Flere og flere debuterer sent med MS
AAN: Mænd udgør flertallet blandt patienter, der debuterer sent med MS, og umiddelbart efter sygdomsdebuten har de forhøjet risiko for at progrediere til EDSS score 6, viser et nyt studie fra Dansk Multipel Sclerose Center, som bliver præsenteret som en poster ved den virtuelle AAN-kongres 2021.
Scleroseklinikker i Danmark har de seneste år oplevet et stigende antal patienter, som debuterer sent med MS. Sygdommen er ellers kendetegnet ved typisk at bryde ud i den tidlige voksenalder, og oftere hos kvinder end hos mænd, men blandt sent debuterende patienter er billedet et andet, og det gælder også sygdommens kliniske udtryk og tilgangen til behandling, viser studiet foretaget af lægestuderende ved Dansk Multipel Sclerose Center Mads Albrecht Andersen, blandt 2.661 sent debuterende MS-patienter registreret i Det Danske Scleroseregister.
Gruppen af sent debuterende patienter er ud over en anden kønsfordeling også præget af en større andel af patienter med primær progressiv MS og en lavere andel af patienter i sygdomsmodificerende behandling, end man ser generelt blandt MS-patienter. Og derudover viser studiet en markant forhøjet risiko for sygdomsprogression i form af handikapforværring i tiden umiddelbart efter diagnosen. En risiko der efterfølgende falder og bliver markant lavere end den generelle risiko ved MS [hazard ratio (HR) 1.53; 95 procent confidence interval (CI) 1.14–2.06]. Kommer patienterne med andre ord gennem den første tid uden handikapforværring, er udsigten til et mildt forløb god (HR 0.307; 95 procent CI 0.221–0.426).
Forskerne bag studiet formoder, at den voksende gruppe sent debuterende MS-patienter dukker op som følge af, at levetiden stiger både i befolkningen som helhed, og blandt MS-patienter. Formålet med studiet har været at beskrive de sent debuterende patienter og vurdere risikoen for sygdomsforværring i forskellige aldersgrupper.
Studiet, som netop er publiceret i Journal of Neurology, definerer en sen MS-debut som sygdomsstart efter det fyldte 50. år, og det omfatter en beskrivelse af patienternes baselinekarakteristik og en analyse af deres risiko for handikapforværring.
