Mange patienter i behandling for obstruktiv søvnapnø oplever residual træthed eller resttræthed trods vellykket CPAP-behandling.

Resttrætheden bliver dog mindre, hvis patienterne øger behandlingen fra de nuværende anbefalede fire timer til plus seks timer. Lungemedicineren Eline Gantzhorn foreslår derfor en ny grænse for brugen.

Patienter i CPAP-behandling for obstruktiv søvnapnø vender ofte tilbage efter påbegyndt behandling og fortæller, at de stadig oplever træthed. CPAP-behandling kan sikre, at personer med obstruktiv søvnapnø  får frie luftveje under søvn, men behandlingen får ikke nødvendigvis patienternes residuale træthed eller resttræthed til at forsvinde, sagde Eline Gantzhorn, som er afdelingslæge og lungemediciner på Vejle Sygehus, ved Medicinske Tidsskrifters virtuelle EDS-webinar, som blev afholdt den 2. februar. Fra flere studier ved man dog, at forekomsten af resttræthed falder, når patientens forbrug af CPAP stiger.

”Resttrætheden er markant lavere hos patienter, som bruger CPAP-behandlingen i seks timer i døgnet fremfor de, som kun bruger det under fire timer eller mellem fire og fem timer. Måske skal vi derfor ændre grænsen fra den nuværende, hvor vi fortæller patienten, at hvis blot de bruger CPAP-behandlingen mere end fire timer i døgnet, så har det brugt det 100 procent. Jeg tror, at det rent psykologisk vil hjælpe patienten, hvis vi får fortalt, at der i mange tilfælde skal mere til end bare fire timer. Vi ved, at bruger man CPAP-behandlingen mere end seks timer, så er gruppen af patienter med resttræthed markant mindre,” sagde Eline Gantzhorn.

Et sammensurium af årsager

En ændring af anbefalingen og brugen af CPAP vil ikke fjerne resttrætheden med et trylleslag, for den er oftest forårsaget af mange faktorer,  hvor blandt anden depression, angst, neurologiske og medicinske lidelser, alkoholforbrug, svær overvægt, hjerteproblemer, stofskiftesygdom eller dårlig søvnhygiejne kan være spille ind, sagde hun på webinaret.

”Det er en multifaktoriel størrelse, og hvis vi piller søvnapnøen ud af ligningen, betyder det ikke nødvendigvis, at man bliver totalt frisk. Resttræthed er med andre ord en kompleks lidelse, som kan stamme fra flere forskellige faktorer - og ikke kun fra patientens obstruktive søvnapnø.”

Eline Gantzhorn refererede i den henseende til sin kollega Poul Jennum, som tidligere har sagt, at der ikke findes nogen ’simpel’ patient med søvnapnø og understreger, at én væsentlig grund til det er, at man ofte først finder patienterne, når de har fået adskillige komorbiditeter:

”Langt de fleste patienter med obstruktiv søvnapnø har plus fire komorbiditeter. De er altså som oftest svært syge udover deres søvnapnø, så deres resttræthed er ofte et sammensurium af rigtig mange årsager.”

Faktisk forholder det sig sådan, at resttræthed er hyppig blandt patienter med obstruktiv søvnapnø, men det er også udbredt i befolkningen generelt, og derfor behøver resttrætheden heller ikke nødvendigvis at være relateret til den obstruktive søvnapnø, sagde hun.

Resttrætheden bliver dog mindre, hvis patienterne øger behandlingen fra de nuværende anbefalede fire timer til plus seks timer. Lungemedicineren Eline Gantzhorn foreslår derfor en ny grænse for brugen.

Patienter i CPAP-behandling for obstruktiv søvnapnø vender ofte tilbage efter påbegyndt behandling og fortæller, at de stadig oplever træthed. CPAP-behandling kan sikre, at personer med obstruktiv søvnapnø  får frie luftveje under søvn, men behandlingen får ikke nødvendigvis patienternes residuale træthed eller resttræthed til at forsvinde, sagde Eline Gantzhorn, som er afdelingslæge og lungemediciner på Vejle Sygehus, ved Medicinske Tidsskrifters virtuelle EDS-webinar, som blev afholdt den 2. februar. Fra flere studier ved man dog, at forekomsten af resttræthed falder, når patientens forbrug af CPAP stiger.

”Resttrætheden er markant lavere hos patienter, som bruger CPAP-behandlingen i seks timer i døgnet fremfor de, som kun bruger det under fire timer eller mellem fire og fem timer. Måske skal vi derfor ændre grænsen fra den nuværende, hvor vi fortæller patienten, at hvis blot de bruger CPAP-behandlingen mere end fire timer i døgnet, så har det brugt det 100 procent. Jeg tror, at det rent psykologisk vil hjælpe patienten, hvis vi får fortalt, at der i mange tilfælde skal mere til end bare fire timer. Vi ved, at bruger man CPAP-behandlingen mere end seks timer, så er gruppen af patienter med resttræthed markant mindre,” sagde Eline Gantzhorn.

Et sammensurium af årsager

En ændring af anbefalingen og brugen af CPAP vil ikke fjerne resttrætheden med et trylleslag, for den er oftest forårsaget af mange faktorer,  hvor blandt anden depression, angst, neurologiske og medicinske lidelser, alkoholforbrug, svær overvægt, hjerteproblemer, stofskiftesygdom eller dårlig søvnhygiejne kan være spille ind, sagde hun på webinaret.

”Det er en multifaktoriel størrelse, og hvis vi piller søvnapnøen ud af ligningen, betyder det ikke nødvendigvis, at man bliver totalt frisk. Resttræthed er med andre ord en kompleks lidelse, som kan stamme fra flere forskellige faktorer - og ikke kun fra patientens obstruktive søvnapnø.”

Eline Gantzhorn refererede i den henseende til sin kollega Poul Jennum, som tidligere har sagt, at der ikke findes nogen ’simpel’ patient med søvnapnø og understreger, at én væsentlig grund til det er, at man ofte først finder patienterne, når de har fået adskillige komorbiditeter:

”Langt de fleste patienter med obstruktiv søvnapnø har plus fire komorbiditeter. De er altså som oftest svært syge udover deres søvnapnø, så deres resttræthed er ofte et sammensurium af rigtig mange årsager.”

Faktisk forholder det sig sådan, at resttræthed er hyppig blandt patienter med obstruktiv søvnapnø, men det er også udbredt i befolkningen generelt, og derfor behøver resttrætheden heller ikke nødvendigvis at være relateret til den obstruktive søvnapnø, sagde hun.