Skip to main content

Ung neuroforsker skal prøve kræfter med biotek-drøm

Lasse Reimer fra Aarhus Universitet skal med en Lundbeckfonden-bevilling i ryggen afprøve, om hans Parkinson-forskning er klar til at tage springet fra laboratoriet til et biotek-firma.

Ph.d. og postdoc i molekylærbiologi Lasse Reimer har fået muligheden for at gøre det, som mange unge forskere nok drømmer om; nemlig at afprøve, om hans forskning er moden til at tage turen fra museforsøg i laboratoriet og udvikle sig til en kommerciel succes.

Lasse Reimer er tilknyttet Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE) på Aarhus Universitet og har netop fået et Frontier Grant på fem millioner kroner fra Lundbeckfonden, der i løbet af 18 måneder skal modne hans forskning i Parkinsons sygdom til en kommerciel debut – og samtidig klæde ham selv på til at blive entreprenør. 

Personligt udviklingsforløb

Det er første gang, at Lundbeckfonden har uddelt et Frontier Grant – og med bevillingen får Lasse Reimer blandt andet et personligt udviklingsforløb med mentorship fra andre entreprenører på Aarhus Universitet, et kursus i forretningsudvikling og opstart af biotek-selskaber på Københavns Universitet samt deltagelse i forskellige workshops og konferencer, der skal inspirere ham til det praktiske arbejde med at gøre hans egen forskning klar til at bevæge sig ud på det kommercielle marked. 

”Det er en megaspændende mulighed at få. Jeg kommer jo fra grundforskningen, men jeg har også set mig selv være en, der på et tidspunkt skulle tage skridtet ud i det private. Så denne bevilling er den perfekte overgang, fordi jeg får redskaberne til at kunne begå mig i en verden af startup-virksomheder”, siger Lasse Reimer.

”Med det personlige udviklingsforløb, som en del af bevillingen, er det også planen, at jeg senere skal kunne gribe andre chancer for at hjælpe forskere med at lave startup-virksomheder”

Stoffet skal udvikles

Foreløbig drejer projektet sig om Lasse Reimers egen forskning i Parkinsons sygdom, hvor han har vist, at en svampegift kan bremse sygdommen. Resultaterne ser meget lovende ud, men er foreløbig kun vist på cellelinjer og mus. Så i løbet af de næste 18 måneder er planen, at projektet skal modnes i en grad, så det kan tiltrække investorer nok til at etablere et selvstændigt biotek-firma. 

”Det afgørende bliver, om vi kan få fremstillet vores eget stof, der har samme effekt på mennesker som den svampegift, vi brugte i museforsøgene. Desuden skal vi have andre forskere til at reproducere vores resultater, så vi kan vise, at de ikke kun er fundet af vores gruppe”. 

”Hvis vi først når dertil, vil jeg mene, at projektet vil være attraktivt for investorer. Jeg har ikke selv erfaring med, hvordan man pitcher et projekt for potentielle investorer, men det kommer jeg til at lære – og vi har gode folk i mit team, som har prøvet det før”

Ikke for pengenes skyld

Selv om Lasse Reimer er tændt af idéen om at kunne starte sit eget biotek-selskab, er det ikke udsigten til at tjene store penge, der trækker i ham. 

”Jeg er drevet af være med til at gøre en forskel, der kan ende ude hos patienterne. At være med til at knække en kode, der ikke er blevet knækket før. Det trækker også at være en del af den kommercielle proces og måske kunne starte et biotek-selskab op, men jeg gør det ikke for pengenes skyld”. 

”Jeg gik ind i hjerneforskning, fordi området er komplekst, og der er meget, som man ikke ved. Så hvis jeg kan være med til at lægge et par brikker mere i det puslespil, vil det være fedt”, siger Lasse Reimer. 

  • Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Charlotte Price Hoffmann - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

  • Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether