Søvnforstyrrelser efter apopleksi øger risiko for nye hjertekar-problemer
EAN: Søvnforstyrrelser eller søvnsygdomme efter apopleksi medfører en øget risiko for efterfølgende kardio- og cerebro-vaskulære hændelser. Det gælder særligt de første to år efter patientens slagtilfælde.
En dansk ekspert, som står bag omfattende forskning på området, mener, at resultaterne sætter streg under allerede kendt men ofte overset sammenhæng mellem søvnsygdomme og hjertekarsygdomme.
Søvnforstyrrelser ses hyppigt hos patienter, som har haft et slagtilfælde. I et studie præsenteret ved dette års EAN-kongres har forskere fra universitetet i Bern i Schweiz vurderet, om tilstedeværelsen af en eller flere søvnforstyrrelser efter slagtilfælde er forbundet med patienternes forløb og udfald.
Karakteristika for slagtilfælde, kardiovaskulær risikoprofil og forstyrret vejrtrækning under søvn blev registreret i den akutte fase ved hjælp af interview, standardiserede spørgeskemaer og respirografi. Efter henholdsvis en, tre, 12 og 24 måneder vurderede forskerne tilstedeværelsen af flere søvnsygdomme (søvnløshed, RLS, overdreven søvnighed om dagen og træthed). Derudover blev neurologisk resultat (modificeret Rankin-score) og forekomst af nye kardio- cerebro-vaskulære hændelser opgjort. Forskerne beregnede ud fra et ’søvnbelastning-indeks’ den kombinerede sværhedsgrad af de forskellige søvnforstyrrelser op til tre måneder efter patienternes slagtilfælde, og anvendte dette som en prædiktor for efterfølgende kardio- og cerebro-vaskulære hændelser.
438 patienter med akut slagtilfælde deltog i studiet (85 procent med iskæmisk stroke, 15 procent med blodprop i hjernen med forbigående symptomer (TIA), gennemsnitsalder 65 år [21-86], 64 procent mandlige). Den gennemsnitlige NIHS-score var 3,5 (SD 4,5, rækkevidde 0-40) ved optagelse og 1,2 (SD 2,1, område 0-18) ved udskrivning. Sleep Burden Index viser en dobbelt så høj risiko for kardio- cerebro-vaskulære hændelser (Odds Ratio = 2,07 [95 procent CI: 1,30-3,29, p = 0,002], justeret for køn, alder og baseline NIHSS). Baseline AHI og kombinationen af andre søvnforstyrrelser demonstrerer uafhængig forudsigelsesværdi.
Poul Jennum, som er overlæge ved på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i neurofysiologi på Københavns Universitet anerkender, at der er tale om vigtig forskning – og henviser i øvrigt til omfattende dansk forskning offentliggjort i tidsskriftet Sleep Breathing Physiology and Disorders, hvor han sammen med kollegaer har set nærmere på sammenhængen mellem søvnapnø og hjertekar-sygdomme:
”Vores studier (European Respiratory Journal, red.) og flere store internationale studier viser, at af de, som får en blodprop i hjernen, så har to tredjedele af dem svær behandlingskrævende søvnapnø - og svær søvnapnø øger risikoen for en blodprop i hjernen med mellem 60 og 100 procent, ligesom det øger risikoen for hjertesygdom med 50 procent. Vi ved også, at forstyrret søvn og døgnrytmeforstyrrelser er en tidlig og forholdsvis sikker markør for anden sygdom, ligesom vi ved, at risikoen for at få en ny apopleksi er høj, hvis man har haft en apopleksi og har søvnapnø samtidig. Det understreges alt sammen af det schweiziske studie.”
På Rigshospitalet og på Herlev Hospital er man i øjeblikket i gang med et forsøg, hvor man screener apopleksi-patienter for søvnapnø. Forsøget er igangsat efter, at internationale anbefalinger viser, at man kan modvirke sekundære komplikationer efter apopleksi ved behandling af søvnapnø – og resultaterne er gode, fortæller Poul Jennum:
”Vores foreløbige resultater viser, at det kan implementeres, og selvom patienter har følger efter et stroke eller en apopleksi, er det muligt at undersøge og behandle dem med en succesrate, der er meget lig den hos patienter, som ikke har pådraget sig apopleksi. Ved at screene patienterne for søvnapnø kan vi reducere deres risiko for at dø af en ny apopleksi, vi kan forbedre deres livskvalitet og bedre deres rehabilitering.”
