Hospitalsneurologer er skeptiske: Praktiserende neurologer har ikke kapacitet til demensudredning

Danske Nervelægers Organisation (DNO) foreslår, at praktiserende neurologer kan hjælpe med at nedbringe de lange ventetider på demensudredning. Hospitalsneurologer ser det ikke som en løsning. 

Der er alvorlig mangel på kapacitet til at udrede patienter for demens i Danmark. Det viser en ny beretning fra Statsrevisorerne. 84 procent af patienterne bliver ikke udredt for demens inden for udredningsretten på 30 dage. I 2025 gik der i gennemsnit 165 dage – fra 133 dage i Region Syddanmark til 244 dage i Region Sjælland.

Den store mangel på kapacitet til demensudredning får nu en ny faggruppe til at tilbyde deres hjælp: Praktiserende neurologer med eget ydernummer, som der findes 39 af i Danmark. Det forslag vækker dog ikke umiddelbart begejstring hos de neurologer, der arbejder på hospitalerne.

”Det vil blive en udfordring at gennemføre, da de praktiserende neurologer i forvejen har supertravlt med lange ventetider,” siger Michael Oettinger, der er formand for Dansk Neurologisk Selskab og cheflæge for Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Hans holdning deles af Gunhild Waldemar, der er professor i neurologi på Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Gunhild Waldemar

”Der er kun få praktiserende neurologer, og de skal også tage sig af mange andre neurologiske sygdomme. Samtidig har langt de fleste af dem allerede i dag ekstremt lange ventetider,” siger Gunhild Waldemar.

Et overset potentiale

De praktiserende neurologer er organiseret i Danske Nervelægers Organisation (DNO), og det er herfra, at forslaget om at tage del i demensudredningen kommer.

”Vi mener, at der er et potentiale i de praktiserende neurologer, som ikke bliver udnyttet. Som udgangspunkt kan vi med vores faglighed tage alle patienter ind til udredning, der har kognitive svigt. Vi kan både henvise til MR-scanninger, blodprøver og lave hukommelsestest,” siger Jakob Møller Hansen, som er praktiserende neurolog i Slagelse og desuden bestyrelsesmedlem i Danske Nervelægers Organisation.

Han henviser til Sundhedsreformens principper om, at flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen.

Jakob Møller Hansen

”De praktiserende neurologer er en del af det nære sundhedsvæsen. Og med det antal demente, man forventer i de kommende år, vil der slet ikke være kapacitet til at sende dem i forløb på de regionale hukommelsesklinikker. Derfor mener vi, at en del af demensudredningen skal holdes i det nære sundhedsvæsen, mens hukommelsesklinikkerne skal reserveres til de komplicerede forløb.”

Jakob Møller Hansen påpeger, at de fleste praktiserende neurologer i dag har en sygeplejerske ansat, som sammen med neurologen kan foretage en demensudredning.

”Det er i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt til at kunne lave en demensudredning. De regionale hukommelsesklinikker involverer mange fagligheder, men efter min mening vil det være en unødvendig overspecialisering, hvis alle patienter skulle igennem den form for udredning. Så vi er nødt til at tænke udredningen på en smartere måde.”

Cirka 4.800 nye demensudredninger

Ifølge webportalen Sundhed.dk findes der 39 praktiserende neurologer spredt ud over hele Danmark, der geografisk fordeler sig med flest neurologer i Københavnsområdet og Aarhus. Neurologerne har i gennemsnit knap 23 ugers ventetid for ikke-akutte patienter, men ventetiderne spænder mellem 6 og 42 uger.

Jakob Møller Hansen mener dog godt, at de praktiserende neurologer vil have kapacitet til at tage flere patienter ind.

”Vi henviser i forvejen mange til hukommelsesklinikkerne efter at vi har lavet en neurologisk undersøgelse, optaget en grundig sygehistorie, lavet diverse test og skrevet til demenskoordinatoren i kommunen. Vi mangler blot at få udført en lumbalpunktur og en PET-scanning for at afslutte udredningen og sætte eventuel behandling i gang. Hvis vi havde mulighed for det, kunne patienten undgå ventetiden til hukommelsesklinikken, hvor hele udredningen desværre skal starte forfra,” siger han.

Jakob Møller Hansen anslår, at hver af de 39 praktiserende neurologer uden problemer vil kunne tage 2-3 ekstra patienter ind om ugen til demensudredning. Det vil årligt betyde – med udgangspunkt i 46 arbejdsuger – et ekstra indtag på 80-120 patienter per klinik og for alle landets praktiserende neurologer omkring 4.800 nye patienter.

