I alt for mange år har man manglet et samlet overblik over det neurologiske og psykiatriske område, lyder det fra Hjernerådets forperson Jens Otto Skovgaard Jeppesen. Derfor har Hjernerådet nu selv iværksat en kortlægning.

Sygdomme i hjernen og nervesystemet er det økonomisk største sygdomsområde i Danmark. De direkte omkostninger ved hjernesygdomme beløber sig til 56 milliarder kroner om året – og det er mere end store sygdomsområder som kræft, hjertekar-sygdomme og diabetes.

Men det mangler altså et fælles overblik over den aktuelle status for udredning, behandling, rehabilitering, forskning og forebyggelse af hjernens mange sygdomme. Og det er årsagen til, at Hjernerådet i Danmark – som tæller 33 faglige selskaber, behandlingsinstitutioner, forskningsinstitutioner og foreninger inden for hjerneområdet – har sat gang i en undersøgelse blandt sine medlemmer.

”Vi arbejder på at få udformet en samlet national hjerneplan, men det kræver, at vi først skal have lavet en kortlægning af området, hvilket der overraskende nok har der ikke været lavet længe. Alt tyder på, at der ikke har været lavet større rapporter og kortlægninger af det neurologiske og psykiatriske område siden 2008 og 2009,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

Fokus mangler

Hjernesygdomme fylder mindre og mindre i sundhedsvæsenets samlede budget på trods af de store omkostninger forbundet hertil, siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

”I 2015 fyldte udgifterne til hjernesygdomme 25 procent af sundhedsvæsenets budget, og i 2021 var det kun 21 procent. Det fortæller mig, at hjerneområdet har stået stille til trods for, at det er meget stort sygdomsområde, og det er overraskende for mig,” siger Jens Otto Skovgaard Jeppesen.

Samtidig er der ikke blevet lavet større rapporter og specialeplaner inden for neurologi og psykiatri siden 2008 og 2009, mens der er sket en stor udvikling inden for kræft, hjerte-karsygdomme og diabetes, hvor der i dag findes en hjerteplan, en diabetesplan og nu snart fem kræftplaner.

”Der har manglet fokus på hjernens område og midler til at styrke området med hensyn til udredning, behandling og forskning. Vi får et kæmpe problem over tid, hvis vi ikke får gjort noget ved hjernens sygdomme. For befolkningen bliver ældre og ældre og byrden af hjernesygdomme tungere og tungere. Så der er ganske enkelt et stærkt behov for at styrke indsatsen for hjernesygdomme,” siger Jens Otto Skovgaard-Jeppesen.

Resultater offentliggøres i maj

En grundig kortlægning af udredning og behandling inden for det samlede neurologiske og psykiatriske område vil være en tidskrævende og bekostelig affære. Derfor har Hjernerådet til en start lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt sine egne 33 medlemmer, som tilsammen repræsenterer både behandling i bred forstand, rehabilitering, forskning og patientperspektivet. I undersøgelsen er alle deltagerne blevet spurgt om faktuelle oplysninger for de sygdomme, de repræsenterer, samt om deres oplevelse af udredning, behandling, forskning og rehabilitering.

”Spørgeskemaundersøgelsen er lavet, så vi kan nyttiggøre vores medlemmers viden på en rigtig god måde inden for en rimelig kort tid. Vi forventer senere at kunne gå mere i dybden og opsamle større viden om det samlede sygdomsområde,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

”For nu glæder vi os over, at medlemmer har bakket op om initiativet. For det er det bedste, vi kan gøre lige nu. Undersøgelsen vil kunne give os et indtryk at, hvor vi befinder os lige nu på hjernens område, og hvad vi skal have mere viden og data om. For der mangler data på området,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

Hjernerådet regner med at kunne offentliggøre resultaterne fra undersøgelsen i en rapport i løbet af maj, og derefter vil rådet prøve at søge midler til at få lavet en mere omfattende kortlægning af hjerneområdet i hele landet, der dækker alle hjernesygdomme.

”Med baggrund i den første undersøgelse vil vi kunne pege på nogle centrale temaer for en kommende hjerneplan, som vi håber kan præsenteres næste forår. Det er selvsagt vigtigt at have baggrundsmaterialet på plads, bearbejde det og pege på, hvor vi skal forbedre udredning og behandling, før vi for alvor skal i tæt dialog med det politiske niveau.”

Han tilføjer, at Hjernerådet glæder sig over, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) netop har præsenteret tredje del af en 10-års plan for psykiatrien. Hjernerådet vil følge udviklingen med interesse – herunder hvor der er indbyrdes sammenhænge mellem de neurologiske og psykiatriske sygdomme.

Inspiration fra Norge

Hjernerådet er startet med inspiration fra blandt andet det norske hjerneråd, hvor man først startede med at lave en kortlægning af hjernens sygdomme og siden 2018 har haft en hjerneplan, som er blevet vedtaget af det norske parlament og er kommet på finansloven.

I 2022 udgav Verdenssundhedsorganisationen WHO en handlingsplan med mål for og anbefalinger til, hvordan sygdomme i hjerne- og nervesystemet kan forebygges og behandles. Det har betydet, at en række lande – blandet andet Finland, Holland, Schweiz, Tyskland, Polen og nu også Danmark -arbejder på at få lavet en hjerneplan.

Hjernesygdomme i Danmark:

I januar 2025 blev der offentliggjort nye tal for 25 hjernesygdomme i Danmark fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. De viser, at sygdomsbyrden ved hjernesygdomme er stigende:

• Cirka hver tredje dansker har været på hospitalet med en hjernesygdom eller er blevet behandlet med medicin specifik for en hjernesygdom.
  
  
• Andelen af danskere, der lever med en hjernesygdom, er stigende, hvorimod antallet af nye tilfælde af hjernesygdom er faldende.
  
  
• Dødeligheden for personer med hjernesygdomme er fem gange højere end for personer uden hjernesygdomme.
  
  
• Samfundsomkostningerne for personer med hjernesygdom er høje; knap 56 milliarder kr. i direkte omkostninger (ud af et årligt forbrug for det samlede danske sundhedsvæsen på 263 milliarder kroner) og 173 milliarder kr. i indirekte meromkostninger i 2021, hvilket svarer til 8 procent af det samlede bruttonationalprodukt.
  
  
• De direkte omkostninger for personer med hjernesygdomme lå på samme niveau i 2015 og 2021. De indirekte omkostninger steg derimod over denne periode