- først med nyheder om medicin

Trods fremskridt: Faldgruber og begrænsninger ved gensekventering

Fabrys sygdom er særdeles vanskelig at diagnosticere ud fra en klinisk vurdering alene. På mistanke kan der foretages en helgenomsekventering, men metoden rummer faldgruber, idet der er fare for at fejl- og overdiagnosticere hos især de yngste patienter.

Den arvelige, genetiske sygdom Fabrys sygdom udtrykker sig vidt forskelligt hos børn og voksne. De voksne har primært problemer med hjertet, nyrerne og hjernen. Noget som man ikke i samme grad ser hos børn. Det typiske Fabry-barn kommer med ondt i maven, kvalme og opkastninger. De har ofte ondt i fingre og tæer og kan ikke svede normalt. Det fortæller Allan Lund, som er professor og overlæge på og leder af Rigshospitalets Center for Medfødte Stofskiftesygdomme.

”Sygdommen betyder, at børnene ikke trives og vokser, som de skal. De spiser ofte for lidt på grund af maveproblemerne. Især drenge er ved diagnosen i mange tilfælde små og spinkle, de kan ikke dyrke sport, fordi varmen i kroppen forværrer symptomerne, og nogle gange har de røde mærker på huden. Fysiske symptomer og begrænsninger, som kan føre til, at de får nogle afledte psykiske problemer og for stort et skolefravær.”

Mavepine, hovedpine og mistrivsel er i reglen ikke tilstrækkeligt til at tænde en mistanke og på den baggrund sætte en optrevling med helgenomsekventering/Next Generation Sequencing (NGS) i værk. Faktisk kan Allan Lund kun komme i tanke om et enkelt barn i hans karriere, som er diagnosticeret uden forhåndskendskab til, at sygdommen fandtes i familien, og hvor voksne familiemedlemmer ikke har været diagnosticeret først.

TEMA: Sjældne sygdomme

Den genetiske diagnostik er i rivende udvikling. For mange patienter med sjældne sygdomme har den nye teknologi allerede medført bedre behandling og genetisk rådgivning, ligesom den har sat punktum for mange års opslidende ørkenvandring i sundhedssystemet. I dag kender vi omkring 10.000 sjældne sygdomme, og det skønnes, at der for cirka 80 procents vedkommende findes en genetisk årsag. Men selv i dag kan gå flere år, før en patient bliver tilbudt genetisk analyse, og en sådan analyse kan medføre både sundhedsmæssige og etiske udfordringer for patienterne og deres læger. Medicinske Tidsskrifter stiller i et tema skarpt på nogle af de succeser og udfordringer, der er fulgt i kølvandet på next-generation sequencing, også kendt som dyb sekventering, på sjældne-området.

”Det er ganske bekymrende, at vi finder så få, fordi det sandsynliggør, at der er Fabry-børn, som vi ikke får kendskab til, og som derfor ikke kommer i behandling. Og vi har en stærk formodning om, at jo tidligere man kommer i behandling for sygdommen, desto bedre, fordi man derved formentlig vil være i stand til at vende sygdomsprocessen, inden den bliver irreversibel.”

Ret beset, så ved man ikke med sikkerhed, om man er i stand til at vende sygdomsprogressionen hos børn – ikke før om 30 år, når de Fabry-børn, hvor man har opstartet behandling i barndommen, bliver voksne, fastslår Allan Lund. Men data fra et studie viser, at man hos de børn, som præsenterer sig med nyreaflejringer af den fedtlignende substans globotriacylceramid), som er karakteristisk for Fabrys sygdom, faktisk er i stand til at fjerne aflejringerne under behandling. Dertil kommer et andet studie, som viser, at nyresvigt hos voksne responderer bedre på behandling tidligt i forløbet end sent.

