Dobbelt risiko for psykiske problemer hos børn med MS
EAN: Hvert år oplever omkring hvert ottende barn med MS behandlingskrævende søvnproblemer, adhd, depression eller andre såkaldte psykiske hændelser
Forekomsten af de psykiske problemer blandt børn med MS er tre gange så høj som blandt børn generelt og næsten dobbelt så høj som blandt børn med kronisk sygdom, der ikke involverer hjernen (f.eks. leddegigt, type 1-diabetes eller inflammatorisk tarmsygdom).
Det viser et nyt studie fra Dansk Multipel Sclerose Center, Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, som blev præsenteret lørdag ved EAN Virtual 2021.
Psykiske problemer er i studiet defineret bredt, så eksempelvis en recept på sovemedicin eller et besøg hos en psykolog er registreret som en psykiske hændelse, og analyserne viser, at forbruget af medicin til psyken er betydeligt større blandt børn med sclerose, end blandt børn med kronisk sygdom, der ikke er hjernerelateret, og de er også lidt oftere i kontakt med en psykolog eller psykiater, fortæller læge og ph.d. Magnus Spangsberg Boesen, som er en af forskerne bag studiet.
Studiet understreger vigtigheden af at have fokus på børnenes trivsel, når de er til konsultation i klinikken, siger han.
“Børnene har ikke nødvendigvis egentlig psykisk sygdom, men opgørelsen er udtryk for, at der er nogle udfordringer for børn med MS, for det er trods alt ikke ofte, at man udskriver søvnmedicin til børn, eller at børn generelt bliver henvist til en psykolog eller psykiater,” siger Magnus Boesen.
Studiet omfatter i alt 92 børn med sclerose, og to kontrolgrupper med henholdsvis 9.108 børn med ikke-hjernerelateret kronisk sygdom og 811.464 raske børn. Ved hjælp af de to kontrolgrupper har forskerne kunnet skelne mellem psykiske hændelser associeret med kronisk sygdom generelt, og hændelser forbundet med MS som både er er en kronisk sygdom men derudover også ofte medfører hvid substans-forandringer i hjernen.
Flere kontakter til sundhedsvæsenet
I forlængelse af det har forskerne også undersøgt, hvor ofte børn med MS er i kontakt med sundhedsvæsenet i forhold til andre børn, og her fandt man, at børn med begge former for kroniske sygdomme har mange flere kontakter med sundhedsvæsnet end raske børn, men hvor børn med ikke-hjernerelateret kronisk sygdom har flere indlæggelser, så er børn med MS oftere i ambulant kontakt med sygehusvæsnet. Der er dog ikke væsentlig forskel på antal kontakter til sygehusvæsnet mellem børn med sclerose og børn med ikke-hjernerelateret kronisk sygdom, og det kan betyde, er der er andre faktorer, der har betydning for udviklingen af psykisk belastning hos børnene.
“Sclerose en kronisk sygdom, og det i sig selv kan man forestille sig kunne give psykisk belastning, men ved MS er der også nogle hjerneplaks, som måske kan gøre, at børnene får det dårligere eller bliver mere påvirket i forhold til træthed eller har sværere ved at klare sig i skolen,” siger Magnus Boesen, som samtidig understreger, at studiet ikke leverer en forklaring på MS-børnenes øgede forekomst af psykiske hændelser.
“Der er tale om associationer, og vi kan ikke sige, at sclerose er årsagen til det her, men der er klart en tendens til, at sclerose er associeret med flere psykiske hændelser,” siger han.
Udover risikoen for psykiske hændelser undersøger studiet også, om der er forskel på gruppernes præstation i skolen. Men her har forskerne ikke kunnet påvise en forskel. Børn med MS klarer sig karaktermæssigt lige så godt i folkeskolen og gymnasiet som andre børn. En lille forskel ses i antallet af unge, der fortsætter i gymnasiet. Det gør 60 procent af både den raske kontrolgruppe og gruppen med anden kronisk sygdom end MS, mens det kun er tilfældet for 50 procent af de unge med MS. Forskellen kan være et tegn på, at MS alligevel har indflydelse på, hvor godt børn klarer sig i skolen, men kan ikke endeligt påvises på baggrund af dette studie. Det vigtige fund er den store forskel på behovet for behandling af psyken i form af medicin eller samtaler.
“Man ser oftere psykisk sygdom hos børn med sclerose end hos børn med andre kroniske sygdomme, så de ser ud til at være mere påvirkede af deres sygdom på det aspekt end børn med andre typer kronisk sygdom. Man kunne ellers forestille sig, at det at få sukkersyge og skulle tage insulin hverdag, eller have leddegigt eller diarré heller ikke er særlig sjovt som teenager, men sclerose ser ud til at påvirke humøret endnu mere. Hvad årsagen er, er svært at sige, men vi kan se, at det er en del af sclerosen, og det er vigtigt for klinikeren at være opmærksom på, at det er noget, som ses relativt hyppigt,” siger Magnus Spangsberg Boesen.