Dansk studie: Det har store omkostninger når migrænemedicin fejler
Det har store konsekvenser for både samfundet og for den enkelte med migræne, når migrænepatienter stopper med deres triptanbehandling. Det viser et studie fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.
Studiet, som er publiceret i Cephalalgia, omfatter data fra 211.000 voksne danskere, der ophørte med triptanbehandling i perioden 1998 til 2019. Deltagerne blev inddelt i 3 grupper alt efter, om de stoppede med triptaner efter at have afprøvet en enkelt type (82 procent), 2 forskellige typer (14 procent) eller 3 forskellige typer (4 procent). De indirekte og direkte omkostninger for de tre grupper blev sammenlignet over en ti års periode med en kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen.
Studiet viste, at forsøgspersonerne gennemsnitligt tjente mindre (op til 350.000 kroner) og modtog flere sundhedsydelser (opgjort til 90.000 kroner) end kontrolgruppen målt over en 10 års periode. Studiet fandt også en generelt højere udbetaling af offentlige ydelser til forsøgsdeltagerne (op til omkring 195.000 kroner) sammenlignet med kontrolgruppen. Det tyder på en gennemsnitlig lavere tilknytning til arbejdsmarkedet.
På baggrund af resultaterne konkluderer forskerne, som står bag studiet, at der er forbundet med betydelige omkostninger for samfundet og for den enkelte med migræne, når det ikke lykkes at finde en effektiv behandling af migræneanfaldene.
Thomas Folkmann Hansen
”Det koster både direkte og indirekte, når vi ikke formår at behandle folk med migræne effektivt med lægemidler. Forsøgsdeltagerne tjener mindre, får flere offentlige ydelser og har også behov for mere behandling i sundhedsvæsenet, når de ikke lykkes med triptanbehandling,” siger forskningsleder, ph.d. Thomas Folkmann Hansen, der er sidsteforfatter på den videnskabelige artikel, i en nyhed på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.
Forskerne bag studiet påpeger, at fordi der er tale om registerstudier, kan man ikke vide med sikkerhed, om årsagen til de fundne sammenhænge udelukkende er forsøgspersonernes migrænesygdom, eller om andre forhold også har spillet ind.
Forskerne peger på, at det er vigtigt, man får afprøvet triptaner tilstrækkeligt i forhold til anbefalingerne, og at der er god adgang til forebyggende behandlinger for dem, der ikke kan bruge triptaner. Tidligere studier har vist, at flere end ni ud af ti personer med migræne finder en type triptaner, der virker for dem, hvis de afprøver tre forskellige slags. I dag er det blot 10 til 20 procent af de migrænepatienter, der afprøver triptaner, som indløser mere end en enkelt recept.