Næsten 2.000 mennesker har nu samlet penge nok ind til, at journalist og debattør Ditte Giese kan få livsforlængende kræftbehandling på et dansk privathospital.

Journalist og debattør Ditte Giese fik konstateret brystkræft i 2019, som siden er blevet uhelbredelig. Hun er løbet tør for gode behandlingsmuligheder i det offentlige, og de seneste uger har mange af Ditte Gieses kendte venner stået for en indsamling, så hun kan få effektiv behandling på privathospital.

En af disse venner er journalisten Stéphanie Surrugue, som på Instagram skriver, at indsamlingen nu er nået i mål, og at indsamlingen stopper:

"Der er nu indsamlet penge nok til, at Ditte Giese kan få de første ni nødvendige behandlinger. I er næsten 2.000 mennesker, der med varme og generøsitet har bidraget til, at Ditte kan få et længere liv sammen med sin søn kæreste, familie og venner."

Det har tidligere været fremme, at Ditte Giese havde brug for 855.000 kroner for de første ni behandlinger.

Allerede for seks dage siden tog Ditte Giese til Aarhus for at få den første behandling og skrev da på Instagram:

"Nu er jeg sgu i Aarhus og skal have min Enhertu-behandling. Som sikkert vil sende mig i seng med en brækspand en hel uge. Men jeg har det som om, at jeg har verdens største heppekor stående bag mig, og det vil jeg bare sige en kæmpe TAK for."

Troede, at hun var helbredt

Ditte Giese fortalte selv i den modige podcastserie "Ditte Giese er blevet for syg” for nogle år siden, at hun fik konstateret kronisk brystkræft i stadie 4, selv om hun ellers et par måneder forinden havde gennemgået operation og kemobehandling for det, som lægerne troede var en lokaliseret brystkræft.

Og i sin blog på Heartbeats skrev hun sidste sommer, at hun nu var en af dem, der venter på at komme i betragtning til lægemidlet Enhertu, fordi medicinen endnu ikke er godkendt til hendes patientgruppe i Danmark.

"Der sker revolutioner på kræftbehandlingsområdet i disse år, men desværre er Danmark provokerende langsomme til at godkende ny effektiv kræftmedicin. En af årsagerne er naturligvis, at vi har et kollektivt og solidarisk hospitalsvæsen, hvor pengene skal strække til mest og flest, og der derfor naturligvis er nødt til også at indgå økonomiske overvejelser, når en behandling skal godkendes. Men det virker dumt, at mange nye kræftbehandlinger ligger til afgørelse i årevis hos Medicinrådet – efter at de for længst er godkendt i alle mulige andre lande og det europæiske lægemiddelagentur, EMA."

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendte allerede i januar 2023 Enhertu til patienter med HER2-low metastatisk brystkræft, som Ditte Giese har. Men i Danmark har ansøgningen om at tage Enhertu i brug ligget til vurdering hos Medicinrådet siden februar 2023. Rådet mener dog, at ansøgningen fra AstraZeneca og Daiichi-Sankyo ikke var fyldestgørende og betragter 20. oktober 2023 som dag 0 i ansøgningsprocessen. 

Enhertu til patienter med HER2-low metastatisk brystkræft forventes behandlet i Medicinrådet 20. marts.

Fik igen afslag

Ditte Gieses egen behandlende læge anbefaler Enhertu til hende og kan principielt behandle hende via det syvende princip om prioritering af sygehuslægemidler. Men har alligevel fået at vide, at lægerne ikke kan og må tilbyde Enhertu til patientgruppen, når medicinen er under vurdering i Medicinrådet. Samme forklaring har patienten Lena Rosenkilde fået, efter at hun netop har fået sin tredje afslag på behandling med Enhertu. Hun har derfor af egen lomme måttet betale for sine meget dyre behandlinger i udlandet og på dansk privathospital.

Så sent som i november 2023 sendte sundhedsminister Sophie Løhde (V) ellers et brev til de fem regioner, som Medicinske Tidsskrifter har fået indsigt i. Heri slog hun fast, at det syvende princip om prioritering af sygehuslægemidler skal overholdes.

Ifølge det syvende princip skal det ”være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling.”

I brevet skrev Sundhedsministeren endvidere:

“Jeg er desuden blevet opmærksom på, at nogle sygehuslæger oplever at få afvist at ansøge de regionale lægemiddelkomitéer om at benytte lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet. I relation hertil vil jeg understrege, at det er regionernes opgave at sikre, at det er muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. (...) Det bør også være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er under behandling i Medicinrådet.”