Aarhus Universitet understøtter iværksætteri blandt sine forskere. På den baggrund er biotekselskabet Teitur Trophics på vej til at udvikle lægemidler mod Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens.

I sin grundforskning på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, gjorde Simon Mølgaard som postdoc i neurobiologi en vigtig opdagelse, der i dag er resulteret i en karrierevej som iværksætter, virksomhedsejer og administrerende direktør i biotekvirksomheden Teitur Trophics. Han opdagede en ny og unik måde, hvorpå hjerneceller holdes i live.

Forsknings- gennembruddet førte i 2020 til udviklingen af et potentielt lægemiddel, der består af et peptid, der blandt andet virker ved at fjerne de skadelige proteinaflejringer, der er involveret i neurodegenerative sygdomme som Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens. 

“Det har altid været min ambition at lave forskning, som potentielt kunne ændre skæbnen for patienterne. Da muligheden opstod var det derfor naturligt for mig at forfølge den ambition,” siger Simon Mølgaard. 

Forhindrer flere døde neuroner

I forsøg på mus er det indtil videre lykkedes helt at bremse udviklingen af den arvelige lidelse Huntingtons sygdom. Stoffet genopretter mitokondriets funktion i berørte hjerneceller, genetablerer lysosomal funktion og tænder for hjernens overlevelsessignaler. Lægemidlet injiceres i underhuden og kan derfra nå hjernen, hvor det kan tænde for de tre mekanismer, der er forsvundet i takt med sygdommen. Der er også fundet lovende resultater på stoffets indvirkning på Parkinsons sygdom og frontotemporal demens. 

“Vi har opdaget, at peptidet kan tænde for forskellige mekanismer. Over tid bliver hjernens mekanismer dårligere, og ved neurodegenerative lidelser bliver de kraftigt påvirket. Peptidet reetablerer mekanismerne og genetablerer metabolismen, så hjernecellen fungerer ordentligt, og på den måde kan vi forhindre hjerneceller i at dø,” siger Simon Mølgaard. 

Det er ikke muligt at vække døde neuroner til live, men derimod at forhindre, at flere dør. Håbet er derfor, at forskningen kan danne grundlag for en behandling, der kan forsinke eller helt forhindre behandling af sygdomme som Huntingtons, frontotemporal demens og Parkinson. 

Et sygdomsmodificerende lægemiddel

Forskerholdet i Teitur Trophics består udover Simon Mølgaard af de øvrige medstiftere af virksomheden, Anders Dalby, cand.scient. i molekylærmedicin, samt ph.d.-studerende Mathias Ollendorff. Derudover er lektor ved Institut for Biomedicin Simon Glerup også medstifter af virksomheden. 

Med en millioninvestering fra kapitalfonde i ryggen er det blevet muligt for forskerne at gå skridtet videre mod kliniske forsøg af det potentielle lægemiddel. Virksomheden er derfor i gang med at undersøge hvilke biomarkører, der er relevante for peptidet, og i den forbindelse hvad indikationen for de kliniske studier skal være. Målet er at gå i gang med de indledende kliniske studier om cirka halvandet år og på sigt at skabe et sygdomsmodificerende lægemiddel.

“Der har allerede været et tab, når patienterne bliver diagnosticeret, og vores mål er at forhindre yderligere forværring med et sygdomsmodificerende lægemiddel. Om det bliver med en større farmavirksomhed i ryggen, må tiden vise,” lyder det fra Simon Mølgaard. 

Forbindelsen til Aarhus Universitet

Teitur Trophics har indgået en licensaftale med Aarhus Universitet, hvor de blandt andet lejer faciliteter som mikroskoper og har adgang til universitetets dyrestald. 

Professor og institutleder ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, Thomas G. Jensen, er begejstret for, at forskningen kan blive anvendt og omsat til lægemidler, der kan komme patienter til gavn. 

“Vi har været heldige i de senere år, at det er lykkedes, at dygtige forskere har landet store investeringer til at starte virksomheder for, som udvikler lægemidler, der kan hjælpe patienterne,” siger Thomas G. Jensen. 

Teitur Trophics er ifølge Thomas G. Jensen den femte virksomhed inden for de senere år, hvis grundforskning stammer fra Institut ved Biomedicin på Aarhus Universitet, og som lander en meget stor investering til at skabe en forretning ud fra. Dermed lever instituttet også op til universitetets ambition om at få grundforskningen mere i spil ude i samfundet. 

“Vi har en ambition om at lave forskning af høj kvalitet og bidrage til at uddanne dygtige kandidater og samtidig være bedre til at samarbejde med det omkringliggende samfund,” siger Thomas G. Jensen og tilføjer, at flere virksomheder med forskningsmæssige rødder i instituttet er på vej. 

Én af de andre virksomheder, der i de senere år har taget vejen fra laboratoriet til iværksætteri, er NMD Pharma. En virksomhed, der forsker i neuromuskulære sygdomme med særligt fokus på behandling af myasthenia gravis, og som i dag tæller mere end 25 ansatte. Medicinske Tidsskrifter har også tidligere skrevet om ph.d. og postdoc i molekylærbiologi Lasse Reimer, der er tilknyttet Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE) på Aarhus Universitet. Han fik tidligere i år tildelt en stor Lundbeck-bevilling til at modne sin forskning i Parkinsons sygdom og samtidig klæde ham på til at blive entreprenør.

Iværksætteri står højt på listen

Iværksætteri er ifølge Thomas G. Jensen højt på universitets dagsordenen. En del af årsagen til det er, at særligt de yngre forskeres motivation har ændret sig de senere år.

“Tidligere var forskerne enormt motiveret for at lave god grundforskning. Det er de stadig, men nu er de også motiveret for, at forskningen kan implementeres ude i samfundet. Der er samtidig tale om nogle ildsjæle, og det er især yngre forskere, der står bag virksomhederne,” siger Thomas G. Jensen.

For at understøtte universitetets ambition og forskernes egne ønsker om at bygge bro mellem forskerverdenen og den kommercielle verden, har man blandt andet ansat en erhvervsambassadør, der har til opgave at hjælpe forskerne med at etablere deres virksomheder.

Typisk har virksomhederne taget sit udspring i store sygdomsområder som neurodegenerative sygdomme, åreforkalkning og ny behandling af cancer. Men dette er ikke en bevidst strategi fra instittuttets side ifølge Thomas G. Jensen. 

“Forskerne har mulighed for og forskningsfrihed til at forfølge deres egne idéer, så på den måde er udviklingen ikke styret. Forskerne har selv valgt, hvad de gerne vil lægge fokus på,” lyder det fra Thomas G. Jensen.