”Det er cirka halvdelen af de mennesker, der hvert år bliver udredt på hukommelsesklinikkerne. Så man kan øge kapaciteten med 50 procent bare ved at bruge de ressourcer hos de praktiserende neurologer, som man har i forvejen,” siger Jakob Møller Hansen.

Han henviser til, at der med sundhedsreformen vil ske en styrkelse af speciallægesektoren; der kommer for eksempel fire til fem nye neurologiske speciallægepraksisser allerede næste år.

Der er brug for kapacitetsopbygning

Michael Oettinger har dog svært ved at forestille sig, at den lille gruppe af praktiserende neurologer, som i forvejen har lange ventetider, kan løfte opgaven med demensudredning.

”Man kan ikke bare flytte opgaven til en anden del af sundhedsvæsenet, for det grundlæggende problem er, at der er brug for en kapacitetsudbygning af demensområdet. For eksempel er der i Region Nordjylland kun to praktiserende neurologer, og det er ikke realistisk, at de deltager i demensudredningen,” siger Michael Oettinger og tilføjer:

”Desuden gælder udredningsretten på 30 dage ikke for en speciallægepraksis. Så hvis man flyttede en del af demensudredningen ud til praktiserende neurologer, ville ventetiden stige yderligere.”

Michael Oettinger tilføjer, at Dansk Neurologisk Selskab generelt bakker op om Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger til organisering af udredning for demens, der udkom i 2025 og gradvist skal implementeres fra 2027. Her anbefales det blandt andet, at almen praksis skal overtage en del af demensudredningen fra de regionale hukommelsesklinikker, som så skal koncentrere sig om de mere komplicerede udredninger. Samme anbefalinger henviser Gunhild Waldemar også til.

”Jeg kan ikke umiddelbart se, at man har hos de praktiserende neurologer en struktur, der gør, at man kan foretage demensudredninger. En god kvalitet i demensudredningen forudsætter, at man har et team omkring udredningen bestående af læger inden for neurologi, geriatri, psykiatri samt specialsygeplejersker og psykologer. Samtidig skal man have en daglig kontakt med kommunen og især ældrepsykiatrien,” siger Gunhild Waldemar og tilføjer:

”Det betyder ikke, at de praktiserende neurologer overhovedet ikke kan løse nogle opgaver inden for demensudredningen. Men Sundhedsstyrelsen går snart i gang med en specialeplanlægning inden for det neurologiske område, og her forventer jeg, at der vil blive talt om, hvordan man kan fordele opgaverne.”

Hun påpeger også, at de praktiserende neurologer er meget ulige fordelt rent geografisk.

”Derfor risikerer man at skabe ulighed i sundhed, hvis man begynder at bruge de praktiserende neurologer til udredning. På sigt vil man måske kunne rette op på den geografiske ulighed, men lige nu vil det være svært at definere en fast opgave for dem,” siger Gunhild Waldemar.

Det bliver svært i Nordjylland

Karsten Vestergård, der er ledende overlæge og faglig leder på Demensenheden i Region Nordjylland, har svært ved at forestille sig, at de to praktiserende neurologer i Region Nordjylland vil kunne overtage en væsentlig del af demensudredningen i regionen.

”Der er allerede nu så lang ventetid på at blive set i neurologisk speciallægepraksis, at nogle patienter fra Region Nordjylland søger til andre regioner,” siger Karsten Vestergård.

Han har også svært ved at se, hvilken rolle en speciallægepraksis skulle have.

”Det er komplekst og vanskeligt at stille en specifik demensdiagnose. Derfor er der efterhånden opbygget udredningsenheder, der følger anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, at udredningsenhederne skal have et stort volumen på mindst 600 – 700 patienter årligt samt en tværfaglig tilgang og bemanding. Det vil være svært at opnå i en speciallægepraksis.”

Karsten Vestergård fortæller, at mange patienter med Parkinson følges i neurologisk speciallægepraksis. Disse patienter udvikler efter en del år ofte demens. En sådan patient behøver oftest ikke yderligere specialiseret udredning, da diagnosen er kendt, og patienten vil således kunne diagnosticeres og fortsætte i speciallægepraksis.

”Vi ser dog nu, at denne patientgruppe ofte henvises til sekundærsektoren, da speciallægepraksis ikke oplever, at de har et set up, der kan håndtere de mere komplekse problemer, der kommer til, når patienten udvikler demens,” siger Karsten Vestergård.