Tre neurologiske sygdomme breder sig i Sverige

EAN: Forekomsten af multipel sclerose, Parkinsons sygdom og motorneuronsygdom er steget i Sverige og Frankrig gennem knap to årtier. Der knytter sig forskellige forklaringer til de enkelte sygdomme.

Det viser et populationsbaseret studie, som blev præsenteret på EAN2026 (abstract #OPR-026).

Forskerne analyserede landsdækkende sundhedsdata fra hele befolkningen i Sverige i perioden 2001 til 2016 og i Frankrig fra 2009 til 2022. Ved hjælp af poolede mixed-effects-modeller undersøgte de udviklingen i prævalens, rå og alders- og kønsstandardiseret incidens samt forventet levetid ved diagnosetidspunktet.

Prævalensen steg signifikant for alle tre sygdomme mellem 2003 og 2021, men de underliggende mønstre var forskellige.

Ved multipel sclerose var den rå incidens overordnet stabil, og der blev heller ikke påvist en tydelig ændring i den alders- og kønsstandardiserede incidens. Samtidig steg den forventede levetid ved diagnosen med gennemsnitligt 2,35 måneder om året gennem studieperioden.

Forskerne vurderer derfor, at den voksende MS-prævalens primært er drevet af længere overlevelse frem for en stigende risiko for at udvikle sygdommen. De peger på forbedret behandling og pleje som en mulig forklaring, men studiets design kan ikke dokumentere en direkte årsagssammenhæng.

Ved motorneuronsygdom steg både den rå incidens og den standardiserede incidens. Incidensrateratioen var henholdsvis 1,018 og 1,008 per år. Samtidig steg den forventede levetid ved diagnosen med 0,34 måneder om året.

Resultaterne tyder dermed på, at den stigende prævalens af motorneuronsygdom både kan skyldes flere nye tilfælde og en mindre forbedring i overlevelsen. Forskerne fremhæver, at udviklingen kan afspejle bedre diagnostik og registrering, men at ændrede miljø- eller livsstilsrelaterede risikofaktorer ikke kan udelukkes.

For Parkinsons sygdom var den rå incidens stabil, mens den alders- og kønsstandardiserede incidens faldt med en incidensrateratio på 0,986 per år. Den forventede levetid ved diagnosen steg med 0,95 måneder om året fra 2003 til 2013, men faldt derefter med 1,20 måneder om året frem mod 2022.

Forskerne konkluderer, at den historiske vækst i Parkinson-prævalensen især ser ud til at være drevet af bedre overlevelse, mens den faldende standardiserede incidens taler imod en generel stigning i befolkningens sygdomsrisiko.

Studiet understreger ifølge forskerne, at stigende prævalens ikke nødvendigvis betyder, at flere udvikler sygdommen. Forskellen er væsentlig for planlægning af behandling og pleje, fordi længere overlevelse øger behovet for langvarige sundhedsydelser, mens stigende incidens i højere grad peger på et behov for at identificere og forebygge risikofaktorer.