Lasse Reimer fra Aarhus Universitet skal med en Lundbeckfonden-bevilling i ryggen afprøve, om hans Parkinson-forskning er klar til at tage springet fra laboratoriet til et biotek-firma.

Ph.d. og postdoc i molekylærbiologi Lasse Reimer har fået muligheden for at gøre det, som mange unge forskere nok drømmer om; nemlig at afprøve, om hans forskning er moden til at tage turen fra museforsøg i laboratoriet og udvikle sig til en kommerciel succes.

Lasse Reimer er tilknyttet Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE) på Aarhus Universitet og har netop fået et Frontier Grant på fem millioner kroner fra Lundbeckfonden, der i løbet af 18 måneder skal modne hans forskning i Parkinsons sygdom til en kommerciel debut – og samtidig klæde ham selv på til at blive entreprenør. 

Personligt udviklingsforløb

Det er første gang, at Lundbeckfonden har uddelt et Frontier Grant – og med bevillingen får Lasse Reimer blandt andet et personligt udviklingsforløb med mentorship fra andre entreprenører på Aarhus Universitet, et kursus i forretningsudvikling og opstart af biotek-selskaber på Københavns Universitet samt deltagelse i forskellige workshops og konferencer, der skal inspirere ham til det praktiske arbejde med at gøre hans egen forskning klar til at bevæge sig ud på det kommercielle marked. 

”Det er en megaspændende mulighed at få. Jeg kommer jo fra grundforskningen, men jeg har også set mig selv være en, der på et tidspunkt skulle tage skridtet ud i det private. Så denne bevilling er den perfekte overgang, fordi jeg får redskaberne til at kunne begå mig i en verden af startup-virksomheder”, siger Lasse Reimer.

”Med det personlige udviklingsforløb, som en del af bevillingen, er det også planen, at jeg senere skal kunne gribe andre chancer for at hjælpe forskere med at lave startup-virksomheder”

Stoffet skal udvikles

Foreløbig drejer projektet sig om Lasse Reimers egen forskning i Parkinsons sygdom, hvor han har vist, at en svampegift kan bremse sygdommen. Resultaterne ser meget lovende ud, men er foreløbig kun vist på cellelinjer og mus. Så i løbet af de næste 18 måneder er planen, at projektet skal modnes i en grad, så det kan tiltrække investorer nok til at etablere et selvstændigt biotek-firma. 

”Det afgørende bliver, om vi kan få fremstillet vores eget stof, der har samme effekt på mennesker som den svampegift, vi brugte i museforsøgene. Desuden skal vi have andre forskere til at reproducere vores resultater, så vi kan vise, at de ikke kun er fundet af vores gruppe”. 

”Hvis vi først når dertil, vil jeg mene, at projektet vil være attraktivt for investorer. Jeg har ikke selv erfaring med, hvordan man pitcher et projekt for potentielle investorer, men det kommer jeg til at lære – og vi har gode folk i mit team, som har prøvet det før”

Ikke for pengenes skyld

Selv om Lasse Reimer er tændt af idéen om at kunne starte sit eget biotek-selskab, er det ikke udsigten til at tjene store penge, der trækker i ham. 

”Jeg er drevet af være med til at gøre en forskel, der kan ende ude hos patienterne. At være med til at knække en kode, der ikke er blevet knækket før. Det trækker også at være en del af den kommercielle proces og måske kunne starte et biotek-selskab op, men jeg gør det ikke for pengenes skyld”. 

”Jeg gik ind i hjerneforskning, fordi området er komplekst, og der er meget, som man ikke ved. Så hvis jeg kan være med til at lægge et par brikker mere i det puslespil, vil det være fedt”, siger Lasse Reimer.