To-årsdata: Aduhelm reducerer underliggende Alzheimers-sygdom
Alzheimerspatienter, som har fået Aduhelm (aducanumab-avwa) i to et halvt år, oplever fortsat reduktion i amyloid beta-plaks og plasma p-tau181, som er to af nøglepatologierne ved sygdommen.
Det viser nye langtidsdata fra to fase III-studier, som netop er præsenteret ved Alzheimers og Parkinsons-kongressen AD/PD 2022 i Barcelona.
Alzheimerspatienter, som har fået Aduhelm (aducanumab-avwa) i to et halvt år, oplever fortsat reduktion i amyloid beta-plaks og plasma p-tau181, som er to af nøglepatologierne ved sygdommen. Det viser nye langtidsdata fra to fase III-studier.
De nye resultater viser samtidig, at patienter med reducerede niveauer af plasma p-tau181 oplevede mindre klinisk forværring end patienter med uforandrede niveauer.
Resultaterne viser også, at Aduhelm reducerer amyloid beta-plaks i 132 uger. Patienter med effektiv reduktion i amyloid beta-plaks havde også størst reduktion i p-tau181 ved uge 128.
Alle fire mål
I studiet er sammenhængen mellem plasma p-tau181-niveau og de fire kliniske mål for kognition og funktion CDR-SB, MMSE, ADAS-Cog13 og ADCS-ADL-MCI desuden undersøgt eksplorativt, og her har man fundet, patienter med reduceret plasma p-tau181 havde mindre progression på alle fire mål.
I den placebokontrollede del af de kliniske studier var forekomsten af ARIA-E i gruppen, der fik doseringen 10 mg/kg af den aktive behandling, 35,2 procent. Og forekomsten var højere forekomst blandt patienter, som var bærere af APOE 4 (43 procent) end blandt ikke-bærere (20 procent).
98 procent af tilfældene af ARIA-E blev løst i løbet af studiet og i det fleste tilfælde inden for 12 til 16 uger.
Resultaterne tyder ifølge forskerne på en vedvarende effekt af behandling med Aduhelm.

