Privathospitalet AROS, der tilbyder kræftbehandling uden for det offentlige, får flere og flere henvendelser fra onkologer og patienter, der ser sig nødsaget til at betale for effektiv kræftbehandling selv, fortæller Carsten Rytter, leder af onkologisk klinik på privathospitalet AROS.

”Vi vil jo gerne hjælpe de patienter, som ikke har flere gode behandlingsmuligheder i det offentlige,” siger Carsten Rytter, der har haft klinik på privathospitalet AROS i 21 år. Han er tidligere overlæge i onkologi på blandt andet Aarhus Universitetshospital.

Gennem tiden har Carsten Rytter haft i alt omkring 20 patienter med forskellige kræftformer på privatklinikken, men i løbet af det seneste år er henvendelserne blevet flere og flere. Alene i 2023 har han startet behandling af 11 patienter.

”Der er flere og flere patienter og onkologer, der kontakter mig for at afsøge muligheden for at betale for en effektiv behandling, der endnu ikke er anbefalet af Medicinrådet,” siger Carsten Rytter.

Han opstarter kun den medicinske behandling, når han har en aftale med patientens behandlende onkolog i det offentlige, om at vedkommende anbefaler behandlingen, og de konfererer omkring doser, bivirkninger og effekt. Stamafdelingen udfører og tolker desuden scanningssvar.

Ud af de 11 patienter, som Carsten Rytter har startet behandling i 2023, har 8 metastatisk brystkræft og får Enhertu (T-DXd). For dem alle gjaldt det, at behandlingen på AROS var sidste mulighed, fortæller Carsten Rytter. Fire af de otte brystkræftpatienter er dog sidenhen overgået til det offentlige, hvor de fortsætter behandlingen, da Medicinrådet anbefalede T-DXd mod HER2-positiv i begyndelsen af sidste år.

Fra Sverige til Danmark

De fire brystkræftpatienter, som Carsten Rytter stadig behandler på AROS, betaler for T-DXd mod metastatisk HER2-low brystkræft, der lige nu vurderes af Medicinrådet.

Patienterne betaler, ifølge Carsten Rytter, et ”rimeligt honorar for selve behandlingen” på AROS, og der lægges ikke fortjeneste på den dyre medicin, som kan nå op omkring 75.000 kroner per behandling alt afhængig af dosis, der vurderes ud fra patientens vægt.

Én af patienterne, der må se sig nødsaget til at betale for T-DXd, er Lena Rosenkilde.

Efter hun havde prøvet alle danske standardbehandlinger til metastatisk HER2-low brystkræft, og kræftsygdommen fortsatte med at sprede sig, valgte hun at betale for behandling med T-DXd i Sverige.

T-DXd-behandlingen fik kræften til at svinde ind, så levermetastaserne ikke længere ses på scanninger. Det har hendes behandlende onkolog i det offentlige, overlæge Ann Knop, tidligere bekræftet overfor Onkologisk Tidsskrift.

Lena Rosenkilde har siden da taget kontakt til AROS i Aarhus, hvor hun er fortsat med T-DXd-behandling. Men hendes penge er ved at slippe op, fortæller hun. For Lena koster hver behandling 50.000 kroner.

I Carsten Rytters optik er det ærgerligt, at man ikke finder en løsning i det offentlige.

”Det var egentlig ikke min ambition at fortsætte med kræftbehandling på AROS, men jeg synes, at der bør være et tilbud i Danmark til disse patienter, som står med ryggen mod muren. Hvis vi ikke tilbyder patienter behandlingen, tager de eventuelt til Sverige eller et andet naboland, hvor det er muligt at købe sig til behandling. Muligheden på Aros ser jeg som den ’kattelem’, som Sundhedsminister Sophie Løhde hentyder til, når de offentlige onkologer ikke får lov til selv at anvende behandlingen,” siger Carsten Rytter og fortsætter:

”Disse patienter har ikke restlevetid til at vente halve og hele år på, at Medicinrådet vurderer evidens og forhandler pris.”

Norges lægemiddelorgan, Beslutningsforum, anbefalede allerede T-DXd til HER2-low brystkræft i november 2023.