Behandles man ikke for søvnapnø, medfører det markant højere omkostninger til komorbide lidelser som hjertekarsygdomme, slagtilfælde, diabetes og depression.

Det viser en amerikanske undersøgelse, hvor forskere fra University of Maryland School of Medicine (UMSOM) har gennemgået data fra Medicare for at sammenligne udgifterne for patienter over 65 år før og efter en diagnose for søvnapnø.

De fandt ud af, at patienter, der gik udiagnostiseret med obstruktiv søvnapnø (OSA) i løbet af en 12-måneders periode, havde flere lægeaftaler, besøg på akutafdelinger og ophold på hospitalet, inden de blev behandlet for lidelsen. Disse patienter medførte i gennemsnit næsten $ 20.000 mere i omkostninger om året end dem, der blev diagnosticeret og behandlet for OSA.

"Søvnforstyrrelser repræsenterer en massiv økonomisk byrde for det amerikanske sundhedsvæsen," siger dr. Emerson Wickwire, der er lektor i psykiatri og medicin ved UMSOM og direktør for Insomnia-programmet ved University of Maryland Medical Center.

Medicinske omkostninger for patienter, der ikke behandles for OSA, vil fortsat stige, advarer dr. Wickwire, som fremhæver vigtigheden af ​​tidlig påvisning og behandling blandt ældre voksne.

"Medicare-modtagere med obstruktiv søvnapnø koster skatteyderne ekstra $ 19.566 pr. år og medfører flere ambulante og akutte behandlinger, indlæggelser, receptmedicin og samlede sundhedsydelser. Det er vigtigt at indse, at omkostninger forbundet med ubehandlet søvnforstyrrelse sandsynligvis fortsætter med at øges år efter år, hvorfor vores gruppe fokuserer på tidlig anerkendelse og behandling."

"Undersøgelsen er den største økonomiske analyse af søvnapnø blandt ældre voksne hidtil," siger dr. Wickwire, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Journal of Clinical Sleep Medicine.

Forskere observerede også, at Medicare-patienter med OSA var mere tilbøjelige til at lide af andre sygdomme end folk uden søvnforstyrrelse. For eksempel er OSA forbundet med en øget risiko for højt blodtryk, diabetes, hjertesygdom, slagtilfælde og depression.

Forskerne mener, at det er værd at overveje rutinemæssig screening for OSA hos ældre patienter, især dem med medicinske og psykiatriske komorbiditeter.

"Den gode nyhed er, at der er meget effektive diagnostiske og behandlingsstrategier til rådighed. Vores team bruger i øjeblikket big data-tilgange samt stærkt personaliserede søvnforstyrrelsesbehandlinger for at forbedre resultater og reducere omkostninger forbundet med søvnforstyrrelser," siger dr. Wickwire.

Forskningen er vigtig, da OSA påvirker op til 70 procent af ældre beboere på plejehjem, og disse personer har en højere dødsrisiko.

En rapport fra 2016 fra American Academy of Sleep Medicine estimerede, at udiagnostiseret OSA blandt voksne i USA koster $ 149,6 milliarder årligt. Mens rapporten forventede, at det ville koste sundhedsvæsenet næsten 50 milliarder dollars at diagnosticere og behandle hver amerikansk voksen med OSA, ville behandling give besparelser på $ 100 milliarder.