Fysisk aktivitet har begrænset effekt på hjernens hvide substans
Ældre mennesker kan i nogen grad forbedre mikrostrukturen og funktionaliteten af hjernens hvide substans ved fysisk træning, men effekten er lille og forbigående.
Det viser et 5-årigt studie, som i sommer blev publiceret i Frontiers in Aging Neuroscience af norske forskere i Trondheim. I studiet indgik 105 personer i alderen 70-77 år, som blev randomiseret til 3 grupper, der alle fik foretaget 3T MRI-scanninger ved baseline samt efter 1, 3 og 5 år. HIIT-gruppen udførte højintensitets intervaltræning med 4 intervaller af 4 minutters varighed ved 90 procent af maksimal hjertefrekvens to gange om ugen. MICT-gruppen trænede i 50 minutter ved 70 procent af maksimal hjertefrekvens 2 gange om ugen, mens kontrolgruppen fulgte de nationale retningslinjer med mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen de fleste af ugens dage.
Påvirker i begrænset omfang
Diffusion tensor imaging (DTI), som visualiserer de fremtrædende nervebaner i den hvide substans, viste ingen forskelle mellem grupperne, ligesom der indenfor grupper heller ikke var nogen forskel over tid. Eftersom der ikke var nogen forskelle mellem grupperne, blev alle grupperne slået sammen i de følgende analyser af fraktional anisotropi (FA) og mean diffusivity (MD), som beskriver den strukturelle organisation og integritet i den hvide substans.
Her viste resultaterne, at iltoptagelsen (CRF) var positivt korreleret med FA og negativt korreleret med MD ved baseline og år 1 (p ≤ 0,05), men ikke ved år 3 og år 5. Ved baseline var FA og MD korreleret med CRF i henholdsvis 7,015 voxels og 13,128 voxels. Der var et overlap på 2,867 voxels, som primært var lokaliseret til den bagerste del af hjernebjælken samt projektioner mod frontal- og isselapperne. Ved år 1 var det fælles overlap mellem voxels korreleret til CRF og henholdsvis FA og MD reduceret til 614 voxels i hjernebjælken.
Forskerne konkluderer, at fysisk aktivitet kun påvirker den mikrostrukturelle organisation af den hvide substans i begrænset omfang, og de pointerer, at alle de observerede korrelationer var små (r = 0,19-0,30).
