Neurologiske sygdomme øger risikoen for selvmord

Mennesker med visse neurologiske sygdomme har en højere risiko for at begå selvmord.

Det viser forskning fra Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Forskerne har baseret forskningen på data fra 7,3 millioner danskere i perioden 1980 – 2016 og undersøgt alle større neurologiske sygdomme og fundet, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrisiko, som er 75 procent højere end personer uden neurologiske sygdomme. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA og viser, at mennesker diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig fire til fem gange højere end baggrundsbefolkningen.

Sagt på en anden måde er det en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, der ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord.

Hovedtraumer, sclerose og epilepsi

Også mennesker, som har været udsat for hovedtraumer, eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

"Der er flere årsager til den øgede selvmordsrate. Det kan være et sammenfald af flere forhold, som for eksempel en nydiagnosticeret kronisk lidelse, som man ikke forstår betydningen af – måske i kombination med en psykisk lidelse og muligvis også sociale eller familiære problemer," siger Elsebeth Stenager, professor i socialpsykiatri ved SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Demens

Ofte forbinder man selvmordsrisiko med psykiatriske diagnoser, men det nye studie viser, at også for patienter med neurologiske diagnoser, er der en øget risiko for selvmord.

"Den øgede risiko forekommer på forskellige tidspunkter under sygdomsforløbet. For eksempel har personer med demens en to til tre gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme," fortæller Egon Stenager, klinisk professor i neurologi ved SDU.

Han og forskerkollegerne ved endnu ikke hvorfor, der er denne varians i selvmordsrisikoen under et sygdomsforløb, men det ser ud som om det har betydning hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Det kræver yderligere analyser at finde frem til, hvordan man kan reducere selvmordsrisikoen for de forskellige patientgrupper. 
 

Fakta om undersøgelsen

Forskerne har sammenkørt oplysninger om hospitalskontakter for personer med neurologiske sygdomme med tal for selvmord blandt alle andre danskere.
Neurologiske sygdomme, som er undersøgt:
• Hovedtraumer
• Blodprop eller blødning i hjernen (Apopleksi)
• Epilepsi
• Polyneuropati
• Myasthenia gravis
• Parkinson
• Multiple Sklerose (MS)
• Virusinfektioner i det centrale nervesystem
• Hjernehindebetændelse (meningitis)
• Hjernebetændelse (encephalitis)
• Amytrofisk lateral sklerose (ALS)
• Huntingtons sygdom
• Demens
• Intellektuelle funktionsnedsættelser