

Ifølge Kristian Steen Frederiksen er det blandt andet vigtigt at huske på, at lecanemab er blevet testet som et tillæg til en vanlig behandling og ikke som en erstatning. 

“Behandling med lecanemab skal helst ikke være på bekostning af anden medicinsk behandling eller den ikke-medicinske behandling som for eksempel rådgivning, hjemmehjælp og træning. Vi skal samtidig også huske de patienter, som ikke er kandidater til lecanemab,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Nye systemer tager tid at etablere

Når en ny medicin som lecanemab bliver indført, vil den også være ny for lægerne og i de systemer, hvor behandlingen bliver tilbudt. Derfor vil det tage tid at få den nye behandling op at køre, lyder det fra Kristian Steen Frederiksen.

“Det er ikke bare sådan lige at give en behandling. Der skal laves en grundig udredning, foretages scanninger, og efterfølgende skal der følges op på behandlingen. Det kræver alt sammen en infrastruktur, der skal være på plads, og det skal bygges op og omorganiseres, i forhold til hvordan det kører nu. Det er noget, der vil tage tid,” lyder det fra Kristian Steen Frederiksen.

I øjeblikket bliver det undersøgt i flere studier, hvorvidt lecanemab kan gives subkutant eller med længere intervaller. Hvis det kan det, vil det åbne for nogle helt andre behandlingsmuligheder. 

“Hvis det kan gives subkutant, åbner det for, at man som pårørende eller hjemmepleje kan give behandlingen. Det kan også være, at medicinen kan gives som vedligeholdelsesdosis med længere intervaller i mellem. Men der går nogle år, inden vi ved mere om det,” siger Kristian Steen Frederiksen. 

Et wakeup call til det danske sundhedsvæsen

Hos Alzheimersforeningen har man en stor forventning om, at medicinen snart bliver godkendt til behandling i Danmark, samt en formodning om, at der inden for kort tid også vil komme mere virksom medicin på markedet. Derfor lægger man i foreningen også vægt på, at behandling med lecanemab stiller krav til opsporing og udredning af demenssygdommen. 

“Vi kan forvente, at der inden for en overskuelig fremtid er ny, virksom medicin på vej. Det er grundlæggende positivt, men det er også et wake up call til det danske sundhedsvæsen. Vi er slet ikke klar til at kunne håndtere den her type medicin. Medicinen stiller krav til udredningen af demens, for man kan ikke få medicinen, hvis man ikke ved, hvad der foregår. Derfor er vi nødt til at få styr på de lange ventelister,” siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimersforeningen.