Forskning: Så empatiske er kommende neurologer
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at der er stor forskel på, hvor empatiske medicinstuderende er – alt efter, om de for eksempel vil være psykiater, neurolog eller kirurg.
Der indgår data fra 672 medicinstuderende fra landets medicinuddannelser fra 1., 3., og 6. årgange. De studerende har besvaret en række udsagn fra den hyppigt anvendte ´The Jefferson Scale of Empathy – Student version´, som viser noget om, hvor empatiske de er. Jo højere score på skalaen svarer til et højere selvrapporteret empatiniveau. Studiet er publiceret i BMC Medical Education.
I svarene er der en tendens til, at man scorer højere, hvis man er kvinde, er i et forhold, og hvis man gerne vil arbejde inden for et speciale med megen patientkontakt.
"Vi kan se, at kvindelige kommende læger scorer højere end mandlige, og at de som har en partner har en højere score. Endelig kan vi se, at de, der ønsker at arbejde som psykiater eller almen praktiserende læge scorer højere end dem, der ønsker at blive patologer og kirurger. Og det er vel egentlig meget indlysende, at de, der gerne vil arbejde indenfor specialer, hvor relationen i sig selv udgør en betydningsfuld del af behandlingen, har den højeste empatiscore," siger Elisabeth Assing Hvidt til SDU´s hjemmeside. Hun forsker selv i relationer og kommunikation i sundhedsvæsenet, herunder i empati mellem patient og behandler.
Generelt set har danske medicinstuderende en høj empatiscore.
"I mange udenlandske undersøgelser om medicinstuderendes empati ser man et fald i de studerendes empatiscore fra første til sjette år af uddannelsen. Det har vi ikke fundet i vores undersøgelse," siger Elisabeth Assing Hvidt.
Tidligere forskning har vist, at læger, der møder deres patienter med en empatisk attitude, opnår bedre behandlingsforløb og større behandlingseffekt. Derfor giver det god mening at have fokus på den empatiske del af lægegerningen under medicinuddannelsen.
"Empati hos behandleren betyder, at patienten åbner op for at fortælle om symptomer og bekymringer, fordi patienten føler sig tryg i relationen. Det forbedrer diagnosticeringen, men skaber også en tiltro til behandlingen og en villighed til at følge behandlingsplanen og tage medicinen. Den positive effekt af den gode læge-patient-relation kaldes også ”the drug doctor”, så lige præcis ”relationen som medikament” er meget vigtigt at have fokus på i uddannelsen af læger," siger Elisabeth Assing Hvidt.
Den ideelle lægeprofil med høj faglighed, et venligt sind og med patienten i fokus, som man præsenteres for på uddannelsen, harmonerer dog ofte ikke med den virkelighed, de studerende møder ude på hospitalerne. Her er der nemlig oftest slet ikke tid til at danne en relation til patienten.
"De studerende forklarer, at det at være empatisk over for patienterne ofte ikke er noget, der lægges vægt på i et tidspresset hospitalsmiljø. Det handler om at finde den rette diagnose eller behandling, og så er der ikke nok tid til at opfange, hvordan patienten egentlig har det. Nogle studerende bliver faktisk undervejs i deres klinikophold lidt desillusionerede og lærer, at det at tale i øjenhøjde med patienten og vise empati er noget, sygeplejersker tager sig af – og i øvrigt nok er bedst til. De taler om, at empati bliver udliciteret til sygeplejersker," siger Elisabeth Assing Hvidt
De mange indsigter fra undersøgelsen i empati på medicinuddannelsen vil forskerholdet tage med videre, og håbet er at kunne integrere undervisning i relationsdannelse, empati, compassion og sårbarhed noget mere i kommunikationsundervisningen på medicinuddannelsen på Syddansk Universitet fremadrettet.
Empatiscoren hos de studerende – alt efter hvilket speciale de ønsker
| Rang | Selvrapporteret empati-score, gennemsnit | Laveste og højeste empati-score hos personerne i gruppen | Antal personer i gruppen | |
| 1 | Psykiatri | 119,7 | 97,0 / 131,0 | 23 |
| 2 | Pædiatri (børnesygdomme) | 116,6 | 98,0 / 139,0 | 64 |
| 3 | Almen medicin | 115,5 | 91,0 / 134,0 | 111 |
| 4 | Gynækologi og obstetrik (gynækologi og fødsler) | 114,6 | 93,0 / 136,0 | 52 |
| 5 | Endokrinologi (diabetes, stilfskifte) | 113,3 | 84,0 / 130,0 | 13 |
| 6 | Infektionsmedicin | 112,9 | 96,0 / 127,0 | 10 |
| 7 | Onkologi (kræftsygdomme) | 112,6 | 93,0 / 132,0 | 8 |
| 8 | Neurologi | 112,3 | 95,0 / 128,0 | 19 |
| 9 | Dermatologi og venerologi (hud- og kønssygdomme) | 112,1 | 100,0 / 123,0 | 8 |
| 10 | Anæstesiologi | 110,6 | 82,0 / 134,0 | 46 |
| 11 | Ortopædkirurgi | 109,9 | 66,0 / 128,0 | 23 |
| 12 | Kardiologi (hjertesygdomme) | 109,4 | 82,0 / 132,0 | 14 |
| 13 | Kirurgi | 108,7 | 83,0 / 126,0 | 46 |
| 14 | Neurokirurgi | 108,3 | 51,0 / 120,0 | 14 |
| 15 | Thoraxkirurgi | 103,7 | 88,0 / 117,0 | 9 |
Kilde: A cross-sectional study of student empathy across four medical schools in Denmark—associations between empathy level and age, sex, specialty preferences and motivation
BMC Medical Education volume 22, Article number: 489 (2022)
