Vagtplaner påvirker norske sygeplejerskers søvnkvalitet
Ændringer i antallet af nattevagter er den stærkeste prædiktor for at udvikle eller komme sig over søvnforstyrrelsen skifteholdsarbejde lidelse (SWD).
Det var hovedkonklusionen fra et studie, som lektor Siri Waage fra Universitetet i Bergen, Norge fremlagde sidste fredag på Nordic Sleep Conference i Helsinki.
Studiet var en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.076 norske sygeplejersker med skiftende arbejdstider, som blev fulgt i to år. Spørgsmålene relaterede sig blandt andet til arbejdsforhold som antallet af nattevagter og vagter med mindre end 11 timers mellemrum (QR, quick returns) samt til søvnkvaliteten og eventuel forekomst af SWD. SWD er blandt andet karakteriseret ved insomni og/eller somnolens og rammer omkring 10-40 procent af alle skifteholdsarbejdere.
Undersøgelsen viste, at omlægning af arbejdstiden fra dag- til nattevagt var den stærkeste prædiktor for at udvikle SWD (OR 4,75; 95% CI 2,39–9,47). Mere end 10 ekstra nattevagter eller 10 ekstra QR i forhold til det forrige år var også en stærk prædiktor for SWD. Sygeplejersker, der udviklede SWD inden for studiets toårige forløb, havde i gennemsnit øget det årlige antal nattevagter fra 25,8 ved baseline til 31,0 ved follow-up, og denne sammenhæng var signifikant (p=-0,043).
De samme parametre var også afgørende for, om sygeplejerskerne i løbet af de to år kom sig over eksisterende søvnforstyrrelser. Fuldstændigt ophør af nattevagter var således en meget stærk prædiktor for at komme sig over SWD (OR 10,91; 95% CI 6,11–19,46), ligesom en reduktion på mere end 10 nattevagter eller 10 QR i forhold til det forrige år var karakteriseret ved mindre hyppig forekomst af SWD. En signifikant reduktion (p=0,001) i antallet af nattevagter fra 32,3 til 20,4 ved henholdsvis forsøgets start og slutning blev observeret blandt de sygeplejersker, som i løbet af studiet kom sig over eksisterende SWD.
Siri Waage mener, at studiets resultater fremover kan være nyttige ved planlægning af sunde vagtplaner. Resultaterne blev offentliggjort i marts 2021 i Chronobiology International.