Mangler biomarkører

Opløftende er det naturligvis, at man gennem helgenomsekventering diagnosticerer flere voksne patienter med Fabrys sygdom - og som et led i det tilbyder udredning af familien, hvor man så opdager børnene, understreger Allan Lund:

”Men vi vil meget gerne nå frem til at sikre en endnu tidligere diagnosticering af børn med sjældne, arvelige sygdomme, herunder Fabrys sygdom. Gerne på et tidspunkt, hvor barnet endnu ikke har symptomer og ideelt allerede, når barnet lige er født. Det vil – antager vi – give børnene en langt bedre prognose og bedre behandlingsmuligheder. Kunne man også opnå på et tidspunkt at individualisere behandlingen, ville det være et stort skridt fremad.”

Hos drenge og mænd med den klassiske type af Fabrys sygdom, som giver symptomer fra hjerte, hjerne og nyrer samt kroniske smerter, har lægerne har en god ide om, hvordan man kan behandle. Men at give den rette behandling bliver straks sværere ved piger og kvinder og ved atypiske typer af Fabrys Sygdom, som eksempelvis kun sidder i hjertet eller i nyrerne, og hvor den gængse behandling, enzymerstatning, ikke altid har effekt eller er nødvendig.

”Vi mangler at udvikle måder hvorpå, vi ved den atypiske Fabry kan afgøre, hvordan og ikke mindst, hvornår vi skal iværksætte behandlingen. Ved den klassiske Fabry ved vi, at behandlingen hos drengebørn bør sættes i gang tidligt i barnealderen, for eksempel ved fem-seks årsalderen og senest ved de første symptomer. Men de atypiske former - dem har vi faktisk kun en ganske lille indsigt i. Vi mangler nogle biomarkører, som kan hjælpe os med at forudsige, hvordan det enkelte sygdomsforløb vil udvikle sig, så vi kan definere den rette behandling i hvert enkelt tilfælde. Det gælder også i en vis udstrækning kvinder, som bærer en klassisk Fabry mutation.”

Risiko for overbehandling

Her møder helgenomsekventering sine begrænsninger – især når det handler om at diagnosticere børn, fastslår Allan Lund og henviser til et italiensk studie, hvor man har foretaget nyfødtheds-screening, og hvor hyppigheden af Fabry var øget ganske betragteligt – faktisk mere end ti gange i forhold til hyppigheden af klinisk debuterende Fabry i befolkningen.

”Det lyder ikke rimeligt. Så mange får formentlig ikke symptomer på Fabry sygdom, så det er sandsynligt, at forskerne her har fundet nogle varianter i Fabry-genet, og som man ikke med sikkerhed ved, om udvikler sig til sygdom.”

Netop dét er faktisk et af de helt store problemer med og begrænsninger ved helgenomsekventering, påpeger Allan Lund. Især er det et problem, når man screener nyfødte - lidt mindre hos voksne, fordi man her trods alt har en fænotype at læne sig op ad.

”Vi slås en del med, om de fundne varianter i generne betyder noget eller ej, og det bliver vi nødt til at finde ud af, før end vi for alvor kan bruge metoden i en nyfødthedsscreening eller til at individualisere behandlingen af en given, sjælden, arvelig sygdom – herunder Fabry. Ellers er der risiko for, at vi overbehandler eller fejlbehandler. Vi har hårdt brug for nogle sikre biomarkører, som kan vise os om, Fabry vil udvikle sig - og hvornår og hvordan, hos en given nyfødt, hos et barn eller hos en voksen. ”

Nyfødtheds-screening er ambitionen

Allan Lunds ambition om at blive i stand til at diagnosticere Fabry-børnene tidligere involverer helt indiskutabelt nyfødtheds-screening. Det vil være den ultimative måde at finde børnene på og er vejen frem, mener han. Men der er et stykke vej at betræde endnu:

”Vi er der på ingen måde endnu, for vi har i dag ikke tilstrækkeligt gode metoder i værktøjskassen, som vi kan være sikre på, vil give korrekte svar. Det kræver en kombination af NGS, nogle gode og valide biomarkører og en mere solid, klinisk erfaring i forhold til at spotte det samlede symptombillede, før end vi bliver i stand til at give forældre en rimeligt sikker forudsigelse af sygdomsforløbet, og hvordan og hvornår vi skal behandle.”

