Fysisk aktivitet begrænser kognitiv forværring efter hjerneskade

AAN: Forandringer i hjernens hvide substans i form af såkaldte signal-hyperintensiteter (WMH) er korreleret med kognitiv forværring, men fysisk aktivitet modererer sammenhængen.

Fysisk aktivitet beskytter en række kognitive funktioner mod WMH, dog ikke hukommelsen. Det sagde Ph.d. Suhang Song fra Columbia University i New York i et indlæg på AAN 2022, der blev afholdt virtuelt sidst i april. Konklusionen er baseret på et studie af 198 voksne uden demens i alderen 20-80 år (gennemsnit = 54 år), som selvrapporterede deres fysiske aktivitet og fik målt deres kognitive funktion samt WMH ved baseline og followup efter fem år. WMH ses ved MRI skanning som meget lyse områder, der reflekterer læsioner i den hvide substans i form af demyelinisering og tab af axoner.

For alle forsøgspersonerne betragtet som én gruppe var øget forekomst af WMH signifikant korreleret med kognitiv forværring inden for logisk tænkning og processeringshastighed samt en mere begrænset ordforrådet end normalt (p<0,001). Hukommelsen blev også dårligere i takt med øget WMH, men denne forskel var ikke signifikant.

Fysisk aktivitet i fritiden

Suhang Song opdelte efterfølgende forsøgspersonerne i to grupper baseret på deres fysiske aktivitet og analyserede på samme måde sammenhængen mellem WMH og kognitiv tilbagegang. Nu viste resultaterne, at i gruppen med høj fysisk aktivitet var korrelationen mellem WMH og de kognitive evner mindre i forhold til gruppen med lav fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet beskytter altså tilsyneladende de kognitive evner mod tilbagegang forårsaget af WMH.

Den beskyttende effekt var signifikant i forhold til ordforråd (p=0,009) og logisk tænkning (p=0,035), mens der var en ikke-signifikant effekt på processeringshastighed (p=0,102). Effekten var derimod ubetydelig på hukommelse (p=0,665).

De nævnte resultater var baseret på samlet fysisk aktivitet, som var beregnet ud fra summen af fysisk aktivitet i fritiden og i forbindelse med arbejdet. Nye statistiske analyser viste, at ingen af de to former for fysisk aktivitet isoleret set påvirkede sammenhængen mellem de kognitive evner og WMH.