Sundhedskultur

  • Populær hospitals-serie slutter med en sidste sæson fuld af overraskelser

    STREAMING: Sundhedsorganisationen WHO har rost dramaserien ´New Amsterdam´ om hospitalsdirektøren Max Goodwins kamp mod bureaukrati, nedskæringer og patienters umyndiggørelse og ulige adgang til sundhedsydelser. Nu er serien tilbage med en ny – men desværre for seriens mange fans også uigenkaldeligt sidste sæson. 

  • Norsk lægeserie tegner kjempebra

    STREAMING: En læge, en uhelbredelig hjernetumor, et år tilbage at leve i, og så går det ellers løs i Viaplays, nye mørke, uforudsigelige og aldeles velspillede dramaserie, R.I.P Henry.

  • Dokumentarserie om køns-operation pirker godt og grundigt til fordomme om køn

    DOKUMENTAR: Mere Milo viser Helle Thorning-Schmidts yngste barn Milo Kinnochs transition og kamp for også fysisk at blive mand. Det er en særdeles simpelt produceret dokumentarserie i seks afsnit, som vises på Feminas hjemmeside. Ikke desto mindre tyder serien til at blive en fin lille og meget fordomsnedbrydende serie, som man kun kan undre sig over ikke produceres af en af de store TV-stationer.

  • Ny TV-serie fra akutafdeling er et underspillet, men stærkt nødråb

    DOKUMENTAR: På akutafdelingen på Slagelse Sygehus hører det til dagens orden, at det vælter ind med flere patienter, end man har plads og personale til. Konsekvenserne er ambulancer i kø, ventetider til stamafdelinger, patienter på gangene, time-outs og et akut-personale, der styrter rundt på gange og stuer for at redde liv. Det dokumenterer en stærk lille mini-serie fra en hæsblæsende akutafdeling.

  • Ny inspirerende fagbog vil lære ergoterapien at bruge naturen

    BØGER: Patienter - og raske - bør tilbydes friluftslivsaktiviteter i grønne omgivelser, uanset om indsatsen har fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation, anbefaler to ergoterapeuter bag en ny bog om sundhedsindsatser i grønne omgivelser.

  • Sundhedspolitikere bør drage konsekvenser og patienter kan lære af fremragende bog

    BØGER: Journalist Anne Meiniche, der har levet i tæt symbiose med det danske sundhedsvæsen siden et alvorligt trafikuheld for mere end 22 år siden, efterlyser omsorgsparathed fremfor omstillingsparathed i sin nye bog. Bogen er et fremragende indspark, som sundhedspolitikere bør drage konsekvenser af og andre patienter lære af.

    • Chefredaktører
      Kristian Lund
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Nina Vedel-Petersen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Nordisk annoncedirektør
      Marianne Østergaard Petersen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Adresse

      Schæffergården
      Jægersborg Alle 166
      2820 Gentofte
      CVR: 37 21 28 22

      Kontakt

      Annoncer
      Kontaktinfo
      Abonnement
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    • Redaktionschef

      Helle Torpegaard
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
      Bo Karl Christensen, redaktionsleder
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
      Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, neurologi
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Ebbe Fischer - allround
      Natacha Houlind Petersen - allround
      Anne Westh - allround
      Hanna Sigga Madslund - allround
      Stephanie Hollender - allround

      Kommerciel afdeling

      Annoncekonsulent
      Malene Laursen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Salgskonsulent, Sverige
      Annika Östholm
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Webinarer
      Majbritt Laustrup
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Administrativ koordinator
      Anette Kjer Overgaard
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Konference koordinator
      Christina Ludvig
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Research
      Birgitte Gether